At blive blokeret

Jeg har et forhold til en mand, som ret kraftigt har givet udtryk for, at han er vild med mig. Vi er ikke kærester og han vil ikke være i et forhold pga tidligere erfaringer. Jeg føler, jeg ved præcis hvordan han har det og jeg kan godt acceptere hans krav. 

Han ville stadig gerne se mig og han siger og gør kærlige ting. Han ved godt, at jeg kan acceptere hans krav. Han har også lovet mig, at han ikke bare forsvinder. Pludselig har han blokeret mig. Det er kommet efter, at jeg fortalte ham, hvordan jeg havde det. Vi har engang været kærester og jeg er meget sikker på, hvordan han har det med mig. Vi er slet ikke blevet uvenner eller noget som helst. Min fornemmelse er, at han er ked af det.

Situationen er ikke til, at vi kunne blive kærester, hvis det nu var. 

Jeg kan ikke finde ud af at håndtere det.

Jeg har ikke brug for fordømmelse osv. Tingene er som de er, men jeg har brug for input til at forstå, for jeg forstår ikke

Hvad tænker du, han er ked af? 

Hvis han har blokeret dig er der ikke det helt store at gøre. Med mindre du har andre måder at komme i kontakt med ham på. Men må jo formode han ikke har lyst til kontakt lige pt. 

Øv altså...

Anonym skriver:

Hvad tænker du, han er ked af? 

Hvis han har blokeret dig er der ikke det helt store at gøre. Med mindre du har andre måder at komme i kontakt med ham på. Men må jo formode han ikke har lyst til kontakt lige pt. 

Øv altså...

Han har før givet udtryk for, at han ikke synes, han har noget at tilbyde mig. Derudover er jeg selv i et forhold, men det er en helt anden og lang historie, men. Folk må synes, hvad de vil. Tingene er som de er. Det her er noget helt specielt og jeg har følelsen af vejrtrækningsbesvær. Jeg troede egentlig godt lidt, at han vidste, hvordan jeg havde det - nu har jeg bare sat ord på.

Han har lige akkurat været kærlig over for mig og vi var som sagt ikke blevet uvenner eller noget. Og han har tidligere lovet mig, at han ikke bare vil forsvinde. Da jeg puttede ord på mine følelser lavet han sådan en bestemt udånding, mens han smilede og han fniste lidt bagefter og han sagde, at vi snakkes. Det er lidt svært at forklare, men det var som om, han syntes det var rart, men samtidig er han så nu ked af det eller.... han siger i hvert fald bare ikke noget og nu er jeg blokeret.

Kan det ikke være fordi du netop er i er forhold at han trækker sig? For at beskytte sig selv mod at blive såret. 

Anonym skriver:

Kan det ikke være fordi du netop er i er forhold at han trækker sig? For at beskytte sig selv mod at blive såret. 

Det har jeg også tænkt. Han har bare før lige pludselig ikke svaret, dette har han sagt undskyld for og at det ville han aldrig nogensinde gøre igen. Da det skete, kontaktede han mig selv efter nogle måneder for at sige undskyld. Jeg har virkelig følt, at han har ment det! Men han aldrig blokeret mig før. Jeg er virkelig ulykkelig. Og vi blev ikke engang uvenner eller noget. Han har slet ingenting sagt. Det er kommet som et lyn fra en klar himmel og sådan føltes det også i maven.

Anonym skriver:

Det har jeg også tænkt. Han har bare før lige pludselig ikke svaret, dette har han sagt undskyld for og at det ville han aldrig nogensinde gøre igen. Da det skete, kontaktede han mig selv efter nogle måneder for at sige undskyld. Jeg har virkelig følt, at han har ment det! Men han aldrig blokeret mig før. Jeg er virkelig ulykkelig. Og vi blev ikke engang uvenner eller noget. Han har slet ingenting sagt. Det er kommet som et lyn fra en klar himmel og sådan føltes det også i maven.

Jeg tror du er nødt til at acceptere hvis han trækker sig. Netop fordi du er i et forhold, så tror jeg måske bare han passer på sig selv, hvilket er reelt nok.

Tænker at han har blokeret dig af en årsag og du må lade ham være og koncentrere dig om det forhold du har. 
Hvis han før er “forsvundet” lyder han heller ikke som en du skal smide mere kærlighed i. 
desuden er det jo hverken fair over for ham, eller den mand du er i forhold med. Så måske det i sidste ende er for det bedste - om ikke andet for ham, så han måske kan møde en der ikke er i et forhold (ved godt det ikke er det du vil høre, men det er sandheden..) 

Slå koldt vand i blodet, spis noget is og koncentrer dig om det dejlige omkring dig og det forhold du har. Lyder ikke som om det var det rette for hverken dig eller ham. 

Det lyder til at være mere kompliceret end som så. Måske trækker han sig fordi han ved du er i et forhold og ikke kan se nogen fremtidsudsigter for jer to sammen, før du ikke længere er i et forhold med en anden. 

Hvad tænker du han er ked af, har i snakket om noget der gør, at han har vist den følelse? Du skriver han har erfaringer med sig fra tidligere forhold, kunne det eventuelt være dårlige erfaringer som gør, at han er bange for at indlede et forhold? 

Du skriver også du er indforstået med hans krav, men er de krav rimelige for dig og kan du bevare en relation til en mand, som bare forsvinder i tide og utide? 

Anonym skriver:

Han har før givet udtryk for, at han ikke synes, han har noget at tilbyde mig. Derudover er jeg selv i et forhold, men det er en helt anden og lang historie, men. Folk må synes, hvad de vil. Tingene er som de er. Det her er noget helt specielt og jeg har følelsen af vejrtrækningsbesvær. Jeg troede egentlig godt lidt, at han vidste, hvordan jeg havde det - nu har jeg bare sat ord på.

Han har lige akkurat været kærlig over for mig og vi var som sagt ikke blevet uvenner eller noget. Og han har tidligere lovet mig, at han ikke bare vil forsvinde. Da jeg puttede ord på mine følelser lavet han sådan en bestemt udånding, mens han smilede og han fniste lidt bagefter og han sagde, at vi snakkes. Det er lidt svært at forklare, men det var som om, han syntes det var rart, men samtidig er han så nu ked af det eller.... han siger i hvert fald bare ikke noget og nu er jeg blokeret.

Jeg tænker lidt han stikker af fordi der var udsigt til at det blev mere seriøst ? At han måske havde det fint med at du har en kæreste, men ligeså snart du fortæller om dine følelser og vil noget mere så forsvinder han. 

Anonym skriver:

Det lyder til at være mere kompliceret end som så. Måske trækker han sig fordi han ved du er i et forhold og ikke kan se nogen fremtidsudsigter for jer to sammen, før du ikke længere er i et forhold med en anden. 

Hvad tænker du han er ked af, har i snakket om noget der gør, at han har vist den følelse? Du skriver han har erfaringer med sig fra tidligere forhold, kunne det eventuelt være dårlige erfaringer som gør, at han er bange for at indlede et forhold? 

Du skriver også du er indforstået med hans krav, men er de krav rimelige for dig og kan du bevare en relation til en mand, som bare forsvinder i tide og utide? 

Han har virkelig komplementeret mig både på udseende men også ift min personlighed og at jeg er fx ikke kun lækker, jeg er smuk og dejlig. Men det er også måden han kigger på mig på og måden han siger det. Han vil kun have mig og han vil også vise mig frem men pga situationen kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre. Vi har også talt om hyggelige ting, som ikke omhandler noget frækt fx.

Han taler lidt hårdt om sig selv og det virker som om, han synes, jeg har et godt liv og at han slet ikke kan tilbyde mig det samme. Som om han ikke fortjener mig.

Jeg ved, at det godt kan være, at han slet ikke vil noget som helst og at han bare leger. Men det kan også være, at han trækker sig for at beskytte sig selv, hvis han rent faktisk føler noget.

Jeg må indrømme, jeg har svært ved at forestille mig, at han ikke føler noget

Og så virker det som om, at han tror han ved, hvilke forventninger jeg har. Han tror måske, vi skal flytte sammen og han skal være papfar for tre børn og vi skal være sammen hele tiden og alt det der normalt følger med i et klassisk forhold. Men der er jeg slet ikke og man behøver jo heller ikke at have et klassisk forhold.

Uanset hvad så kan jeg bare ikke glemme ham og det hæmmer mig på så mange områder, bla følelsesmæssigt - eller især følelsesmæssigt. Og det har også samtidig været svært og ikke mindst skræmmende at forlade noget som er trygt og dejligt... fordi det er trygt. Vi kan jo godt lide tryghed, men tryghed er jo ensbetydende med kærlighed, hvis det giver mening. Kærlighed er heller ikke ensbetydende med romantisk kærlighed.

Men de krav han har lige nu det er at man har sin frihed til at være sammen med sine venner, at man ikke er sammen hele tiden og at man ikke flytter sammen. Eller jeg vil egentlig ikke kalde det et krav, for han har jo ikke sagt, at hvis det bliver sådan og sådan, så vil han gerne. Men jeg tror, at han også har brug for at mærke sig selv og så ikke kaste sig ud i nye udfordringer med andres børn.

Men jeg kan ikke glemme tanken om, at det er som om, vi bare passer sammen, men at timingen bare er elendig.

Jeg ved ikke hvad han skulle være ked af, udover at han måske føler det samme og at det er for svært for ham fordi han jo ikke kan få mig nu som det er.