Baby tidlig i et forhold

Skriver som anonym da det jo selvfølglig er hemmeligt det hele endnu. Sagen er den keg er blevet uventet gravid trods spiral mig og min kæreste har kun været sammen i 3/4 måneder. Han er rigtig glad og vil godt beholde barnet også pga alderen (30erne) og han elsker mig. Og vi har 100 procent hans forældre opbakning i det her. 
jeg vil også godt have baby det er jeg ikke nervøs for men jeg er så nervøs for det ikke holder med mig og ham og det hele skal gå så stærkt med os nu, (flytte sammen inden baby kommer, jeg har 2 børn fra tidligere forhold ogsp der skal tages hensyn til.  Og bange for mig og ham glemmer hinanden 
er der nogen der har prøvet at få baby tidligt i et forhold ?  Så vil jeg meget gerne hører jeres historier, for vi kan næppe være ee første i verden der har fået børn alt for hurtigt  

jeg ved bare Co skal beholde det barn og få det til at fungere! Men det er bare ikke uden frygt kan jeg mærke..

Jeg blev uplanlagt gravid nærmest første gang min mand og jeg var sammen. Vi besluttede os for at beholde barnet og flytte sammen (han flyttede ind til mig).

Vi købt så en privat scanning i uge 10, som desværre viste et dødfødt foster og vi blev meget kede af det, så vi besluttede os at flytte sammen alligevel og ikke starte op med prævention. Så jeg havde termin på vores halvanden års dag. 8 år senere og vi er stadig sammen (plus 4 børn )

Der er aldrig en garanti for at noget forhold, om man har været sammen 1 eller 10 år. 
Der kan ske uforudsete ting, mennesker ændre sig osv. 

Hvis i begge ønsker at beholde, så gør I det. 

Her har vi været kærester siden jul, fik fjernet min spiral i maj, og blev gravid i første forsøg. 

Om vi når at flytte sammen tror jeg ikke, men det vil vi gerne på sigt. 

Gør hvad der føles rigtigt

Skriver som anonym da det jo selvfølglig er hemmeligt det hele endnu. Sagen er den keg er blevet uventet gravid trods spiral mig og min kæreste har kun været sammen i 3/4 måneder. Han er rigtig glad og vil godt beholde barnet også pga alderen (30erne) og han elsker mig. Og vi har 100 procent hans forældre opbakning i det her. 
jeg vil også godt have baby det er jeg ikke nervøs for men jeg er så nervøs for det ikke holder med mig og ham og det hele skal gå så stærkt med os nu, (flytte sammen inden baby kommer, jeg har 2 børn fra tidligere forhold ogsp der skal tages hensyn til.  Og bange for mig og ham glemmer hinanden 
er der nogen der har prøvet at få baby tidligt i et forhold ?  Så vil jeg meget gerne hører jeres historier, for vi kan næppe være ee første i verden der har fået børn alt for hurtigt  

jeg ved bare Co skal beholde det barn og få det til at fungere! Men det er bare ikke uden frygt kan jeg mærke..

Jeg fandt sammen med min mand, da jeg var 38 år og han var 45. Vi havde som kollegaer kendt hinanden ca. 1 år. Men det er selvfølgelig noget HELT andet at være et par. Det gik også hurtigt for os. 3-4 måneder efter vi fandt sammen og EN måned efter jeg smed p-piller var jeg gravid. Ingen af os har dog børn fra tidligere forhold. Jeg var ikke særlig glad faktisk. Synes det var gået for hurtigt og der havde været meget "drama" inkl to skilsmisser inden over det - men ville dog gerne beholde barnet. Dog aborterede jeg i 12 uge. Det var svært. Blev gravid igen et år efter og har i dag et barn på 2 år. Det er dejligt - men jeg savner min mand og det år vi havde sammen uden et barn. 

Man behøver ikke flytte sammen med det samme, fordi der kommer en baby. 

Normalt ville jeg sige GO for it, hvad er det værste, der kan ske?

Men dine børn skal også kunne følge med. Der er intet rigtigt og forkert som sådan, men det må være en stor omvæltning for dem. Følg din mavefornemmelse

Kan godt forstå det er lidt af et dilemma. Havde du ikke haft børn i forvejen havde det været lidt nemmere så at sige. Har de mødt ham? Kommer de godt ud af det med hinanden? Det er den store deal breaker i sådan et nyt forhold hvor der er børn indblandet. Jeg vil aldrig råde til en abort, dog vil jeg råde til at få et godt forhold op og køre mellem dine børn og ham. Har han børn fra tidligere forhold? For det kan være meget overvældende at skulle være papfar og finde ud af hvad den slags faktisk indebærer SAMTIDIG med at skulle have sit første biologiske barn. Jeg ville vægte børnenes trivsel meget højt og prøve og finde ud af hvordan han fungerer sammen med dine børn i hverdagen. Hvis i bor tæt på hinanden kan han jo overnatte ofte uden han behøver at flytte ind til at starte med. Så får du en forsmag på hvordan han og dine børn takler en hverdag sammen. Jeg synes personligt at det er bedst at bo sammen hvis det er muligt for babyens skyld. Men jeg ville først lige gøre ham det klart at det ikke altid er rosenrødt og ren lykke at være sammenbragt familie og bonusforældre.

Anonym skriver:

Skriver som anonym da det jo selvfølglig er hemmeligt det hele endnu. Sagen er den keg er blevet uventet gravid trods spiral mig og min kæreste har kun været sammen i 3/4 måneder. Han er rigtig glad og vil godt beholde barnet også pga alderen (30erne) og han elsker mig. Og vi har 100 procent hans forældre opbakning i det her. 
jeg vil også godt have baby det er jeg ikke nervøs for men jeg er så nervøs for det ikke holder med mig og ham og det hele skal gå så stærkt med os nu, (flytte sammen inden baby kommer, jeg har 2 børn fra tidligere forhold ogsp der skal tages hensyn til.  Og bange for mig og ham glemmer hinanden 
er der nogen der har prøvet at få baby tidligt i et forhold ?  Så vil jeg meget gerne hører jeres historier, for vi kan næppe være ee første i verden der har fået børn alt for hurtigt  

jeg ved bare Co skal beholde det barn og få det til at fungere! Men det er bare ikke uden frygt kan jeg mærke..

Har godt nok ikk prøvet det. Men min kæreste og jeg har været sammen i 1,5 måned og snakker baby planer allerede. Vi er begge klar mentalt til at fjerne spiralen og gå i gang med projekt baby. Det er kun nogle bestemte omstændigheder der holder os tilbage lige nu. Men hvis jeg skulle blive uventet gravid på spiral nu så beholder vi det uden tvivl.  

Jeg tror faktisk ikke, at jeg fik barn tidligt i mit forhold til min eksmand. Vores søn blev født kort før Vores 2 årsdag. Jeg må indrømme, at jeg gerne ville have haft meget mere tid alene med min skønne eksmand til at nyde tosomheden. Men jeg var også kun 24 dengang. Havde det været i dag, hvor jeg er 37,  ville jeg tænke anderledes 

Jeg tror, at så længe man er opmærksom på at man ikke kender hver en afkrog af gode og dårlige sider/vaner af hinanden og man er villig til at få det til at fungere og lytter til hinanden og giver plads, så kan det godt gå.

Jeg kender 2 par der har fået barn meget tidligt i forholdet og de kan være udfordrede på at de manglede forelskelsesdagene og det lynhurtigt blev “alvorligt”.

De er stadig sammen i dag (hos det ene par er drengen 7 nu), men det har også krævet nogle parterapiture, for de kendte reelt ikke hinanden da de mødtes og de har begge haft nogle hårde ture fordi i forelskelsesfasen er man jo altid den bedste udgave af sig selv. Og når hverdagen melder sig, tager man ikke bare benene på nakken hvis man har et barn.

Det er for altid og man SKAL kunne samarbejde hvis forholdet ikke holder.. Men det tror til gengæld er godt givet ud at få en parterapeut ind over uanset om der er udfordringer eller ej, også ift hvordan i håndterer sammenbragte børn i denne situation. 

Vil også anbefale jer at lave nogle familieregelsæt for kriser og hvis det viser sig at forholdet ikke holder. Skrive ned og blive enige om hvordan I håndterer forskellige situationer og scenarier.. Det er lettere at blive enige om ting før baby er født (og når man ikke er træt og opbrugt), for det er hårdt at få børn og små babyer kan trække tænder ud på selv den bedste og mest overskudsagtige person.

Jeg hæfter mig ved at I har opbakning. Og det er et kæmpe plus. 

held og Lykke og tillykke med graviditeten.