Hvornår fortæller man det til storsøsteren

Hej

Jeg er gravid i uge 6. Meget ønsket ❤️ Vi vil fortælle det til vores familie juleaften. Vi er alle meget tætte og begge vores familier er sammen juleaften. Vi har en datter på 4. Hvornår kan man fortælle hende det? Jeg er plaget en del af kvalme og ekstrem træthed, og det har hun allerede opdaget. Jeg vil gerne fortælle det nu. Er det alt for tidligt? Hvad syntes i?

Jeg ville vente med storesøster. 9 mdr er lang tid for sådan en størrelse. Vi fortalte det første da de begyndte at kommentere på maven.

Vi fortalte det først efter 12 ugers scanningen til storesøster og faktisk også alle andre. Og stort tillykke

Jeg forstår godt lysten til at fortælle det. Men jeg ville vente så længe som muligt. Både for at være sikker på at alt er okay, så I ikke senere skal fortælle at det ikke bliver til noget (hvilket det selvfølgelig gør!) Og så også fordi der er vildt lang tid til baby kommer for så lille et barn. 

Hvis I fortæller det til familien ville jeg også fortælle det til jeres datter. Det ville være ærgerligt hvis nogen taler sig over sig og hun ikke hører det fra jer…

Jeg er også gravid og har en datter på 4 år, vi fortalte hende det da vi havde været til kønsscanning i uge 14 (så vi kunne sætte kønnet på babyen og gøre det mere håndgribeligt).

Jeg lider af slem hyperemisis og derfor fortalte vi det, fordi det var svært at skjule. Men hvis jeg kunne gøre det om ville jeg nok have ventet til det kunne ses mere. Måske en måned længere, hvis man kan skjule maven. Selvom hun er klog og langt fremme, er det alligevel meget lang tid at skulle vente for en pige på 4 år og jeg synes ofte at forældre regner med at barnet bliver MEGA glad for nyheden, men i princippet kommer der jo en konkurrent og en der tager noget af opmærksomheden, så det er sjældent at det er for barnets skyld at forældrene siger det hurtigt, det er mest fordi de selv er glade. Jeg ville vente så længe det overhovedet var muligt

Jeg ventede personligt så længe som muligt - tror det var uge 17-18 stykker før min datter selv stillede spørgsmålstegn ved den voksende mave. Indtil da havde det jo primært været de voksnes behov og ikke hendes - jeg fandt det fornuftigt at begrænse ventetiden for hende og også være mere sikker på at baby havde det godt og rent faktisk “blev til noget”. Hun var i øvrigt ret uinteresseret

Jeg ville fortælle det. Det er det du har lyst til og alle får det at vide. Så hvorfor ikke. Men med en stor streg under at alle ikke skal begynde at nævne baby konstant for storesøster. For så bliver hun bims. Men det kan jo bare fortælles sådan her "Jeg er træt og kaster op, fordi der er en lille bitte baby inde i min mave" slut. 

Vi fortalte det tidligt til vores og det gik fint. Bare vi lige bad bedsteforældre om at droppe at snakke om baby med de kommende søskende. 

Og tillykke! 

Jeg fortalte det da jeg var 6 uger henne og havde set hjerteblink (de store var 3 og 5)

Jeg kastede op i et væk og ville ikke risikere at de bryggede historier i hovedet om alt det der kunne være galt

Jeg måtte så også fortælle at det ikke blev til noget i uge 7 da jeg mildest talt pisblødte foran den store på badeværelset en da vi var i bad en dag. Det var det værste, og det tog enormt hårdt på hende. Omvendt kunne vi alle være kede af det sammen . Det viste sig så som et mirakel en uge senere at baby ikke var gået til som forventet, men faktisk havde overlevet blødningen. 

Al den frem og tilbage usikkerhed kan jeg godt ønske vi havde skånet dem for, særligt den store. Omvendt så var det bare ikke muligt at skjule fordi jeg var SÅ syg med opkast . Ventetiden var ikke længere end for os og vi brugte meget bogen "da finn kom ind" til at snakke om hvor stor sådan en baby var osv

Jeg ville vente til efter NF scanning. Har prøvet at få dårlige nyheder til NF, og det havde slet ikke været til at bære, hvis den sorg også skulle ramme min daværende 4årige søn.