Åh altså …

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.091 visninger
8 svar
5 synes godt om
2. november 2022

Anonym trådstarter

Vi havde den værste morgen herhjemme….. jeg tror selv jeg lider af en meget, meget mild form for add - altså jeg kan ikke sortere i lydene, det er mit primære problem. Jeg er så, så dum, at tænde både opvasker og vaskemaskine tidligt i morges så det ku være klar til tømning her når jeg lige har en time inden jeg skal på job. Men de ‘larmer’ og min mand tænder radioen. Samtidig taler mine tre børn til mig konstant: mor ved du hvor det er? Mor kan du hjælpe? Og far spørger: kan du lige finde lågene til madpakken her osv osv…. Ingen gør noget i en ond mening, men det hele koger indeni mig og jeg føler der bliver stukket knive ind i mit nervesystem. Det er en meget underlig følelse, som folk nok kun forstår hvis de har prøvet det  

nå, men jeg ender jo med at være sur og irriteret og det hele kulminere da ungerne diskutere hvem det skal side forest i bilen

en kæmpe diskussion imellem dem. Jeg bliver skide sur og råber og skriger og ender med at forlange en af de store fremadrettet må cykle (7km hver vej) og de andre to så må sidde på bagsædet hver eneste fucking dag. Åh og jeg skælder og smælder ….. ( de havde i forvejen været sindsygt langsomme til at pakke tasker, de gad ikke i skole, mellemste gad ikke til gymnastik - alt havde været brok fra start….) 

men åh mit hjerte bløder jo nu. De store var så kede af det ved aflevering fordi jeg var så sur og nu hader jeg mig selv.

jeg ved ikke hvad jeg vil med indlægget….. men mon nogen kender det? Eller er jeg verdens værste mor?

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. november 2022

Wampires

Profilbillede for Wampires
Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20
Anonym skriver:

Vi havde den værste morgen herhjemme….. jeg tror selv jeg lider af en meget, meget mild form for add - altså jeg kan ikke sortere i lydene, det er mit primære problem. Jeg er så, så dum, at tænde både opvasker og vaskemaskine tidligt i morges så det ku være klar til tømning her når jeg lige har en time inden jeg skal på job. Men de ‘larmer’ og min mand tænder radioen. Samtidig taler mine tre børn til mig konstant: mor ved du hvor det er? Mor kan du hjælpe? Og far spørger: kan du lige finde lågene til madpakken her osv osv…. Ingen gør noget i en ond mening, men det hele koger indeni mig og jeg føler der bliver stukket knive ind i mit nervesystem. Det er en meget underlig følelse, som folk nok kun forstår hvis de har prøvet det  

nå, men jeg ender jo med at være sur og irriteret og det hele kulminere da ungerne diskutere hvem det skal side forest i bilen

en kæmpe diskussion imellem dem. Jeg bliver skide sur og råber og skriger og ender med at forlange en af de store fremadrettet må cykle (7km hver vej) og de andre to så må sidde på bagsædet hver eneste fucking dag. Åh og jeg skælder og smælder ….. ( de havde i forvejen været sindsygt langsomme til at pakke tasker, de gad ikke i skole, mellemste gad ikke til gymnastik - alt havde været brok fra start….) 

men åh mit hjerte bløder jo nu. De store var så kede af det ved aflevering fordi jeg var så sur og nu hader jeg mig selv.

jeg ved ikke hvad jeg vil med indlægget….. men mon nogen kender det? Eller er jeg verdens værste mor?



Kram herfra..

kender kun alt for godt at man når en grænse og så eksploderer og får sagt/gjort dumme ting..

vigtigste er nok at huske at du også kun er et menneske..

hvis børnene oplever du er rolig når du henter og du sætter ord på hvad der gik galt for dig (husk egen boldbane med at du synes det er svært med mange lyde osv..) så tror jeg på at der ingen skade er sket og de forstår (self alt efter alder) at mor bare havde en dum morgen..

det er jo ikke hver morgen det sker...

Anmeld Citér

2. november 2022

Anonym trådstarter

Wampires skriver:



Kram herfra..

kender kun alt for godt at man når en grænse og så eksploderer og får sagt/gjort dumme ting..

vigtigste er nok at huske at du også kun er et menneske..

hvis børnene oplever du er rolig når du henter og du sætter ord på hvad der gik galt for dig (husk egen boldbane med at du synes det er svært med mange lyde osv..) så tror jeg på at der ingen skade er sket og de forstår (self alt efter alder) at mor bare havde en dum morgen..

det er jo ikke hver morgen det sker...



Tak  men jeg er den bedste til, at dunke mig selv oveni hovedet og bare føle at jeg ikke slår til: men av hvor gjorde det indtryk, at min ældste (knap 13) stod og græd på skolens parkeringsplads  

ja, jeg må tage en snak med dem i eftermiddag. Og så må det være ok, at jeg (sikkert ligesom dem) har ondt i maven indtil  

tak for dit kram

Anmeld Citér

2. november 2022

Savanna

Profilbillede for Savanna

Husk at sige undskyld. Og så kom videre. Du er jo en rigtig god mor alligevel

Anmeld Citér

2. november 2022

Felguard

Profilbillede for Felguard

Kære du. 
Du er kun et menneske og vi begår alle fejl, det vigtigste er at tage ved lære af de fejl man får begået med tiden. 

Tal med dine børn, og forklar dem at mor havde en dårlig morgen og du ked af det. 
Så viser du også dine børn, at det okay at man nogengange får reageret forkert, og taler om det. 

Så er skaden sikkert heller ikke være end det

Anmeld Citér

2. november 2022

Anonym trådstarter

Tak for jeres trøstende ord! 
det er rart, at vide, nogen forstår…bare lidt… 

Anmeld Citér

2. november 2022

Wampires

Profilbillede for Wampires
Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20
Anonym skriver:



Tak  men jeg er den bedste til, at dunke mig selv oveni hovedet og bare føle at jeg ikke slår til: men av hvor gjorde det indtryk, at min ældste (knap 13) stod og græd på skolens parkeringsplads  

ja, jeg må tage en snak med dem i eftermiddag. Og så må det være ok, at jeg (sikkert ligesom dem) har ondt i maven indtil  

tak for dit kram



samme her..

jeg er virkelig min værste kritiker.. på en rigtig dårlig dag så kan alt i hele verden blive min skyld på en eller anden måde...

jeg har også oplevet den store græde fordi jeg eksploderede fordi jeg ikke kunne mere... han har også oplevet mig græde af raseri fordi jeg kogte over inden i..

vigtigste er at sætte ord på så de netop ved at det jo ikke var deres skyld.. og at du godt ved at de ikke gjorde noget forkert..

at leve med psykisk sygdom er hamrende svært.. vigtigste er at forklare det i børnehøjde så de forstår at det ikke er dem der er forkerte... (ikke at man er forkert fordi man er syg men man reagerer anderledes)...

Anmeld Citér

2. november 2022

Minime2018

Profilbillede for Minime2018

En ting vi mødre ofte lider af er udbrændthed. Det minder meget om alskens diagnoser som stress, add mm.

Det er vigtigt at man som forældre får pauser og tid til sig selv for at lade op, specielt i de perioder hvor bægeret er fyldt op og man nedsmelter.

og hvis man nedsmelter, så er det vigtigt at fortælle barnet (og familien) om at mor er ked af reaktionen. Børn tager ikke skade af at se deres forældre også er mennesker med forskellige følelser, så længe man også viser at man godt ved man reagerede forkert. 

Sender kram. 

Anmeld Citér

2. november 2022

Anonym trådstarter

Tak igen

ja, jeg føler mig virkelig udbrændt ind imellem … og de lyde der  det er top frustrerende!!!

ja, jeg må hjem og have en snak med helemin familie om hvordan min hjerne smelter

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.