Skilsmisse? Hvornår?

Jeg roder også helt vildt og trives fint med det. Men min mand er meget begejstret for oprydning. Det kan være svært. Jeg rydder nu meget mere op end før, vi fandt sammen pga ham. Vi har en datter på 2 år, der - selvfølgelig - også roder. Min mand kan li der bliver støvsuget hver dag. Fint - så gør han da bare det. Jeg er ligeglad (og har skam voksen kasketten på :-)). 

Men det er lidt sjovt, at man som "den der roder" er den, der skal ændre sig og bare se at få ryddet op. Jeg er bedøvende ligeglad med rod og synes, der er så mange andre vigtige ting i livet. Men fair nok at andre har det på anden vis.

Men TS - der er sikkert mange andre ting end rod, der spøger. Ellers havde du nok ikke spurgt om skilsmisse. Shit det er hårdt. Du skriver om skænderier - handler de altid om praktiske ting (oprydning, børneopdragelse...). Eller er der mangel på kærlighed. Er der noget at bygge på? Har I råd til rengøring måske bare en gang om måneden. 

Kære TS

Jeg tror ikke at jeres forskelligheder er det primære problem, men jeres frustrationer.

Din mand er frustreret og kritiserer dig, det kan jeg godt forstå slider på dig. Din mand oplever sikkert dine frustrationer den anden vej. At være frustreret over hinanden på daglig basis er virkelig noget der kan nedbryde et forhold. 

Men det kan ofte løses! Med parterapi kan I finde nogle løsninger, som I begge fungere med. Dermed slipper I for frustrationerne og kan bedre bekræfte hinanden positivt. 

En parterapeut kan hjælpe jer med at finde de gode løsninger, for de kan være meget svære selv at se, når man står midt I konflikten. Samtidig vil parterapi give jer et frirum, hvor I kan få talt ordentligt om tingene, hvilket er nærmest umuligt I en travl hverdag med børn om knæene og frustrationerne uden på tøjet.

Jeg håber I finder en god parterapeut og får en god hverdag sammen igen

Kære TS

Hos os har vi begge tendens til at være rodehoveder, min mand dog en del værre end jeg.

Jeg ville gerne have det mere ryddet end vi har, men når det simpelthen ikke i vores hverdag.

Men vi har så fordelt det sådan at han tager nogle af de andre praktiske ting, og jeg "rydder op". For han ser det simpelthen ikke, og jeg kan blive så frustreret, når han siger at der er ryddet op, og så er det ikke "færdigt".

Jeg tror I skal få snakket om det, og forventningsafstemt en gang til. Som en anden foreslår, undersøg om I kan få set en terapeut. I har ret små børn, og det er altid en stor omvæltning for børn med en skilsmisse. Det kan sagtens være den rigtige løsning - men nem er den ikke

Jeg vil foreslå at I får snakket, snakket og snakket igen. Kompromis må være vejen frem her, find noget I begge kan leve med, og det vil sikkert være nemmere med noget hjælp udefra..

Jeg er enig med et af de forrige indlæg. Det er ikke ordensmennesket som altid skal have ret og rodehovedet der bare skal rette ind. Man må kunne lande et kompromis. Hvis man er til 0 rod, designer møbler og skarpe kanter så kan man ikke bare trække sit behov ned over partneren fordi "man skal jo rydde op".

Den ene må slappe lidt af, den anden stramme lidt op og så være glade for det.  

Dem der siger det er et kompromis har helt ret - man skal finde en middelvej. Men madrester og legetøj der aldrig bliver ryddet op giver ingen i en familie ro i hovedet ikke engang rodehovederne. 
Det er da en god ting at lære, at det man sætter frem på et tidspunk for at bruge har en plads og lægges tilbage. Jeg har ikke lært det og slår mig selv i hovedet næsten på ugentlig basis når briller, nøgler, dankort osv. er væk. Jeg bliver aldrig en hvor struktur og orden er det mest naturlige - men der er aspekter der er rigtig rare at lære fra barnsben. fx at tallerkenen skal på plads i opvaskemaskinen efter maden. … at man ikke smider sin jakke på gulvet i garderoben i skolen osv.

.

Det lyder frygteligt fjollet at overveje skilsmisse på baggrund af hans frustrationer over at du er lidt af grisebasse.  

Man lader ikke gamle madrester stå. Længere er den vel ikke? Det er måske heller ikke så ønskværdigt at lære dine unger at det er okey? 

Jeg ville blive sur hvis det var tilfældet hjemme hos os. Alene fordi det er ulækkert og lærer mine børn noget forkert. På samme måde ville jeg ikke acceptere, at stuen var fyldt med en forhindringsbane i flere dage i streg hvis det var ofte. En gang i mellem er helt fair. Men det lyder meget som om, at det er ret meget du roder. Måske jeg læser det forkert? Jeg er ikke selv helt vildt stram i betrækket når det kommer til oprydning. Men alle rum skal se rydelige ud når min mand kommer ned efter at have puttet unger, så vi kan slappe af sammen. 

Ærligt, så lyder du trodsig. Hvilket er uklædeligt for en mor, der har ansvar for at sikre sine børns velfærd. Frygteligt fjollet. 

.