Er jeg for desperat?

Jeg har mødt denne fantastiske mand, vi har det så godt sammen. Vi har set hinanden 1 1/2 måned og han har bare slået benene væk under mig.. 

vi opfører os nærmest som kærester, hans tid er begrænset da han er selvstændig og jeg har børn med 7-7 ordning. Men vi ses som regel hele ugen når vi kan og jeg er børnefri.  
han kalder mig skat, siger han er forelsket i mig. Og har endda sagt en gang han elsker mig men om han virkelig mente det, det ved jeg ikk. Han er bare fantastisk. Og siger hele tiden jeg er dejlig. 
jeg spørg ham så om vi er kærester og han svare han synes vi skal bruge mere tid sammen og han løber ingen steder fordi jeg er hans kærlighed… og det er jeg fakrisk ret ked af vi ikke er og det har fået mig til at virkelig tvivle hvad han vil, jeg er så bange for blive efterladt og såret igen har været igennem nogle virkelig grimme ting , og han har os sagt han er bange for at blive såret - og jeg får så dumme tanker og tænker alle de forkerte baner, selvom han siger så mange søde ting om mig er det bare ikke nok for mig har fortalt sine forældre om mig og sine ansatte. 

hvordan tager jeg lige den snak med ham uden at virke som en der er desperat  hvornår betegner man sig som kærester når man opfører sig som man er. ??

Ved ikke hvornår "man" gør det. Vi startede med at date i april og tog titlen kærester i august

Jeg synes det lyder til det går meget hurtigt med jer… 1,5 måned er jo ingenting! Der er man jo stadig oppe at flyve på den lyserøde sky…. Tænker forelskelsen lige skal bundfælde sig. Vildt han siger at han elsker dig! Men nyd nu forelskelsen og så er det jo i bund og grund lige gyldigt hvad jeres titel er

Enig i at det lyder meget hurtigt og “voldsomt” med store erklæringer efter blot halvanden måned. Jeg ville nok tage de store følelser med et gran salt lige nu, men være glad for de mange komplimenter og forelskelse

Det med titler, kan være svært for nogen. Da jeg havde datet min kæreste i ca 4-5mdr lavede jeg en joke (hint) om at blive/være kærester. Han stejlede helt, lukkede sig inde i en uge og gik i tænkeboks. Jeg var SÅ forvirret. Det viste sig at det med at være kærester, i hans verden, er sådan noget med at så skulle vi møde familie og børn osv osv. og det følte han sig ikke klar til. Min hensigt var en helt anden, nemlig bare en vished mellem ham og jeg, om at vi ville hinanden og det ikke kun var sjov, hygge og sex. 
vi ventede med titlen, og jeg lod det være op til ham. Og efter et par måneder yderligere kaldte han mig sin kæreste  

Jeg husker stadig første gang ordet kæreste blev bragt op i vores forhold og den følelse der var af panik i min mave. Vi havde set hinanden ret præcist i 3 måneder, og jeg ved hans venner opfattede os som kærester, fordi vi brugte så meget tid sammen.   Selvom jeg godt vidste at det nok var der det førte hen og jeg ikke havde lyst til at være sammen med nogen som helst andre, så var jeg bare ikke klar til at sætte en titel på vores forhold. For mig betød kæreste at skulle præsentere ham for familie og en hel masse forpligtelser, som jeg i tidligere forhold havde følt kvalte mig. Der gik yderligere 2 måneder før jeg offentligt kaldte ham min kæreste. 

Men ingen af os kom med de store kærlighedserklæringer i den periode, og i sidste ende var jeg den første til at sige jeg elsker dig. 

Altså … nu spørger du jo; og ja, jeg ville blive skræmt over både tempo og desperation, hvis jeg var i et nyt forhold med det du beskriver og en kæreste som så samtidig gik i spåner over, at vi ikke endnu var “kærester”. Måske kan du spørge dig selv, hvorfor det er så vigtigt for dig at det hele sker på er øjeblik? Hvorfor ikke nyde at lære manden at kende stille og roligt? Det er jo “nemt” at blive forelsket … langt sværere at bygge et sundt og varigt forhold ….

Først og fremmest, hvor er det dejligt du har mødt en sød mand, som gengælder dine følelser.

Dernæst skal du spørge dig selv, hvorfor du har behov for at sætte 'titel' på forholdet. 

Jeg har datet flere mænd gennem tiden - og været kærester med dem. Min erfaring ligger på begge sider, når det kommer til de store og hurtige følelser og hvordan reaktionsmønstrene er.

Ballonen Dem er er  meget hurtige til at blive revet med, sige jeg elsker dig (lidt for) hurtigt. Og der er luften gået af ballonen lige så hurtigt som den kom efter nogle måneder. 

Tag det med ro typen Jeg har også datet en, nu min mand (snart eksmand), som også havde de store følelser fremme fra start. Han ville dog ikke kaldes kærester og sagde først han elskede mig efter et halvt år. Og vi har været sammen i 13 år nu.

Så hvad der sker hvis du presser på, kan kun tiden vise, men tror det er vigtigt at du finder ud af med dig selv, hvorfor titlen på jeres forhold er vigtig. På den måde, kan du også bedre forklare ham, hvorfor det betyder noget for dig og give ham mulighed for at få dig til at føle dig tryg ved ham. Eller også så stejler han fordi han er en ballontype, men så er det jo meget godt du fandt ud ad det. 

Og et sidste råd: selvom det er dejligt at I er sammen hele tiden når i er børnefri, så husk at give lidt luft også, selvom I kun kan ses hver anden uge. jeres børnefri uger, skal også bruges på at pleje venskaber og familier, for der er ikke noget værre end dem der bliver så forblændet når de møder en ny flamme, at de totalt glemmer deres øvrige netværk. 

Sjovt så forskellige man er. .. vi aftalte ikke, at vi var kærester men omtalte hinanden som kærester efter ca. 3-4 dates. Jeg gad ikke bo i en kuffert - så vi var vel næsten flyttet sammen da vi havde været sammen i to mnd. vi var i fertilitetsbehandling efter 7 mnd.

Jeg kender en som blev friet til efter et døgn sammen - gift 18 år og to børn før den ene døde.

Hvis man er en meget intuitiv/følelsesorienteret  person, tager det ikke lang tid at vide om det er værd at bruge tid på. 

Jeg kan selv tænke at det er utroligt med folk der først flytter sammen efter 2 år og gifter sig efter 7. Det ville ikke passe til mit tempo. I virkeligheden handler det vel om at de to parters tempo følges ad.

Jeg vil ikk kalde dig desperat. Men det lyder som om at i har lidt travlt i et meget nyt forhold.  

nyd det i har og lad være at tænk på titlen og spørg i stedet dig selv hvorfor denne er så vigtig ? 

forstår godt du er bange for at blive såret. Men titel eller ej. Så vil det jo ikk ændre sig. Du kan jo også blive såret selvom i kaldes kærester

Jeg synes det er gået meget hurtigt med jeg elsker dig osv, i har trods alt kun kendt hinanden i 1, 5 måned. Der er ingen grund til at forhaste tingene

Jeg ville tage den lidt med ro og se hvad der sker, for mig er der personligt for hurtigt allerede at skulle sætte label på efter kun 1,5 måned jeg vil gerne lære den anden person at kende først.