Flov over min angst

Hej,

Jeg lider desværre af angst. Det er både socialangst, generaliseret angst og i pressede perioder får jeg desværre også panikangst.

Jeg har egentlig haft det hele livet, men har først indenfor de sidste 3 år fået "diagnosen" og er blevet mere opmærksom på det som en sygdom i stedet for at have en forkert personlighed (som jeg ofte har følt).

Jeg har især svært ved sociale, formelle sammenkomster - og dem er der mange af i min svigerfamilie. Jeg har SÅ svært ved det. Jeg har det dårligt i flere dage op til og ofte også dagen efter. Jeg er meget sur, aggressiv og har det psykisk dårligt. Alligevel tager jeg med.
Jeg gør det både for mine børns skyld, fordi de gerne vil have mig med, jeg gør det for svigerfamilien og min kærestes skyld.

Jeg burde måske blive væk nogle gange, for at skåne mig selv - jeg bliver så presset i perioderne op til de fester, at jeg bliver en temmelig dårlig mor. Jeg bliver som nævnt sur og det går ud over hele familien. Og så kan det jo være så som så med at tage med til festen, fordi de gerne vil have det, hvis jeg er en heks i flere dage op til

Men jeg tør simpelthen ikke sige til svigerfamilien, hvor slem min angst er! For dem er sådan en fest ren hygge og jeg opfører mig jo altid normalt, når jeg er der - øvet som jeg er på at skjule min angst.
Jeg vil ikke blive set på som "hende den svage" - også fordi folk slet ikke forstår angst!

(Jeg får ingen behandling af økonomiske årsager)

Hvad gør I andre? Hvad ville jeres råd til mig være?

Jeg tænker at du gør klogt i at lytte til dig selv og din krop og passe på dig selv. Det er ok at sige fra. Altså jeg har ikke angst (mere) eller en kæreste men jeg gad godt nok heller ikke selv en masse sociale arrangementer konstant i en fiktiv kærestes familie. 
det kan da være hyggeligt men jeg ved også at jeg selv har brug for dage hvor jeg lader op og ikke har planer. 

hvis jeg var dig ville jeg melde fra hvor det giver mening for dig. Hvis de spørger hvorfor så er ‘nej’ en komplet sætning i sig selv. Sig at du ikke kan den dag. Bum. Hvis du har det bedre med det kan du jo sige at du lige har brug for at hvile lidt eller der er nogle ting du skal have klaret. 

du er nødt til at give til dig selv før du kan give til andre. Det er ok at gøre noget for sig selv og sætte grænser. 
aldrig i livet om jeg ville bruge mere tid og energi end højst nødvendigt på arrangementer, aktiviteter osv som drænede mig og ikke gav mig energi. Man kan blive nødt til det nogen gange men virker til du har godt af lige at finde dig selv. 

og overvej om det ikke er værd at få psykolog hjælp, selvom jeg ved pengene er små. 

jeg havde den vildeste angst hele mit liv. Begyndte at læse en masse om det (selvhjælpsbøger osv) og gå hos den bedste psykolog og nu har jeg intet angst. Virkelig. Intet. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort og mit liv er for altid forandret. 

Håber min erfaring kan hjælpe lidt - du fortjener at få den rette hjælp og støtte  

Jeg vil ikke kommentere en hel masse, men blot spørge om du er opmærksom på at din læge kan henvise tig til psykiatrien, hvor de har et pakkeforløb ifht. behandling af angst? 

Jeg håber du får arbejdet med det, for det er så invaliderende for ens liv