Traumatiseret af fødsel- gode historier

Anonym skriver:

Kunne i tage jer af barnet i sitiatuonen? Vi har familie som tager sig af barnet og så holder jeg/vi barnet nogle timer om dagen. Men jeg er i en nærmest kronisk angst tilstand og kan ikke sove. Er så bange for om det nogensinde bliver bedre og jeg ville bare gerne igang med terapi mv. NU. Men det tager jo lidt tid at få arrangeret. Og bange for om min baby vil få en normal tilknytning til os.

Jeg blev ikke ramt på samme måde som faren dengang. Jeg gik i overlevelses mode, og gjorde hvad der skulle gøres. Der gik dog lidt tid før den store kærlighed ramte mig. 
faren havde nogen måneder hvor han mest lå på sofaen og havde det elendigt. Så måtte jeg sørge for baby - og hans mor sørgede for ham. Jeg kunne ikke rumme at han lå der og intet kunne mens vi var nybagte forældre. 
jeg var der selvfølgelig for ham, men det var hans mor der kørte ham på psyk, sørgede for medicin og lignende. 

Anonym skriver:

(Jeg er den første anonyme der svarede)

Jeg tror, jeg gik lidt i den anden grøft og ville være sammen med min første hele tiden eller også skulle min kæreste i hvert fald være vågen og holde øje med hende hvilket gjorde at jeg holdte mig vågen om natten eller kun sov enkelte timer når min kæreste lovede at holde sig vågen fordi jeg var så angst for at babyen skulle dø. Men det var ikke pga. kærlighed eller lyst til at være nær, og heller ikke fordi jeg følte nogen tilknytning. Jeg ville helst have at min kæreste tog sig af baby og han var nødt til at tage ekstra orlov. I starten havde jeg et enorm instinkt for at beskytte men det var ikke kærlighed. (Tilføjelse: vi kan ikke mærke noget på min datter ift  tilknytning eller udvikling som kunne tyde på at hun er mærket af det indtil videre). 

Det er rigtig at det kan tage tid at få noget terapi op at stå men hvis du har mulighed kan du opsøge nogen privat. Der er ofte ret kort ventetid og jeg tror det er vigtigt at sætte hurtigt ind. Hvor længe er det siden fødslen?

Jeg fødte i sidste uge. Jeg har idag haft kontakt til en privat terapeut hvor jeg fik en akut tid. 

Tak for alle jeres fortællinger. 

Anonym skriver:

Jeg fødte i sidste uge. Jeg har idag haft kontakt til en privat terapeut hvor jeg fik en akut tid. 

Tak for alle jeres fortællinger. 

Det er også en voldsom tid der er lige efter fødslen. Jeg er glad for at høre at du har taget kontakt til nogen. Når det er så kort tid siden fødslen skal du også vide at der er rigtig mange hormoner der er ved at regulere sig inde i dig og det kan godt give sig til udtryk som det man kalder “babyblues”, rigtig mange oplever et voldsomt dyk i humøret, græder meget og alt opleves enormt voldsomt og overvældende. Forskning viser faktisk at det også gør sig gældende hos far/partner. Jeg siger ikke at alt det du oplever skyldes dette men det kan helt sikkert forstærke mange af de følelser du går igennem pga. den traumatiserende fødsel i har været igennem. Man kan blive rigtig forskrækket når man oplever det og det rammer ofte lige n3 dage til en uge efter fødslen - altså lige der hvor du er nu. Det skal går over igen og det du beskriver at du går igennem lyder også til at være udover almindelige “babyblues” så det er rigtig rigtig godt at du rækker ud. Stærkt gået! For det er så hårdt at erkende at det er svært at blive forældre og man har så lidt overskud.  Alt det bedste til dig og din familie og jeg håber du kan holde få en lille tro på at i godt kan komme igennem til den anden side. 

mvh en jordemoderstuderende