30 - single - ingen børn. Krise

30 år, single og har ikke fået børn

Ja. Den havde jeg ikke lige regnet med. Jeg har været klar til børn de sidste 3 år og haft kæreste i over 3 år. Vi gik fra hinanden for 3 mdr siden. Jeg havde fået taget min spiral ud i marts måned og var HØJ på at blive gravid. Jeg havde ventet på han var klar til det, for stod det kun til mig, havde jeg været gravid for over 2 år siden. Min eks begyndte på ikke at ville have sex med mig, trække sig og til sidst gik han fra mig - Hans forklaring "Jeg føler ikke for det alligevel og har mistet følelser" og han sagde det 2 uger inden en 3 ugers rejse vi skulle have været på sammen. Vi var også lige flyttet sammen i en større lejlighed 4 mdr forinden. Anyways, men nu står jeg så her med en baby drøm der er brast Mine 3 tætteste veninder er gravide og har faktisk ikke flere veninder uden børn. 

Jeg er glad på deres vegne, virkelig. Men hvor er det hårdt at stå tilbage her og ikke have nogle udsigter til børn. Det er en 180 graders vending for mig. For bare 5 mdr siden var jeg LYKKELIG.. Flyttet i en stor lejlighed, skulle være gravid, skulle på en 3 ugers rejse og var bare sikker på 2022 var mit år... Men nu står jeg her single.. Min veninde er også single og skal have doner barn, men føler ikke det er en mulighed for mig. For det første arbejder jeg i et fag hvor jeg skal arbejde hver 2. Weekend, for det andet har jeg ikke en støttende familie der kan hjælpe mig og for det tredje ønsker jeg faktisk der er en far, fordi min egen far altid har været fraværende og vi den dag idag ikke har kontakt. 

Jeg kan ikke beskrive hvor stresset jeg er. Jeg ved ikke hvor jeg skal finde en mand, og hvis jeg så finder en, skal man igennem hele showet med at lære hinanden at kende osv. Jeg bliver jo gammel mor uanset hvad.... 

Der var en der sagde til mig "Tag ud at rejs og gør noget du ikke kan med små børn" Ja det ville jeg da gerne - men med hvem? Alle mine veninder er i forhold og er enten gravide eller har børn. Jeg har ikke lyst at rejse alene.. Åh det bare så svært. Beklager mit klyngeri her, men jeg er virkelig i en krise føler jeg, og har nok bare brug for at vide at jeg ikke er den eneste der har prøvet det her... 

Puha jeg føler med dig! 
har ingen trøstende eller støttende ord for jeg kan godt følge din sorg på alle parametre - både at din kæreste har forladt dig og at du nu står der alene på sidelinjen af dine veninders babylykke  

kæmpe kram til dig! 
- en lille trøst er, at man idag kan date selv hjemmefra på tlf  så ind på diverse dating sider med dig

Du kan sagtens nå det hele. Og man kan også godt rejse selv og få oplevelser for livet - det har jeg i hvert fald fået. 

Jeg kan sagtens forstå din krise, men håber du alligevel ånder lettet op. Tænk hvis du havde fået børn med ham, og kort efter var blevet alene-mor med ham på sidelinjen. Du fortjener bedre, og måske venter den helt rigtige lige rundt om hjørnet. Ofte tager det ikke helt så lang tid at blive klar til børn som par, når man er lidt ældre. 

Indtil krisen er afværget må man til gengæld godt have ekstra fokus på at forkæle sig selv

Det må være virkelig hårdt og forstår godt du er i krise. Du har lige fået vendt op og ned på dit liv, har fået trukket tæppet væk under dig. Og det er kun tre mdr siden. Jeg synes du skal give dig selv tid til at være ked af det og give plads til frustrationen og evt vrede. Og lade være med lige nu at tænke på at finde en ny kæreste og få børn. Jeg kan 100 % forstå det er stressende at du er 30 og pludselig ikke har udsigt til børn lige med det samme. Og det er top nederen at ens veninder er der. Jeg har selv stået i den situation. Men der er altså god tid endnu. Og jeg tror altså at det allerbedste ville være hvis du lige fandt dig selv igen efter at have været 3 år i et forhold som meget pludseligt og uden varsel er sluttet. Så det der råd om at gøre noget godt for dig selv synes jeg egentlig ikke er helt off. Men det skal selvfølgelig være når du føler dig klar. Og for de fleste tager det altså lidt tid at komme over et brud.

Så forkæl dig selv, tud en masse over hvor uretfærdigt det er og hvor stor en idiot han er, og hvor nederen der er at alle dine veninder har det du allerhelst gerne selv ville have. Og så når du er klar så kan du gå på tinder, dating sider eller speed dating (eller hvad der nu giver mening) og prøve at møde en ny. 

Hej OP

Det lyder som min egen oplevelse for 7 år siden. Da var jeg dog kun 26, men gik fra min daværende kæreste, trods vi havde hus sammen og næste step var baby. Mit største ønske har altid været at blive mor en dag, så det var super hårdt.

men hold kæft hvor er jeg glad og lettet for vi gik fra hinanden! Det var en af de hårdeste men samtidig mest givne oplevelser i mit liv.

Jeg er nu 32 og stadig lige så single, som 26-årig mig. Panikken har da ramt mig on/off særligt i slut tyverne. Men jeg har lært mig selv at kende, udfordret mig selv og vokset SÅ meget. Selv de mænd jeg datede efterfølgende ville jeg aldrig date den dag i dag, så er virkelig taknemlig for jeg har fundet hjem i mig selv og ved hvilken partner (og far til mine børn) jeg ønsker. 

Livet går ikke altid efter vores tidslinje. Og det er nogengange for det bedste, selvom det ikke kan se sådan ud når man er i det. Det bedste vi kan gøre er at omfavne og give plads til sorgen og dernæst acceptere vores situation og give slip på et bestemt outcome.
Når vi flyder med livet opstår der situationer og sågar mirakler som vi ikke turde drømme om. 

jeg forstår din panik 100% - jeg har grædt mange aftener over at være alene og ikke have den familie jeg ønsker. Men jeg ville ikke være den her single periode foruden, da den har givet mig alt jeg kunne drømme om: at komme hjem til mig selv og leve et autentisk liv. Det var absolut nødvendigt at være ensom og alene for en periode. 

jeg ved inderst inde jeg nok skal finde en mand en dag. Jeg tænker ikke rigtig så meget over det mere - er ret afklaret med at lykken ikke nødvendigvis findes når jeg FØRST får mand/børn/hus… det er spild af energi.

samtidig er det vigtigt at anerkende det er et stort ønske og også omfavne tristheden. Dernæst gøre noget ved det - joine dating sider, tage ud og prøve nye ting og møde nye mennesker og arbejde med sig selv, så man er en god og sund version af sig selv når man møder en partner. På den måde kan man give meget mere. 

jeg rejser selv, tager ud og spiser alene, går i svømmehallen alene osv osv og selvom det er grænseoverskridende i starten så er det guld værd at ikke være afhængig af andre. Ja, det er dejligt at dele oplevelser med andre men her har jeg nogle gode venner. Jeg har også fået en ny vennekreds hvor mange af os er singler/barnløse. Føler jeg er vokset 2-3 versioner af mig selv på de 7 år �� det bliver kun bedre

så mit råd til dig er at tage nogle dybe indåndinger, omfavn og mærk sorgen i dig og husk på at intet varer evigt og alt ændrer sig.

Lad for Guds skyld vær med at finde en mand bare for at have en at få en familie med - du vil være så ulykkelig på sigt! Det er bedre at være alene end at være i et forhold med den forkerte og endda få børn. Min veninde har børn med en meget giftig mand og hver dag ser jeg hvordan hun kæmper med lavt selvværd, angst osv.. så sætter jeg pris på min fred og ro. 

Så måske er det her i virkeligheden en gave til dig, selvom det ikke kan føles sådan lige nu. Sender dig mange kram og vid du ikke er alene i den situation. 

Du er kun 30 du kan nå en helt masse i nu og ja det er øv veninderne er babyer osv nu men lige nu skal du finde den nye kærlighed og hjem og styr på dig selv igen. Og godt du slap af med ham når han trækker det hele i land også inden i blev gravide sammen

Du er altså kun 30 Det er jo ingen alder.

Og hvis man møder en potentiel kæreste m/k, gælder begge veje, og det lyser ud af en at man har ville have haft børn for tre år siden, kan det være svært at få en god kæreste på krogen, da det kan virke lige voldsomt nok. Måske lige trække vejret helt ned i maven og give dig selv en pause fra de tanker og fokusere på noget andet. Ofte kommer tingene når man mindst venter det. 

Du kan også søge specifikt efter en kæreste der vil have børn nu, skrive det på dine datingprofiler, for så skiller du fårene fra bukkene allerede der. 

Tror også du skylder dig selv at finde fred med at opleve ting alene - måske du endda kan møde en på en rejse?