Night terror

Jeg er desværre blevet ret sikker på min datter har night terror. Hun sætter sig op i sengen og græder som pisket, sparker med sine ben og slår med armene og kaster sig rundt i sengen. Jeg kan godt hvis jeg snakker højt få hende til at kigge på mig meget kort men så lukker hun øjenene igen. Hun er utrøstelig. Når hun endelig falder til ro igen går der maks et par timer inden hun starter forfra igen.

Det sker gerne 1-3 gange på en nat.

Er der nogen som har erfaring med dette? Jeg har læst på nettet at jeg ikke skal være bekymret fordi hun ikke kan huske hvad der er sket. Men det er jo ulideligt at høre på hendes grad i ca 10-20 min om natten og så flere gange på en nat. Det smadrer ens søvn fuldstændig.

Er der nogen som har gode tips til noget som har mindsket dette forbandede night terror?

Hej,

Jeg føler med dig, det er mega hårdt med et utrøstelig barn man ikke kan hjælpe!

Ved vores dreng hjælper det at synge hans godnatsang for ham, så falder han hurtigt til ro igen. Desuden ser vi mest bight terrors når han i løbet af dagen har oplevet utroligt meget, så når han er overstimuleret, så det forsøger vi at undgå..

Min ældste datter havde det i en periode på ca. ½ år, da hun var 3 år. Det kom ifm. en dårlig dagplejeperiode og start i børnehave.

Vi kunne nærmest sætte uret efter hendes "anfald", for de startede altid kl  23. Efter lidt tid fandt vi ud af, at jeg kunne pakke hende ind i dynen og sætte mig ud i vores kølige udestue med hende, hvor hun så faldt til ro (dette brugte vi også, når hun havde nogle voldsomme raserieanfald i løbet af dagen). 

Mt_2020 skriver:

Jeg er desværre blevet ret sikker på min datter har night terror. Hun sætter sig op i sengen og græder som pisket, sparker med sine ben og slår med armene og kaster sig rundt i sengen. Jeg kan godt hvis jeg snakker højt få hende til at kigge på mig meget kort men så lukker hun øjenene igen. Hun er utrøstelig. Når hun endelig falder til ro igen går der maks et par timer inden hun starter forfra igen.

Det sker gerne 1-3 gange på en nat.

Er der nogen som har erfaring med dette? Jeg har læst på nettet at jeg ikke skal være bekymret fordi hun ikke kan huske hvad der er sket. Men det er jo ulideligt at høre på hendes grad i ca 10-20 min om natten og så flere gange på en nat. Det smadrer ens søvn fuldstændig.

Er der nogen som har gode tips til noget som har mindsket dette forbandede night terror?

Jeg har lidt af det hele mit liv. Man siger at man som oftest vokser fra det i barndommen. Det er jeg dog ikke, desværre. 
Når jeg får mine ture så er det bedste at gøre bare at lade være at rører mig eller råbe af mig for at prøve at vække mig. For det gør det kun meget værre. Det går hurtigere over hvis man taler roligt og trøstende. 

men det er rigtigt at man ikk kan huske det bagefter. Så ingen grund til bekymring 

Vores dreng har haft det rigtig meget. Vi endte altid med at gøre det værre hvis vi snakkede eller rørte ham. Det som hjalp var at sætte en video eller musik på, sådan så der var noget lyd. Så faldt han til ro når han hørte det. Nogle gange skulle vi skrue meget op for at overdøve ham, men så kunne derefter stille skrue ned når han begyndte at slappe af. 

Man føler sig så magtesløs når man ikke kan hjælpe sit barn. 

Jeg sad ved siden af og sagde shh lige så stille , da min dreng havde det. Aner ikke om det hjalp, men det hjalp for mig (måtte jo ikke røre eller trøste på anden måde)

Vores store har det pt. Her hjælper den lilles mooniebamse, vi tænder for dens White noise når hun begynder at skrige 

Min datter på 9 år lider af Night-terror. Det er ikke så slemt mere som da hun var mindre. Dengang blev hun siddende inde i sengen og skiftevis skreg og stirrede ud i luften. Jeg læste om det og det stod man ikke skal vække barnet, da det stadig er i en form for søvn. Det kom altid om aftenen inden vi selv gik i seng og jeg fandt hurtigt ud af at det hjalp at løfte hende op og tage hende med ind i stuen, hvor jeg vuggede hende til ro/i søvn igen. Nu hvor hun er blevet større kommer hun ind i stuen til os når hun får det og så tager jeg hende fortsat op til mig i sofaen og vugger hende. 
Jeg synes ofte det kommer hvis hun er pakket ind i for meget tøj og får det for varmt når hun sover. Jeg tror vi oplever det et par gange om året nu kontra ca en gang om måneden da hun var noget yngre. Hun kan aldrig huske det hvis vi snakker om det dagen efter. 

Mt_2020 skriver:

Jeg er desværre blevet ret sikker på min datter har night terror. Hun sætter sig op i sengen og græder som pisket, sparker med sine ben og slår med armene og kaster sig rundt i sengen. Jeg kan godt hvis jeg snakker højt få hende til at kigge på mig meget kort men så lukker hun øjenene igen. Hun er utrøstelig. Når hun endelig falder til ro igen går der maks et par timer inden hun starter forfra igen.

Det sker gerne 1-3 gange på en nat.

Er der nogen som har erfaring med dette? Jeg har læst på nettet at jeg ikke skal være bekymret fordi hun ikke kan huske hvad der er sket. Men det er jo ulideligt at høre på hendes grad i ca 10-20 min om natten og så flere gange på en nat. Det smadrer ens søvn fuldstændig.

Er der nogen som har gode tips til noget som har mindsket dette forbandede night terror?

Det er vidst meget forskelligt fra barn til barn. Vores den ældste havde det i et halvt års tid. Og der var ikke noget der kunne stoppe det. Det eneste vi kunne gøre var faktisk ikke at gøre noget, men kun være i nærheden. Uanset hvad vi forsøgte på, gjorde det faktisk kun gråden værre og længere. Så vi skiftedes blot til at være i nærheden uden at sige noget og uden berøringer, for så gik det hurtigst over. 

Vores dreng havde det meget som helt lille og kun engang imellem nu hvis vi har haft for meget om ørerne. Det eneste der hjælper er ikke at sige noget, bare sidde ved siden af til han er falder til ro. Hvis man forsøger trøste bliver det værre.