Hvad gør I andre med kræsne børn?

Min søn på tre et halvt er kræsen. Det har stået på siden han gik over til fast føde, da han var et halvt år.

Hvor hans storebror guffede alt muligt i sig, så har ham har bare foretrukket søde ting og været meget mere skeptisk og uinteresseret i mad - og hvor jeg troede, at der ville blive bedre med alderen, ja, så bliver det faktisk værre. Han vil ikke engang spise hjemmelavet pizza med tomatsovs og pepperoni længere, hvilket han guffede i sig for et halvt år siden.

Han er heldigvis god til kernefrit rugbrød, kødpålæg og en del grøntsager, hård ost, fisk og nudler! Vi spiser generelt sundt, så alternativet til maden er sådan noget og derfor ved jeg, at han får sund mad. Det er bare ikke særlig varieret!

Og jeg er træt af altid at servere det samme for ham! Vi kører med, at vi alle får det samme og så er der "safe food" på hans tallerken. Men han vil ikke engang smage på voksenmaden og jeg tvinger ham ikke. Han har en rumopdelt babytallerken, det kan han bedre overskue.

Vi spiser varieret, generelt meget udenlandsk og krydret, men det har drengene jo fået fra første dag, så for dem er det jo normalt. Maden er aldrig stærk!

Hvad gør I andre med kræsne unger? Hvordan skal jeg få vænnet ham til det, når han ikke engang vil smage?

Indtil videre fortsætter jeg med at servere samme mad for ham og noget safe-food og håber, at han vil smage en dag... men på 3 år er det bare gået tilbage!

Følger lige med her.. Vi siger dog til vores datter på 4 år, at hun skal smage på maden.. Men hun er stadig kræsen og vil stadig ikke have meget af maden, selvom hun godt kan lide det

Nu kommer jeg med det kedelige svar; du kan ikke gøre noget. Alt hvad du kan gøre, gør du allerede.

Min søn på 5år er også kræsen. Han spiser boller I karry, købe pizza, æg, skyr og knækbrød med smør og spegepølse. Utrolig ensidigt. Ud over at jeg ikke kan få grønt i ham, hverken frugt eller grøntsager, så er det jo ganske fint. 

Din drengs behov bliver også dækket ind. Du synes det er kedeligt og har et behov - det har drengen ikke. 

Så bliv ved med at tage det afslappet, tilbyd og ellers lade ham være. Han skal nok komme efter det. Måske først som voksen, men det skal nok komme. 

Jeg har ikke det gyldne svar. Vi har også et barn på 7 som altid har været forholdsvis restriktiv i sin spisning, så barnet får ganske ofte noget andet end os voksne. Vi opfordrer dog altid til at smage, men vi vil ikke tvinge.

Det alternativ som bliver serveret er dog ikke spændende, ofte rugbrød og noget grønt og hvis barnet giver udtryk for, at det er kedeligt så siger vi at du er meget velkommen til at spise det samme som os. Det gør så også at der ofte bliver smagt på det, så vi krydser fingre for at det bliver bedre med tiden og der kommer mere og mere nysgerrighed efter at spise nye ting

Medmindre han er direkte undervægtig, ville jeg ikke lave specialkost, og jeg kræver at man som minimum smager på maden. Min pige på 3 år proklamere altid at hun ikke kan lide det (undtagen hvis det er suppe som er hendes livret), men når hun først smager på det spiser hun det (og afhængig af hvad det er kan hun godt sidde og surmule i 20 min over at hun skal smage, men spiser så 9/10 gange efterfølgende ��)

Vi troede vores søn var kræsen han er bare sensitiv også omkring mad plus han var en lille små spiser. men nu er han 12 og spiser stort set alt det har taget meget tid, det har også Hjulpet det med han elsker duften af mad nu lave manden og se hvad de enkelte krydderier kan nu. Det eneste han ikke vil have eller ikke da han var lille er kartofler 

vores nye pige ja hun guffer alt men må dog ikke alt inu fordi hun kun er 7 mdr men vil gerne

Anonym skriver:

Min søn på tre et halvt er kræsen. Det har stået på siden han gik over til fast føde, da han var et halvt år.

Hvor hans storebror guffede alt muligt i sig, så har ham har bare foretrukket søde ting og været meget mere skeptisk og uinteresseret i mad - og hvor jeg troede, at der ville blive bedre med alderen, ja, så bliver det faktisk værre. Han vil ikke engang spise hjemmelavet pizza med tomatsovs og pepperoni længere, hvilket han guffede i sig for et halvt år siden.

Han er heldigvis god til kernefrit rugbrød, kødpålæg og en del grøntsager, hård ost, fisk og nudler! Vi spiser generelt sundt, så alternativet til maden er sådan noget og derfor ved jeg, at han får sund mad. Det er bare ikke særlig varieret!

Og jeg er træt af altid at servere det samme for ham! Vi kører med, at vi alle får det samme og så er der "safe food" på hans tallerken. Men han vil ikke engang smage på voksenmaden og jeg tvinger ham ikke. Han har en rumopdelt babytallerken, det kan han bedre overskue.

Vi spiser varieret, generelt meget udenlandsk og krydret, men det har drengene jo fået fra første dag, så for dem er det jo normalt. Maden er aldrig stærk!

 

Hvad gør I andre med kræsne unger? Hvordan skal jeg få vænnet ham til det, når han ikke engang vil smage?

 

Indtil videre fortsætter jeg med at servere samme mad for ham og noget safe-food og håber, at han vil smage en dag... men på 3 år er det bare gået tilbage!

Min yngste datter på 8 er også virkelig småtspisende. Jeg havde en lang samtale med sundhedsplejersken, som sagde, at der var mere fokus på, at barnet tog på og var mæt end det fik masser af varieret mad og grøntsager. Hendes forslag var, at der blev serveret samme mad som vi andre fik, men at min datter selv fik lov til at lægge det på tallerknen, som hun gerne ville spise. Samtidig var der altid en pakke rugbrød og en bakke leverpostej, så hun kunne smøre sig en mad, hvis hun ikke kunne lide den mad, vi andre fik.

Min søster fortalte mig om en pige i hendes familie, som kun havde spist joghurt og mariekiks, da hun var barn. Nu var hun vist 17 og spiste alt mad, hun kunne komme i nærheden af. Så det skal nok blive bedre. Vi forældre skal bare lade være med at gøre det til et problem. Så længe barnet får noget at spise, så pyt med at det måske ikke er særlig varieret. 

Ville det måske hjælpe at tage ham med i køkkenet og lave maden. Lade ham skære noget ud eller putte noget i gryden og røre rundt. Måske endda tilbyde ham at smage på nogle af ingredienserne. 

Vores dreng var/er ligesom din. Han spiste også meget ensidigt og det har varet længe. Nu er han 7 og vi er begyndt at lave øvelser med ham om at smage på nye ting - fx har han lige nu et smageskema med 10 felter, hvor han så laver en smiley for hver nye ting han smager. Lasagne blev en glad smiley, kartoffelmos en opkast-smiley osv. og så en belønning, når skemaet er fyldt ud. Det hjælper lige så stille på at han får smagt mere og får øvet sig i at det ikke er farligt.

Men for et barn på 3-4 år ville jeg bare tage det roligt og lade ham spise sine safe foods, og så se om det ikke kommer. Hvis han trives osv, og det lyder det som om han gør

Anonym skriver:

Min søn på tre et halvt er kræsen. Det har stået på siden han gik over til fast føde, da han var et halvt år.

Hvor hans storebror guffede alt muligt i sig, så har ham har bare foretrukket søde ting og været meget mere skeptisk og uinteresseret i mad - og hvor jeg troede, at der ville blive bedre med alderen, ja, så bliver det faktisk værre. Han vil ikke engang spise hjemmelavet pizza med tomatsovs og pepperoni længere, hvilket han guffede i sig for et halvt år siden.

Han er heldigvis god til kernefrit rugbrød, kødpålæg og en del grøntsager, hård ost, fisk og nudler! Vi spiser generelt sundt, så alternativet til maden er sådan noget og derfor ved jeg, at han får sund mad. Det er bare ikke særlig varieret!

Og jeg er træt af altid at servere det samme for ham! Vi kører med, at vi alle får det samme og så er der "safe food" på hans tallerken. Men han vil ikke engang smage på voksenmaden og jeg tvinger ham ikke. Han har en rumopdelt babytallerken, det kan han bedre overskue.

Vi spiser varieret, generelt meget udenlandsk og krydret, men det har drengene jo fået fra første dag, så for dem er det jo normalt. Maden er aldrig stærk!

 

Hvad gør I andre med kræsne unger? Hvordan skal jeg få vænnet ham til det, når han ikke engang vil smage?

 

Indtil videre fortsætter jeg med at servere samme mad for ham og noget safe-food og håber, at han vil smage en dag... men på 3 år er det bare gået tilbage!

Jeg har altid lagt en lille portion af alt mad vi få på dees tallerken og meget af det jeg ved de kan lide. Så har jeg opfordret til at smage. I 4 års alderen begyndte heg at sige at man skal være modig og skal smage på det man får. Bare en lille bid. Jeg har rost hver gang de gør og sagt, se du lever stadig! Med glimt i øjet

så har jeg fortalt om min ege barndom hvor jeg kun fik den mad d var og uanset om jeg kunne lide det eller ej så blev det spist fordi sådan var det bare i mit hjem.

jeg har fortalt at jo ældre man vliver jo mere mad kan man lide fordi man vænner sig til det. (Det har virket godt hos mine fordi de gerne vil vise at de er store og modne ) nu spiser den ældste på 11 næsten alt og smager altid. Den ynggste på 8 er godt på vej.