Hej herinde..
Jeg er så dybt ulykkelig lige nu, i det ene øjeblik har jeg lyst til at gøre en ende på mig selv og i et andet øjeblik ved jeg, at det hverken kan eller skal være en mulighed… Men jeg har SÅ ondt inden i.
Jeg har forladt min kæreste (længere historie, men jeg måtte nå til den erkendelse, at forholdet var usundt) vi skulle giftes om en uge, og jeg er gravid 9 uger henne..
Vores hus vi har lejet er opsagt og han har hentet de fleste af vores møbler, og huset står næsten tomt.. Jeg selv og mine store børn på henholdsvis 9 og 11 år har fået lov at rykke ind på et værelse hos min mor til jeg lige ved hvad der skal ske nu..
Men alt for mig er kaos lige nu, jeg aner slet ikke hvad jeg skal stille op… Jeg har lyst til at skrige til der ikke er mere luft tilbage
Jeg er SÅ ked af det, men jeg kan ikke sidde og græde har de to store at værne om og passe på også! Graviditeten ved jeg, at jeg er nødt til at afbryde, hvilket smerter mit hjerte då meget, men det er sådan det er nødt til at være..
Og midt i alt det skal jeg tømme hus og ringe rundt og afbestille div. I forhold til det aflyste bryllup…. Og selvom det er uendeligt sødt af min mor at tage os ind, ville jeg ØNSKE jeg bare havde mit eget lige nu…
Jeg har så svært ved at samle mig… Og i morgen skal der være stor nytårsfest her i huset, noget jeg slet ikke lige kan være i
min storesøster er lige kommet hertil aften og hende og vores mor er netop tullet ind til naboen for at hygge sig med lidt rødvin, og jeg sidder bare herhjemme og føler mig mere alene i verden end nogensinde før
Anmeld
Citér