Eksperthjælp: Kritik fra forældre og konflikter i familien

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.451 visninger
0 svar
0 synes godt om
23. november

Gitte Sander

Jeg har altid haft et lidt anspændt forhold til mine forældre. Jeg har aldrig følt mig god nok og meget tit og ofte følt mig kritiseret og analyseret i alt. Jeg har lidt af en spiseforstyrrelse og efterfølgende et alkoholmisbrug i 12 år. Jeg tror jeg 1 gang har fået at vi de elskede mig, men ellers er den form for kærlighed usynlig i vores familie. Jeg er i uge 20 i min graviditet og det har skabt en større distance mellem dem og mig og min kæreste. Jeg forstår det nok i bund og grund handler om bekymring, men hvis der er lidt kontakt så er det typisk en kritisk bemærkning. Jeg føler mig altid god nok i alle andre sammenhænge, men når det kommer til mine forældre skaber det enormt usikkerhed. Jeg har jo egentlig bare brug for støtte specielt som gravid. Min kæreste støtter mig i stort set alt. Det gjorde han også da jeg havde en stort alkoholforbrug. Han var der for mig og troede på bedring hver gang jeg fik tilbagefald. Hvis ikke det var for ham, så ved jeg ikke om jeg havde været død pga druk. Min søster synes min kæreste er svag fordi han bare har været tilskuer til mit misbrug. Sagen er jo bare den at jeg ser ham som utrolig stærk for at kunne være i det. Han er enormt mærket af den manglende støtte fra specielt min mor og far. Det er ham som kan se hvor såret og ked af det specielt min mor kan gøre mig. Det er ham som trøster mig og kan se jeg har ondt. Vi har ikke rigtig set hinanden i alle de måneder jeg har været gravid, men i aften inviterede mine forældre på aftensmad. Jeg ville rigtig gerne sætte ord på de her følelser, at jeg ikke føler mig god nok og jeg ofte bliver mødt med kritik. Det er slet ikke fordi jeg ikke “tør” sætte ord på, men jeg har prøvet det flere gange før.. hver gang jeg konfrontere dem med noget går specielt min mor i forsvar og tager på ingen måder ansvar. Hun benægter og sender det tilbage til mig og så sidder man der “nøgen” og en smule forladt. Det samme skete i aften, men jeg holdte fast på mine følelser er helt ok at føle. Jeg bliver sjældent vred, jeg bliver oftere ked af det. Så det blev jeg også i aften. Min kæreste har en anden måde at reagere på nemlig med ekstrem vrede og han kunne slet ikke styre det. Han blev så vred over den måde de “behandler” mig på plus den manglende selvindsigt. Jeg har aldrig før set min kæreste så rasende og her blev der snakket med MEGET store ord. Jeg blev nødt til at tage min kæreste ud og forlade dem.
Nu står jeg i en træls situation. Jeg ønsker jo at vi løste eller fik talt om det og var åbne for den fremtidige relation, men også et håb om at de måske reflekterede lidt over det jeg fik sagt.
Min kæreste blev jo SÅ rasende fordi han elsker mig så højt, og ikke vil finde sig i at de kan påvirke mig så meget psykisk. Så jeg ser det lidt som ren kærlighed. Men måden det her gik på var på ingen måder rart. Min kæreste brugte ord langt over stregen. Jeg føler mig som en lus mellem to negle ??



Gittes svar

Hej Wbruun,

Det lyder helt bestemt ikke særligt rart med konflikterne i familien. Særligt ikke nu, hvor du er gravid og ønsker en god relation med dine forældre, og som dit kommende barns bedsteforældre.

Du skriver ikke på hvilken måde dine forældre kritiserer dig. Men jeg læser det som om, at når de gør det, så vender du det mere indad og bliver ked af det, imens din kæreste mærker vreden og går til modangreb på deres kritik.

Ingen af delene er en løsning. At vende det indad kan lede til depression (som man så i øvrigt kan forsøge at selvmedicinere sig ud af med alkohol). Eller selvdestruktion (spiseforstyrrelse). Og at gå til modangreb som din kæreste gør, skaber blot kamp, krig og splittelse i familien.

Den optimale løsning er dialog. Hvis dialog ikke er mulig kan afstand være nødvendig.

Du skriver, at det kan skyldes deres bekymring, hvilket giver mening, særligt fordi de måske har været bekymret i forbindelse med din spiseforstyrrelse og dit alkoholforbrug. Samtidigt lyder det også som om at deres måder at udtrykke sig på netop kunne være med til at skubbe på at du har haft det, som du har.Der måske nogle kommunikationsfærdigheder, som de ikke har og bag kritik ligger ofte frygt. Måske har de aldrig haft dem, måske er deres måde at være på forværret.

En anden ting, der ofte også ligger bag forældre, der kritiserer og får sine børn til ikke at føle sig gode nok, er deres egen mistrivsel individuelt eller som par. Det kan være, at man ikke selv føler sig god nok og derfor får ens børn til at føle noget lignende eller tvivle på sig selv. Eller at man selv er blevet talt til på en kritisk måde så det er blevet en måde at tale på, ja nærmest en vane, man viderefører. En slags kejtet udtryksform, fordi man ikke selv har lært, hvordan man kan udtrykke kærlighed Men selvom man kan forstå en adfærd, er adfærden jo ikke altid på sin plads eller hensigtsmæssig.

Når din søster ikke billiger din kærestes måde at støtte dig på og være der for dig, er det så fordi han accepterede det og ikke fik det stoppet, at du drak? De havde måske en følelse af afmagt tilfælles og reagerede forskelligt, hvor han blev sammen med dig og de tog mere afstand? Der kan godt være kærlighed i begge måder at reagere på, og det ville da bare være så rart for dig, at de bedre kunne enes, så du ikke skulle stå der i orkanens øje imellem dem.

Det er fantastisk og en kæmpe gave, at du har en kæreste, der støtter dig i tykt og tyndt. Samtidigt skal I måske også passe på, at I ikke sammen laver en bobbel, hvor I benægter reelle udfordringer, nu der kommer et barn, eller bagatelliserer den bekymring, som dine forældre og din søster giver udtryk for.

Hvis du har drukket så meget, at du kunne have risikeret at dø af druk, er det vigtigt, at I får hjælp omkring graviditeten, fødslen og familiedannelsen.

Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at du får opsøgt hjælp omkring alt dette hos nogen, der kan få talt det hele igennem med dig.Vi kan jo sagtens sidde her og ønske, at det ville være anderledes, det vil sige, at dine forældre var til stor støtte for dig under graviditeten og hjalp rigtig godt med det hele. Men det lader jo ikke til at være tilfældet, at de umiddelbart kan mobilisere en støtte, der for dig mærkes som en hjælp.

Hvis man har forældre, der ikke er så gode til at støtte en, ja så kan det blive en slags livslod selv at skulle være den voksne og opsøge den hjælp og støtte man kan få andre steder, eller hjælp til at hjælpe med relationen til dem.

Du kan gå i voksen/forældre terapi med dine forældre for at arbejde med relationen. Den ene eller begge. Tage dem med til nogle samtaler, hvor I får hjælp til at føre en bedre samtale. Sådanne samtaler er der mange af os parterapeuter og familieterapeuter, der tilbyder, og ofte kan bare enkelte samtaler gøre en kæmpe forskel.

Måske er det virkelig et forsøg værd, måske vil det kunne forbedre jeres relation betydeligt, hvilket kunne gøre en verden til forskel for jeres fremtidige familie relationer.

Hvis du ikke tror på at det vil hjælpe, eller de ikke vil med til sådan nogle samtaler, er en anden mulighed at give dine forældre en pause med lidt afstand nu, hvor det hele har været så opkørt, så de kan sunde sig og måske reflektere lidt over begivenhedernes udfald. Nogle gange skal forældre have det skåret ret kraftigt ud i pap, før de forstår.

Du kunne eventuelt skrive dem et lille brev og fx skrive noget i retningen af; "Når I siger sådan og sådan og gør sådan og sådan, så føler jeg, at I kritiserer mig. I skal stoppe med at kritisere mig, for jeg bliver simpelthen så ked af det. Hvis ikke det forandre sig kommer I til at have mindre med mig at gøre i min graviditet, omkring min fødsel og omkring den glædelige begivenhed at I får et barnebarn. I risikerer også at få mindre med barnet at gøre, end I ellers kunne have haft glæde af. Det er bestemt ikke hvad jeg ønsker, men jeg er nødt til at tænke på at beskytte mig selv og primært arbejde på, at jeg selv får det godt, nu hvor jeg skal være mor. Jeg kan ikke rumme at gå fra møder med jer med en følelse af ikke at være god nok. Og nu tager jeg de og de skridt for at tage bedst muligt vare på mig selv og mit kommende barn."

Jeg har gang på gang set, at voksne børn i relationel samtaleterapi bliver katalysatorer for et større oprydningsarbejde i hele familien, hvis de tør tage fat om nældernes rodnet og sætte skub i det arbejde, der kan forbedre miljøet i familien, få placeret hvor al den kritik af sig selv og hinanden kommer fra, og afdække hvad man kan gøre for at indføre et bedre miljø, hvor man støtter hinanden, taler hinanden op og får mere positive og styrkende oplevelser sammen.

Du har selv derudover et behov for støtte til at kunne håndtere din egen tendens til spiseforstyrrelse og alkoholforbrug omkring graviditet og fødsel.

Du kan også selv sideløbende opsøge individuel terapi eller gruppeterapi i privat regi. Du skriver, at du føler dig god nok i alle andre sammenhænge end overfor dine forældre, og det skal du lægge mærke til. Det betyder. at du med godt udbytte kan modtagestøtte, som kommer fra andre udenfor familien, hvilket kan gøre dig stærkere i forhold til, at kunne stå til deres kritik og følelsen af ikke at være god nok i forhold til dem. Det handler jo også om at lære at kommunikere og agere ind i det. For eksempel hvordan du selv kan tage mere styring i samværet, hvilket kan hjælpe dig med at regulere hvad der foregår, herunder dine følelser og reaktioner.

Hvis du er under 35 og en af dine forældre også har haft et alkoholmisbrug, måske er derfra du har lært at bruge den vej som en overlevelsesstrategi, kan du prøve at kigge på Tuba.dk, som tilbyder individuel terapi men også har nogle grupper, som mange er rigtig glade for.

Nogle jordemodercentre i tilknytning til hospitalerne har familietilbud med hjælp til gravide i særlig risiko. Sådan en er du, på den baggrund du beskriver. Så prøv at tale med jordemoderen om de har samtaleterapi eller grupper, du kan deltage i.

Du bør også nævne disse problematikker overfor din læge, og spørge om lægen kender til nogle tilbud i nærområdet.

Jeg ved ikke om du har været i kontakt med psykiatrien eller alkoholambulatoriet i forbindelse med spiseforstyrrelse/alkohol. Hvis du har, ville jeg i dine sko ringe til dem, hvor du har gået og spørge om der er nogle flere tilbud til dig nu, hvor du er gravid.

Når jeg tænker så meget på grupper, så er det fordi at hvis man har meget kritiske forældre, kan det være en enormt god støtte at være tilknyttet en gruppe, som kan give mere support i det daglige, end en terapeut jo kan.

Tænk også over hvem du i øvrigt omgiver dig med. Det lyder som om at du har hørt på kritik nok i dit liv. Så vælg nogle venner, der er støttende. Ligesom du har valgt en kæreste, der kan støtte dig.

Når man er gravid og venter barn, bliver man ekstra sårbar. Og det bliver jo ekstra vigtigt her omkring fødslen og når I skal til at danne familie, at det går bedst muligt, både for jer og for barnets skyld.

Derfor ville jeg i dine sko rent ud sagt opsøge alt den hjælp, jeg overhovedet kunne få, med den baggrund du beskriver.

Når du selv begynder at tage vare på dig selv ind i det og henter hjælp udefra, vil der sikkert ske det, at din kæreste falder til ro, da hans vrede sandsynligvis er 'på dine vegne'. Det kan godt være, at du skal sætte nogle hjørneflag af grænser for hvad han må og ikke må gøre, når I er sammen med din familie. Ellers kan det jo blive et endnu større pres for dig at stå midt i at de fører krig. Fortæl ham direkte og konkret hvad han kan gøre, som ville hjælpe dig til at føle dig mere tryg i forhold til dine forældre, sig tak for forståelsen, men bed ham samtidigt bakke lidt tilbage.
 
Og så vil jeg også bare lige slutte af med at sige, at det jo samtidigt nærmest er en naturorden, at børn tvivler på om de er gode nok i deres forældres øjne. Selvom de ikke bruger ord som "Jeg elsker dig" kan der være meget støtte i deres hjerter til dig og ønsker om at ville dig det bedste.

Det vil hjælpe, at din kæreste bakker lidt og du selv kan begynde at tage mere ansvar for dit eget og dit kommende barns liv.

Jeg håber det gav lidt, og at du vil søge professionel hjælp omkring det. Det arbejde du gør nu, vil hjælpe dig til selv at kunne blive den mor, du gerne vil være.

Mange hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.