Er det normalt?

Jeg har en fantastisk dejlig datter på 1 år og 3 mdr. Hun er tredje barn. Og om end jeg knuselsker hende og hendes personlighed, så stresser hun mig simpelthen også så meget. Jeg bliver i tvivl om, om det er normalt, at tumlinge er sådan? Og hvad fanden man kan gøre for at få måske lidt ro på den lille fis.

Hun begyndte at gå, da hun var 10 mdr. Gammel. Og siden har hun nærmest ikke sidde stille. Hun er fysisk i gang hele tiden. Og ofte på måder, der ikke er særlig konstruktive. Hun kravler op på stole, videre på skrivebordet, og så står hun der blandt skærm, mus og tastatur. Hun kan kun sidde ved et måltid i cirka to minutter. Så rejser hun sig op på sædet af sin stol, prøver at kravle op på spisebordet, tager fat i alt det, hun ikke skal. Så hun får ikke spist ret meget. Det er altid. Hvert måltid. Det er aldrig hyggeligt at spise aftensmad, fordi det meste af måltidet går med at få hende til at sidde eller stille hende ned på gulvet, og så bliver aktiviteten i stedet at hun kravler op på sædet og står, løftes ned igen og så om igen.

Vi kan ikke vende ryggen til i to sekunder, så er hun i noget, hun ikke skal være i. Vi har selvfølgelig børnesikret alt vi kan, men min datter finder altid en vej alligevel. Finder noget at træde op på, så hun kan nå alt det hun skal. Før kunne vi fjerne hendes egen stol, men nu har hun lært sig at kravle op på alle stole i huset. 

Hun kan aldrig sidde stille med en aktivitet. Aldrig. Alt foregår med 500 km i timen. Hendes søskende kan ikke sidde i fælles arealer med en aktivitet, med mindre vi igen og igen løfter hende væk, fordi hun piller, forsøger at tage deres ting, hun kan ikke afledes. Så så længe hun er vågen, kan ingen af os sidde og lave noget med de andre, med mindre den anden har mulighed for at tage hende ind i et andet rum.

Vi kan fx ikke sætte gang i en krea aktivitet, som også involverer hende, for igen, hun prøver at kravle op på bordet, få fat i de andres ting. 

Nogen dage er jeg ærlig talt grædefærdig, fordi det er så stressende. Selvfølgelig sætter vi passende grænser, afleder, gør alt vi kan, men intet virker. I går, juleaften, var slet ikke hyggelig. Igen, to minutter ind i måltidet og der var ballade med hypermusen. Resten af måltidet gik med at holde styr på hende. Julegaver, don't get me started. Hun ville pille og stjæle alle gaverne under træet, kunne ikke afledes med de ting, hun selv fik. De havde endda åbnet flere gaver henover dagen for at undgå gavekaos om aftenen. Hun kunne ikke lade de andres ting værre, det gav konflikt, det endte med en af os måtte hygge og åbne gaver med de store, imens den anden gik i et helt andet rum med hende.

Når hun skal sove har hun også været svær at nedregulere, vi har så fundet ud af, at det hjælper meget at give hende trykmassage, hvor vi giver hendes arme og ben dybe klem. Men det er vi så også nødt til for hun finder ro. 

Hun har altid sovet dårligt, er meget urolig om natten, vågner hyppigt og står hver morgen op mellem 4-5 typisk.

Det kan da ikke være normalt alt det her, eller hvad? 

Altså ja hun lyder da som en med gang i den, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke om I sætte for høje krav?

Krea ting for en på 1 år og 3 mdr. Det er jo ikke noget de forstår så meget af endnu og de fleste i den alder vil pille i alt de kan få fingrene i.

Jeg ville overveje om hun skulle have en sele på under måltiderne, simpelthen for at give hende ro.

Ligeledes en kugledyne eller vest ved lur/sovning?

Nogen børn er der bare mere go i og har måske mere brug for at komme ud og udforske og udfordre motorikken.

At pille ved pakkerne, det tænker jeg heller ikke er unormalt. Min dreng på 13 måneder var også henne og pille lidt, det er jo noget nyt og spændende

Min datter gik også omkring 9 mdr og sad faktisk aldrig stille og legede med sit legetøj for hun skulle undersøge og udforske, har også altid siddet og spist "grimt" simpelthen fordi hun skulle undersøge al ting.

Hun er 3 år nu og kan sagtens sidde roligt og spiser rimlig pænt nu og er god til at fordybe sig i sit legetøj , så det kan sagtens nå at ændre sig 

Jeg synes det lyder normalt, da jeg kan genkende mange situationer med min søn.  Han er 2,5 nu og sad f.eks. Ikke stille i 2 min i går. Dog synes jeg at det kunne være en ide at få undersøgt om der er metoder i kan få hende i ro på, så hun kan være lidt rolig. Derudover skal der sættes tydelige grænser og rammer. Det er drøn hårdt, men det lønner sig jo på et tidspunkt. 

Det lyder helt normalt og præcist som min datter - aldrig i ro, hverken dag eller nat ��

Vores datter ser tegnefilm under maden - jeg er ikke mega stolt over det, men ellers sidder hun ikke stille og spiser. Jeg elsker, at hun klatrer på alt - reoler, stole, borde, vindueskarme.. hun har en fantastisk balance, og det kræver blot, at jeg står tæt ved. Søvn derimod gad jeg godt, at hun var lidt bedre til. Hun er 2 år og 2 mdr. Hun gik også ved 9-10 mdr og har været i gang lige siden ��

Anonym skriver:

Jeg har en fantastisk dejlig datter på 1 år og 3 mdr. Hun er tredje barn. Og om end jeg knuselsker hende og hendes personlighed, så stresser hun mig simpelthen også så meget. Jeg bliver i tvivl om, om det er normalt, at tumlinge er sådan? Og hvad fanden man kan gøre for at få måske lidt ro på den lille fis.

Hun begyndte at gå, da hun var 10 mdr. Gammel. Og siden har hun nærmest ikke sidde stille. Hun er fysisk i gang hele tiden. Og ofte på måder, der ikke er særlig konstruktive. Hun kravler op på stole, videre på skrivebordet, og så står hun der blandt skærm, mus og tastatur. Hun kan kun sidde ved et måltid i cirka to minutter. Så rejser hun sig op på sædet af sin stol, prøver at kravle op på spisebordet, tager fat i alt det, hun ikke skal. Så hun får ikke spist ret meget. Det er altid. Hvert måltid. Det er aldrig hyggeligt at spise aftensmad, fordi det meste af måltidet går med at få hende til at sidde eller stille hende ned på gulvet, og så bliver aktiviteten i stedet at hun kravler op på sædet og står, løftes ned igen og så om igen.

Vi kan ikke vende ryggen til i to sekunder, så er hun i noget, hun ikke skal være i. Vi har selvfølgelig børnesikret alt vi kan, men min datter finder altid en vej alligevel. Finder noget at træde op på, så hun kan nå alt det hun skal. Før kunne vi fjerne hendes egen stol, men nu har hun lært sig at kravle op på alle stole i huset. 

Hun kan aldrig sidde stille med en aktivitet. Aldrig. Alt foregår med 500 km i timen. Hendes søskende kan ikke sidde i fælles arealer med en aktivitet, med mindre vi igen og igen løfter hende væk, fordi hun piller, forsøger at tage deres ting, hun kan ikke afledes. Så så længe hun er vågen, kan ingen af os sidde og lave noget med de andre, med mindre den anden har mulighed for at tage hende ind i et andet rum.

Vi kan fx ikke sætte gang i en krea aktivitet, som også involverer hende, for igen, hun prøver at kravle op på bordet, få fat i de andres ting. 

Nogen dage er jeg ærlig talt grædefærdig, fordi det er så stressende. Selvfølgelig sætter vi passende grænser, afleder, gør alt vi kan, men intet virker. I går, juleaften, var slet ikke hyggelig. Igen, to minutter ind i måltidet og der var ballade med hypermusen. Resten af måltidet gik med at holde styr på hende. Julegaver, don't get me started. Hun ville pille og stjæle alle gaverne under træet, kunne ikke afledes med de ting, hun selv fik. De havde endda åbnet flere gaver henover dagen for at undgå gavekaos om aftenen. Hun kunne ikke lade de andres ting værre, det gav konflikt, det endte med en af os måtte hygge og åbne gaver med de store, imens den anden gik i et helt andet rum med hende.

Når hun skal sove har hun også været svær at nedregulere, vi har så fundet ud af, at det hjælper meget at give hende trykmassage, hvor vi giver hendes arme og ben dybe klem. Men det er vi så også nødt til for hun finder ro. 

Hun har altid sovet dårligt, er meget urolig om natten, vågner hyppigt og står hver morgen op mellem 4-5 typisk.

Det kan da ikke være normalt alt det her, eller hvad? 

Har hun noget hun må klatre på? Altså bobles eller noget?

Tyngdevest/pude/dyne ville være en god ide til søvn situationer. Og noget afslappende musik.

Ved mad.. Måske hun skal have noget sele på igen.

Tyngdevesten kan også give noget til at hjælpe hende med at komme ned i Low arousel.

Det lyder også som vores ældste. Vi er rigtig meget ude i haven i alt slags vejr for at flytte vand, flytte små træstubber og bare lege derude. Det giver ro, når vi så kommer indenfor. 

Det lyder præcis som vores yngste (barn nr 2) og faktisk som alle mine veninders yngste. Vi har jævnligt samtaler om vores tornado-babyer fordi de modsat deres større søskende er i alt, over alt og er lynhurtige. Stikker af, spiser ting, ødelægger ting, kravler op af stole, borde, vindueskarme, har hænderne i toilettet, danser med toiletbørsten, spiser af potteplante/hundemad/mm, tegner på væggene, altid bevæger sig med 200 km/t, you name it. Så det lyder helt normalt dét du beskriver. Og jeg er helt enig i at det er stressende, især når man ellers har rolige børn. Det I kan gøre er at børnesikre bedst muligt og indrette jer efter jeres yngste. Fx seler på stolen.  Det er først nu hvor vores yngste er 2,5 at selerne er kommet af, om end h*n stadig rejser sig og gerne vil på bordet, men nu forstår h*n mere et nej. H*n var også i alle gaverne i går, i juletræet og flytte rundt på pynten, og i andre børns legetøj end sit eget. Vi prøver at aflede det vi kan og ellers er vores ældste god til at dele og forstå at den yngste bare gerne vil være med og så aflede med noget andet. Det bliver bedre, når de forstår mere, selvom vores yngste virkelig gerne vil løbe om hjørner med os modsat ældste

Ift søvnen vil jeg også anbefale en tyngdepose (og senere tyngdedyne). Det giver rigtig meget. 

Hellosunshine skriver:

Det lyder præcis som vores yngste (barn nr 2) og faktisk som alle mine veninders yngste. Vi har jævnligt samtaler om vores tornado-babyer fordi de modsat deres større søskende er i alt, over alt og er lynhurtige. Stikker af, spiser ting, ødelægger ting, kravler op af stole, borde, vindueskarme, har hænderne i toilettet, danser med toiletbørsten, spiser af potteplante/hundemad/mm, tegner på væggene, altid bevæger sig med 200 km/t, you name it. Så det lyder helt normalt dét du beskriver. Og jeg er helt enig i at det er stressende, især når man ellers har rolige børn. Det I kan gøre er at børnesikre bedst muligt og indrette jer efter jeres yngste. Fx seler på stolen.  Det er først nu hvor vores yngste er 2,5 at selerne er kommet af, om end h*n stadig rejser sig og gerne vil på bordet, men nu forstår h*n mere et nej. H*n var også i alle gaverne i går, i juletræet og flytte rundt på pynten, og i andre børns legetøj end sit eget. Vi prøver at aflede det vi kan og ellers er vores ældste god til at dele og forstå at den yngste bare gerne vil være med og så aflede med noget andet. Det bliver bedre, når de forstår mere, selvom vores yngste virkelig gerne vil løbe om hjørner med os modsat ældste

Ift søvnen vil jeg også anbefale en tyngdepose (og senere tyngdedyne). Det giver rigtig meget. 

Hvor sjovt. Vi synes også vores yngste piller i alt og kravler i alt  I går var alle 4 bedsteforældre omkring ham, og alligevel lykkes det tornadoen at forsøge at spise glimmer fra juletræet

Hun lyder som en med gang i  jeg kan anbefale en tyngdedyne til om natten  det giver god søvn til, de lidt urolige børn