Barn nr 2 - Stram økonomi.

Jeg ønsker mig brændende et barn mere, ligeledes gør min mand.
Men vores økonomi ville gå hen og blive ret stram, skulle vi få et barn mere.

Alt skriger på at tiden er inde til barn nr 2, men tanken om økonomien holder mig tilbage.
Ville I droppe endnu et barn, eller tage det med at leve lidt på havregryn og kærlighed, for at få et barn mere?

Jeg ØNSKER virkelig et barn mere, og mærker en reel sorg og savn når jeg tænker ikke at skulle have en mere. Men kan ikke lade være at føle, det ville være synd for vores nuværende barn.

Tænker om i måske kan gøre så der er plads i økonomien til det? (Bede om lønforhøjelse, billigere bolig, se på forbrugsvaner, droppe streaming tjenester). 
der skal jo være plads til man kan opleve noget med børnene og kan give dem hvad de skal bruge. 

personligt betyder det meget for mig at der er økonomi til det, da jeg ønsker at vores børn får det samme og den store fx ikke skal til at opleve mindre og få mindre/billigere fordi der kommer en søskende til. 

Men man kan jo også købe meget brugt og godt, og penge er ikke alt. kærlighed er det vigtigste jo  

så hvis du føler i kan give børnene hvad de har behov for, og i kan få det til at fungere, så kan jeg ikke se hvorfor i ikke skulle få en til at overøse med kærlighed

Det er rigtigt at penge ikke er alt, men det er som regel også nemmest at sige når man har dem. Så jeg er enig med ovenstående i at det kommer an på hvor stram økonomien bliver. Er det et spørgsmål om at skære fornøjelser og stramme forbruget lidt ind eller er det der hvor en uforudset regning kan vælte det hele. 

Der er også forskel på om det drejer sim om et par år f.eks. fordi den ene forælder er under uddannelse eller det er mere permanent.

Personligt ville jeg ikke sætte børn til verden, jeg ikke havde råd til. Mangler info… Er det stram økonomi i en kortere periode, med udsigt til mere luft i økonomien? Og hvor stram er stram? Hvis du virkelig mener det med havregrynene, så ville jeg lade vær/vente på bedre tider. 

Jeg er enig med de andre i, at det kommer meget an på hvor stram, stram er! Og hvorfor den er stram? Er der udsigt til at der om et par år kommer mere luft i jeres økonomi, eller er det permanent?

Hvis det kun er de næste par år, ville jeg uden at betænke mig, få barn nr 2! 

Men hvis i allerede nu, har svært ved at få det til at hænge sammen, og der ik er tegn på ændringer, ville jeg vælge at lade være. Vh Stine 

Jeg ville ikke sætte et barn til verden jeg ikke havde råd til. Ja man kommer langt med kærlighed og omsorg, men kærlighed og omsorg får ikke mad på bordet. 

Så jeg ville helt klart vente til der var mere luft, vi har selv haft det rigtig stramt da jeg har barn og det er bare ikke skide fedt at være i. 

Som flere skriver, er du nødt til at uddybe hvordan jeres økonomiske situation vil påvirke jeres fremtid. For der er meget stor forskel på om det er nogle år, hvor økonomien er stram eller om der er udsigt til mindst 10 år sådan. Og når der bliver sagt stram, hvilke områder bliver/skal skæres fra? 

Vi levede stramt da vi fik vores børn. Der er under to år i mellem dem. Men vi levede stramt til den mindste var 2. Dog boede vi til leje på det tidspunkt og havde ingen bil eller transportudgifter, da vi KUN cyklede. Så der kom ikke de helt store uforudsete udgifter, som fx bil og bolig kan have med sig. 

Stramt for os betød at shopping til os selv kun var det mest nødvendige. Vi prioriterede børnene havde sæsonpassende tøj. Det betød også at fx jule- og fødselsdagsgaver til hinanden var på mindste budget, fx 100kr.(handlede om at være kreativ). Heldigvis slap vi fx for dyre tandlægeregninger, da vi heldigvis ikke blev ramt nogle af os. Men det havde væltet budgettet. Aner ikke hvad vi havde gjort. Jeg har lige haft en uheldig tandsituation der kostede mig 4500kr. Det havde jeg ikke kunne trylle frem dengang. 

Ja, jeg syntes til tider det var hårdt. Men jeg føler ikke mine børn manglede noget. Vi har ikke haft nogle at kunne arve tøj, legetøj eller udstyr fra, men alligevel formået at ændre nogle vaner der gjorde det muligt at købe det nødvendige. Men hvis jeg skulle have levet mere en de 3-4 år vi levede sådan, ville jeg godt nok syntes det havde været uoverskueligt. Vi kunne se en ende på det og vidste er der ville ligge okay lønninger i en overskuelig fremtid. 

Desværre er vi jo afhængige af penge. Men jeg synes også det er vigtigt at se på forventningerne. Nogle af dem jeg fx var i mødregruppe med rendte til alverdens forlystelsesparker, vandland, legeland m.m. mindst én gang om måneden. Jeg ser det slet ikke nødvendigt. Jeg har fået “hold 2” efterfølgende og selvom vores økonomi er god, så har mit/vores behov ikke været at tage børnene mest muligt med i alverdens aktivitetsparker. Det er ingen kritik af dem der gør, jeg ser bare ikke den nødvendighed og det er ikke vores behov. Vi bruger naturen rigtig meget. 

Tak for svar, vi har snakket meget frem og tilbage, og selvom vores økonomi nok bliver bedre om cirka 2-3 år, så er det ikke nok til at det er godt nok. Vi har ikke muligheder for at ændre på ret meget som det ser ud nu. 

Så lige nu, er drømmen og ønsket om en mere, lukket ned. Jeg vil ikke have at der er 5+ år imellem, kan selvfølgelig altid ændre mening. Men lige nu, så nej. Skal lige sluge sorgen så at sige, og så værdsætte det jeg har nu. Det jeg kan give mig selv 100 procent til mit enebarn, det kan også noget ❤️

Anonym skriver:

Tak for svar, vi har snakket meget frem og tilbage, og selvom vores økonomi nok bliver bedre om cirka 2-3 år, så er det ikke nok til at det er godt nok. Vi har ikke muligheder for at ændre på ret meget som det ser ud nu. 

Så lige nu, er drømmen og ønsket om en mere, lukket ned. Jeg vil ikke have at der er 5+ år imellem, kan selvfølgelig altid ændre mening. Men lige nu, så nej. Skal lige sluge sorgen så at sige, og så værdsætte det jeg har nu. Det jeg kan give mig selv 100 procent til mit enebarn, det kan også noget ❤️

Jeg håber i bliver glade hvad end det ender med om nogen år  

min søn er 11 år og min datter er 2 måneder - og på trods af ønske om at de skulle have været tæt på hinanden aldersmæssigt, er jeg virkelig glad for forskellen nu, for har kunne give mig 110% til min søn, og nu er han så stor at han kan deltage og den kærlighed han har til sin lillesøster er virkelig noget enestående. + han er en alder nu hvor han ikke er afhængig af mig på samme måde, og han gør meget selv, det gør det noget nemmere at have en baby så