Ærligt om parforhold med baby

Hej alle. Nu har mange tidligere hjulpet mig, da jeg spurgt om jeg var gravid - hvilket jeg er! I dag er jeg netop kommet ind i uge 7.

Jeg undskylder hvis samme emne har været oppe før, men jeg kan ikke finde rundt i disse debatter..

Vil I ikke være søde at beskrive jeres forhold efter at have fået en baby - ærligt.

Både i den første tid, men også jo ældre de bliver?

Jeg er selvfølgelig glad og lykkelig over min lille blop, men jeg er så bange. Ind i mellem er jeg så sindssygt ked af det. Jeg vil så gerne have en baby på ALLE parametre, undtaget ét punkt.. jeg elsker min kæreste, vi er fjollede, griner af alt, putter hver nat og morgen, jeg elsker bare at glo på ham, kysse ham, have en aften på sofaen med ham og se film.. selvfølgelig også sex, men nærhed osv kommer før dette for os begge.. vi laver super mange ting sammen, og tager meget ud (ikke i byen, men biograf, spise, gå tur, bare lave noget, vi sidder ikke meget hjemme) og så elsker vi at være ved familie. Men hver dag elsker vi bare at have nærhed og putte. Jeg elsker det så meget og vil ikke ændre én eneste ting. Jeg ved selvfølgelig at en baby ændre forholdet - men hvordan hos jer?

Ved det lyder frygteligt, men ind i mellem ønsker jeg nærmest bare at abortere, så mine problemer er væk….  

knus 

pigen1212 skriver:

Hej alle. Nu har mange tidligere hjulpet mig, da jeg spurgt om jeg var gravid - hvilket jeg er! I dag er jeg netop kommet ind i uge 7.

Jeg undskylder hvis samme emne har været oppe før, men jeg kan ikke finde rundt i disse debatter..

 

 

Vil I ikke være søde at beskrive jeres forhold efter at have fået en baby - ærligt.

Både i den første tid, men også jo ældre de bliver?

Jeg er selvfølgelig glad og lykkelig over min lille blop, men jeg er så bange. Ind i mellem er jeg så sindssygt ked af det. Jeg vil så gerne have en baby på ALLE parametre, undtaget ét punkt.. jeg elsker min kæreste, vi er fjollede, griner af alt, putter hver nat og morgen, jeg elsker bare at glo på ham, kysse ham, have en aften på sofaen med ham og se film.. selvfølgelig også sex, men nærhed osv kommer før dette for os begge.. vi laver super mange ting sammen, og tager meget ud (ikke i byen, men biograf, spise, gå tur, bare lave noget, vi sidder ikke meget hjemme) og så elsker vi at være ved familie. Men hver dag elsker vi bare at have nærhed og putte. Jeg elsker det så meget og vil ikke ændre én eneste ting. Jeg ved selvfølgelig at en baby ændre forholdet - men hvordan hos jer?

Ved det lyder frygteligt, men ind i mellem ønsker jeg nærmest bare at abortere, så mine problemer er væk….  

knus 

Hos os har det ikke ændret noget på det nærværende plan. Vi er ligesom jer og har altid være det. Vores ældste er 14 og så har vi en på 12 og 4. 

Der er nogle af de spontane ting, som er blevet begrænset, men bare ændret til en tur på stranden, legepladsen, byen osv. Men vi har altså også været i biografen. Den yngste kan godt klare en biograftur, men det er selvfølgelig en film som kan passe til ham også. 

Min mand og jeg er meget fysisk tiltrukket af hinanden og kysser, krammer, putter og har sex stort set dagligt. Det har altid været og er stadig sådan og jeg elsker det. Jeg kunne ikke forestille mig andet og ville være ked af at børnene skulle være en hindring for at vi kunne fortsætte med at have et godt forhold. Vi har prioriteret det højt. 

Vi har desværre ikke de stor pasningsmuligheder, så det er ret sparsomt hvor meget vi har været ude alene, på de år vi har haft børn. Men jeg synes det er okay, vi har altid formået at hygge os på alle andre tænkelige måder. 

Jeg håber I vil bevare den nærhed og intimitet I har nu. Bliv ved med at holde fast i det, selvom der komme en lille skabning. Min mand og jeg har sagtens kunne putte, selvom vi havde en baby. Jeg har tit haft baby i armene/ammet og vi har stadig ligger på sofaen og puttet og set en film. 
Nyd babyen og nyd hinanden!

pigen1212 skriver:

Hej alle. Nu har mange tidligere hjulpet mig, da jeg spurgt om jeg var gravid - hvilket jeg er! I dag er jeg netop kommet ind i uge 7.

Jeg undskylder hvis samme emne har været oppe før, men jeg kan ikke finde rundt i disse debatter..

 

 

Vil I ikke være søde at beskrive jeres forhold efter at have fået en baby - ærligt.

Både i den første tid, men også jo ældre de bliver?

Jeg er selvfølgelig glad og lykkelig over min lille blop, men jeg er så bange. Ind i mellem er jeg så sindssygt ked af det. Jeg vil så gerne have en baby på ALLE parametre, undtaget ét punkt.. jeg elsker min kæreste, vi er fjollede, griner af alt, putter hver nat og morgen, jeg elsker bare at glo på ham, kysse ham, have en aften på sofaen med ham og se film.. selvfølgelig også sex, men nærhed osv kommer før dette for os begge.. vi laver super mange ting sammen, og tager meget ud (ikke i byen, men biograf, spise, gå tur, bare lave noget, vi sidder ikke meget hjemme) og så elsker vi at være ved familie. Men hver dag elsker vi bare at have nærhed og putte. Jeg elsker det så meget og vil ikke ændre én eneste ting. Jeg ved selvfølgelig at en baby ændre forholdet - men hvordan hos jer?

Ved det lyder frygteligt, men ind i mellem ønsker jeg nærmest bare at abortere, så mine problemer er væk….  

knus 

jeres liv LIGENU lyder præcis ligesom min mand og jeg, før vi fik børn. 
du skal vide at der ingen der kan fortælle dig at efter man få børn så kan i gøre det samme som da i ikke havde børn. For så lyver man. 
men efter vi fik vores første barn var alt nyt self og vi skulle være forældre for første gang og det tog self alt vores energi. MEN fordi vi elsker hinanden så højt. Så har vi lige siden fødslen haft god kommunikation og glemte aldrig hinanden i at kysse og være nærværende overfor hinanden og giv hinanden kærlighed på alle måder. Så meget at ved fødslen af vores første barn efter få timer så var det nat og vi skulle sove, og selvom der var en seng hver til os. Så sov vi i kun 1 seng. Og en sygeplejerske sagde til os at hun aldrig har set 2 ligesom os som ellers lige blivet forældre. Og hvor god min mand var til at støtte mig igennem fødslen og hvor sød jeg snakkede til min mand mens jeg havde ondt ellers. 

Self det første år af vores første fødte der gik vi ikke ud alene fordi jeg ammet. Men så gik vi ud og haft 1 overnatning da barnet var 1 år. 
i løbet af det år hyggede vi hjemme. Spist god mad og så gode film og forkælede hinanden med forskelig ting. Så vi hele tiden huskede hinanden og vores kærlighed til hinanden.

Efterfølgende fik vi flere børn og hver ca 2-3 månede har vi en hel weekend hvor vi er alene uden børn. Hvor vi går i biffen og spise god mad mm. Som vi altid har gjort før vi fik børn. Men self nu det kun hver 2-3 månede. 

Det er ikke realistisk, at tro, man kan beholde præcis alle de ting, du nævner der. I kan godt have et dejligt forhold, med tid til hinanden (på sigt), men en masse kan ikke lade sig gøre, eller som minimum som man havde tænkt, og på det tidspunkt, man ønskede. Og det gælder alt fra put, nus/ligge i ske, tage ud og lave ting sammen, sex, spise aftensmad med hygge, ro eller en film. 

Alt bliver ændret, man lægger sin indbyggede egoisme væk, og så kommer man selv og partneren i 2. række

Vi har fire børn og ja overskudet ryger da i perioder, men vi er begge meget trofaste og kender hinanden og vores følelser ret så godt, så vi ved det vender igen.

Jeg har ikke fortrudt at få børn og 4 af dem, synes kun vores forhold er blevet stærkere, dog tiden mindre , men det kommer jo igen

Alle parforhold går op og ned og frem og tilbage. Tidens gang og forskellige ændringer i livet sammen påvirker selvfølgelig relationen. Og ja, børn er nok den allerstørste og mest definitive forandring. 

Jeg elskede min mand endnu højere og blev langt mere knyttet til ham, da han blev mine børns far. Jeg kan se, at min datter og hendes kæreste oplever det samme lige nu - de fik deres første barn for halvanden måned siden. Det er det største, der kan ske i to menneskers fælles liv - for de fleste. 
Du kan sagtens opleve, at du vil blive “mæt” af nærhed og kropskontakt med den lille, så dit behov for fysisk nærhed med manden vil blive mindre - i en periode. Men du kan også opleve at få endnu mere lyst til og behov for at “tanke” ømhed og omsorg hos ham. 

Det er fint at være opmærksom på at huske hinanden. Men pas på ikke at overtænke det - du er helt nygravid, og det er trist at gå med tanker om at abortere pga. skrækscenarier. 

At få et barn eller flere er selvfølgelig en prøvelse for forholdet.. 

min søns far og jeg havde i forvejen et ustabilt forhold, vi var ekstremt unge og forholdet set i bakspejlet var ikke sundt for nogen af os. Vores forhold gik i stykker da vi fik vores søn. 

min datters far (min mand) og jeg har et stærkt og sundt forhold, vi er lige som du beskriver du og din kæreste, og at få et barn sammen har knyttet os stærkere sammen og styrket vores forhold yderligere. Der er intet i vores forhold der er blevet dårligere, vi putter osv stadig, gør de samme ting (minus biograf da baby ikke kan komme med) og er i det hele taget meget lykkelige han agerer også far for min store, og de to har deres tid og ting sammen, og det varmer mit hjerte at se de to. 

og nus, ligge at putte, se film, sex osv kan i sagtens selvom i får en baby. Vi gør det i samme omfang som før vores datter. Men det kræver at man tager sig tid til det! Jeg kan da godt mærke jeg kan være helt “mæt” af nærhed efter en hel dag med baby og min store. Men når de sover, så ligger jeg mig stadig hos min mand hvis den lille falder i søvn under amning i mine arme, kommer han også ofte over og ligger med os og holder om os. Nærheden har ikke ændret sig for os. Men tror især det har krævet fra min side at gøre det selvom jeg er “mæt”, for når jeg først har lagt mig med min mand, så er det skønt og mætheden forsvinder. 
Så mit råd ifht det vil være at huske sig selv på at lave overskud til sin partner. 

Så jeg tror ikke på et barn “ødelægger” noget i et forhold, tværtimod. Jeg tror et barn blot åbenbarer det der allerede er.  

Tænker du har overtænkt det og bekymrer dig unødigt . Vær der for hinanden og elsk hinanden og jeres lille babydet er en rejse for livet i tager sammen nu

Tillykke  

Vi var også meget impulsive og tog ud inden baby, men nu hygger vi hjemme. Vi tager ud og spiser, barnet bliver snart 2 år, og han elsker at være med os. Ting bliver bare tilpasset efter bebs

Jeg har lige øffet til min mand at jeg har brug for en kæreste dag, bare ham og mig

Vores forhold er skønt, synes jeg, og vi har det ganske godt sammen

Hej alle. Rigtig mange tak for jeres gode, ærlige svar.

jeg tror også det er svært for mig, i og med at jeg endnu ikke har børn og derfor ikke kender den kærlighed man får til dem. Ligenu tænker jeg jo kun, på alt jeg “mister” men kan ikke sætte mig ind i hvad jeg får.

derfor kan det nuværende være svært for mig, at se hvorfor man vil sætte forholdet over styr, for et barn. 

Jeg synes, det lyder som om, du er meget ung, og at du får en brat opvågning, når barnet kommet, og du skal til at gå på kompromis med dine egne behov.

Det her lyder jo helt vildt og uligevægtigt, når ‘problemet’ er, at I ikke kan putte så meget som tidligere eller være så spontane og være ude:

”Ved det lyder frygteligt, men ind i mellem ønsker jeg nærmest bare at abortere, så mine problemer er væk….”

Jeg håber, du bare er ung, og at ‘overdrivelse fremmer forståelsen’ er noget, du lever efter.