Hvordan slipper man fortiden og…

… lærer at stole på folk igen?

det bliver lidt langt

jeg har været udsat for en del svigt gennem mit liv. Både i min barndom men også i mit voksen liv i form af dårlige kærester der har været utro. En af dem bruge endda min fortid mod mig for at dække over din utroskab. 
Det har sat nogle rigtig dybe spor i mig. Og er simpelthen så bange for at blive svigtet igen. 

jeg har af samme grund holdt mig fra alt der hedder nogen former for forhold de sidste par år og har i stedet skubbet folk væk når de er kommer for tæt på. 
nu har skæbnen så banket på døren og min drømmefyr er kommet ind i mit liv og han har slået benene væk under mig. (Vi har været kærester i knap 6 mdr nu og vores børn har mødt hinanden). 
Han har meget forståelse og tålmodighed med mig og de ting jeg har været udsat for. 
Jeg ved inderst inde godt at han aldrig nogensinde ville gøre noget bevidst der ville såre mig. Men alligevel sidder den der lille stemme i baghovedet hele tiden og spøger “ja ja. Det troede du heller ikke sidste gang eller forrig gang”. Den mindste ændring i dagligdagen. Det kan være overarbejde, at han ikk lige svare på en sms trods jeg ved han er hjemme eller har sit smart Watch på så sætter angsten ind med det samme med de værste forestillinger. Selv når jeg ved han har samværd med sit barn går forestillingerne amok. 

Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal gøre for at slippe fortiden. Jeg har ikie råd til terapi selvom det helt klart ville være bedste løsning. 
men noget skal se. For jeg er meget tæt på at gå fra ham bare for at få ro og ikke skal bekymre mig om dumme ting mere som jeg jo godt ved er irrationelle. 
Men det vil jeg jo selvfølgelig heller ikke. 

tak fordi du ville læse med så langt. Håber en eller flere kan give nogle gode råd. 

(negative kommentarer ignoreres - har ikk behov for at blive sparket til når jeg i forvejen ligger ned) 

Anonym skriver:

… lærer at stole på folk igen?

det bliver lidt langt

jeg har været udsat for en del svigt gennem mit liv. Både i min barndom men også i mit voksen liv i form af dårlige kærester der har været utro. En af dem bruge endda min fortid mod mig for at dække over din utroskab. 
Det har sat nogle rigtig dybe spor i mig. Og er simpelthen så bange for at blive svigtet igen. 

jeg har af samme grund holdt mig fra alt der hedder nogen former for forhold de sidste par år og har i stedet skubbet folk væk når de er kommer for tæt på. 
nu har skæbnen så banket på døren og min drømmefyr er kommet ind i mit liv og han har slået benene væk under mig. (Vi har været kærester i knap 6 mdr nu og vores børn har mødt hinanden). 
Han har meget forståelse og tålmodighed med mig og de ting jeg har været udsat for. 
Jeg ved inderst inde godt at han aldrig nogensinde ville gøre noget bevidst der ville såre mig. Men alligevel sidder den der lille stemme i baghovedet hele tiden og spøger “ja ja. Det troede du heller ikke sidste gang eller forrig gang”. Den mindste ændring i dagligdagen. Det kan være overarbejde, at han ikk lige svare på en sms trods jeg ved han er hjemme eller har sit smart Watch på så sætter angsten ind med det samme med de værste forestillinger. Selv når jeg ved han har samværd med sit barn går forestillingerne amok. 

Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal gøre for at slippe fortiden. Jeg har ikie råd til terapi selvom det helt klart ville være bedste løsning. 
men noget skal se. For jeg er meget tæt på at gå fra ham bare for at få ro og ikke skal bekymre mig om dumme ting mere som jeg jo godt ved er irrationelle. 
Men det vil jeg jo selvfølgelig heller ikke. 

tak fordi du ville læse med så langt. Håber en eller flere kan give nogle gode råd. 

(negative kommentarer ignoreres - har ikk behov for at blive sparket til når jeg i forvejen ligger ned) 

det er en vanvittig hård kamp at gå igennem alene uden hjælp...

det hjalp mig at have en eller to veninder (der faktisk startede med at være semi-fremmede da jeg valgte at åbne op) som jeg kunne fortælle de samme historier til 1000-vis af gange uden at de sagde andet end støttende ord for at få tankerne ud af hovedet..

jeg kæmper stadig i perioder mere end andre med min selvtillid for det var den der blev ødelagt og ikke så meget min tillid til andre...

jeg kan have uger i træk hvor at min hjerne vender at alt hele verden er mit problem og min skyld og at jeg bare er for dum og uduelig..

det er der jeg skriver til en af mine veninder der kender hele min historie og bare siger hvor dum jeg føler mig og så ved hun hvorfor og ved (efter en del år at have kendt hinanden nu) præcis hvad hun skal sige for at få vendt det.. og nogen gange er det nok bare at sige det højt til nogen og så kommer den gode side frem og siger: ej tag dig lige sammen og se her hvor meget der beviser det modsatte..

måske prøve at skrive dagbog? så du får tankerne ud.. eller hav sådan en app der kan optage og så sig det højt..

det lyder fjollet men der er noget psykologisk befriende ved at få det sagt højt og ud af hjernen...

jeg håber du finder en vej for det andet er virkelig ikke fair mod dig selv..

det er en vanvittig hård kamp at gå igennem alene uden hjælp...

det hjalp mig at have en eller to veninder (der faktisk startede med at være semi-fremmede da jeg valgte at åbne op) som jeg kunne fortælle de samme historier til 1000-vis af gange uden at de sagde andet end støttende ord for at få tankerne ud af hovedet..

jeg kæmper stadig i perioder mere end andre med min selvtillid for det var den der blev ødelagt og ikke så meget min tillid til andre...

jeg kan have uger i træk hvor at min hjerne vender at alt hele verden er mit problem og min skyld og at jeg bare er for dum og uduelig..

det er der jeg skriver til en af mine veninder der kender hele min historie og bare siger hvor dum jeg føler mig og så ved hun hvorfor og ved (efter en del år at have kendt hinanden nu) præcis hvad hun skal sige for at få vendt det.. og nogen gange er det nok bare at sige det højt til nogen og så kommer den gode side frem og siger: ej tag dig lige sammen og se her hvor meget der beviser det modsatte..

måske prøve at skrive dagbog? så du får tankerne ud.. eller hav sådan en app der kan optage og så sig det højt..

det lyder fjollet men der er noget psykologisk befriende ved at få det sagt højt og ud af hjernen...

jeg håber du finder en vej for det andet er virkelig ikke fair mod dig selv..

Tak for din besked. 

jeg er desværre ikke så god til at tale om mine følelser og usikkerheder med folk der kender mig ikke engang folk der kun kender mig lidt. Jeg er så flov over de følelser her. Og føler mig dum og umoden.

det er hverken fsir overfor mig selv eller ham for den sags skyld. Og har egebtlig altid svoret på at jeg ikke skulle være i et forhold hvis det blev overtaget af jalousi. Derfor ønsker jeg inderligt at få noget hjælp nu så jeg ikk behøver gå fra ham. 

det er måske en meget god ide at skrive eb form for dagbog hver dag. Og skrive ned situationerne osv der gør at det bliver slemt. 

jeg har købt Maj Wismanns online kursus der handler og bekæmpelse af jalousi. Håber det kan hjælpe. 

Min fortid lyder meget som din. Nu er jeg på 7. År med min bedre halvdel og det der har hjulpet mig er at snakke/fortælle om sine tanker så ens bedre halvdel kan berolige dig. Derudover skal du følge din mavefornemmelse og så skal du give det tid. Det tog lang tid for mig og jeg kunne ikke sove når han var i byen eller lign., men tid er ens ven

Den kamp er hård og lang.

Jeg har også rigtigt svært ved at stole på nogle som helst fordi så føler jeg nemlig jeg aldrig bliver såret.

Men alligevel ture jeg at give lidt slip og er nu sammen med manden i mit liv vi har været sammen i 15år til sommer og helt ærligt hvad fanden skulle jeg gøre uden ham, han er der altid og støtter mig og selv efter så mange år er jeg forelsket op til begge øre og vi har to vidunderlige børn sammen

Anonymvic skriver:

Min fortid lyder meget som din. Nu er jeg på 7. År med min bedre halvdel og det der har hjulpet mig er at snakke/fortælle om sine tanker så ens bedre halvdel kan berolige dig. Derudover skal du følge din mavefornemmelse og så skal du give det tid. Det tog lang tid for mig og jeg kunne ikke sove når han var i byen eller lign., men tid er ens ven

Jeg snakker også altid med ham når det er slemt. Han har også selv sagt at jeg bare skal sige når der er noget der går mig på så vi kan snakke om det og han kan hjælpe mig. Det er rigtig dejligt. Men samtidig havde jeg netop en eks der gjorde præcis det samme og han brugte det så mod mig for at dække over hans utroskab så jeg tør heller ikke stole på min mavefornemmelse mere.  

B&J skriver:

Den kamp er hård og lang.

Jeg har også rigtigt svært ved at stole på nogle som helst fordi så føler jeg nemlig jeg aldrig bliver såret.

Men alligevel ture jeg at give lidt slip og er nu sammen med manden i mit liv vi har været sammen i 15år til sommer og helt ærligt hvad fanden skulle jeg gøre uden ham, han er der altid og støtter mig og selv efter så mange år er jeg forelsket op til begge øre og vi har to vidunderlige børn sammen

Hvad gjorde du for at give slip? 

kan slet ikk forestille mig et liv uden ham. Derfor er jeg også fast besluttet på at finde en måde at give slip på fortiden nu så jeg kan slappe af og nyde vores liv sammen fremfor at gå med angst hele tiden. 

Anonym skriver:

Hvad gjorde du for at give slip? 

kan slet ikk forestille mig et liv uden ham. Derfor er jeg også fast besluttet på at finde en måde at give slip på fortiden nu så jeg kan slappe af og nyde vores liv sammen fremfor at gå med angst hele tiden. 

Det er kommet stille og roligt jeg var ærlig og sagde hvis lover det du siger skal du vide jeg ikke stoler på dig før det er bevist og ja det er en kæmpe hård sætning at sige til sin partner men sådan er virkeligheden bare. 

Da jeg fik et job troede jeg ærligt heller ikke på det før jeg mødte på arbejde. Det er virkelig slemt og træls at have det på den måde men det skyldes fortiden og den kan vi ikke lave om det ud over tid tid tid tid 

Mu ved jeg ikke hvilket job du har - men jeg kæmper i øjeblikket rigtig meget med mig selv - grundet svigt og andre ting. Meget kort fortalt! Gik til min leder og fortalte hvor slidt det stod til - hun tilbød at betale 4 psykologsamtaler til mig

Anonym skriver:

Mu ved jeg ikke hvilket job du har - men jeg kæmper i øjeblikket rigtig meget med mig selv - grundet svigt og andre ting. Meget kort fortalt! Gik til min leder og fortalte hvor slidt det stod til - hun tilbød at betale 4 psykologsamtaler til mig

Jeg er ikke i arbejde. Jeg et studerende