Ingen hjælp.. eller følelsen af kærlighed

Hej Piger. Det er sådan at jeg er ved at være så træt i hovedet, jeg ved ikke hvorfor jeg skriver her men har bare brug for at komme ud med det, det er sådan at min mand virkelig er begyndt at irriterer mig... jeg skal stå for alt, jeg rydder op derhjemme laver mad handler ind og passer vores søn, han arbejder hjemmefra. Men når han så er færdig med at arbejde bruger han slet ikke engang tid med mig og vores søn.. vores søn er autist og er 3 år gammel han kræver en del, men jeg står med det hele selv?! Og til tider kan han endda finde på at nævne at jeg ikke opdrager vores søn ordenligt. Med at jeg kan finde på at give ham hans vilje osv..

Anonym skriver:

Hej Piger. Det er sådan at jeg er ved at være så træt i hovedet, jeg ved ikke hvorfor jeg skriver her men har bare brug for at komme ud med det, det er sådan at min mand virkelig er begyndt at irriterer mig... jeg skal stå for alt, jeg rydder op derhjemme laver mad handler ind og passer vores søn, han arbejder hjemmefra. Men når han så er færdig med at arbejde bruger han slet ikke engang tid med mig og vores søn.. vores søn er autist og er 3 år gammel han kræver en del, men jeg står med det hele selv?! Og til tider kan han endda finde på at nævne at jeg ikke opdrager vores søn ordenligt. Med at jeg kan finde på at give ham hans vilje osv..

Lad vær med at vask hans tøj, lav mad til dig og din søn. 

Ej sæt dig ned og snak med ham. At du ikke vil acceptere at du står med det hele. At han arbejder (alt efter hvor meget han arbejder) hjemme eller ude, tja. Han arbejder stadig.

Og så sig til ham at det også er hans søn. 

Anonym skriver:

Hej Piger. Det er sådan at jeg er ved at være så træt i hovedet, jeg ved ikke hvorfor jeg skriver her men har bare brug for at komme ud med det, det er sådan at min mand virkelig er begyndt at irriterer mig... jeg skal stå for alt, jeg rydder op derhjemme laver mad handler ind og passer vores søn, han arbejder hjemmefra. Men når han så er færdig med at arbejde bruger han slet ikke engang tid med mig og vores søn.. vores søn er autist og er 3 år gammel han kræver en del, men jeg står med det hele selv?! Og til tider kan han endda finde på at nævne at jeg ikke opdrager vores søn ordenligt. Med at jeg kan finde på at give ham hans vilje osv..

Tja, han er blevet forvænt med at du laver det hele. Så du må tage snakken med ham. Går du på arbejde eller er du hjemmegående ? 

Stop med at gøre de ting du gør. Fortæl ham hvorfor, og at han fra dags dato overtager sin halvdel af familiens opgaver, fordi han er en voksen mand, med ansvar for sin familie. Lad være at lære din søn, at opgaverne med hjem og omsorg primært er mors arbejde. Lad far os søn være alene i en weekend eller tre og tag ud og plej dig selv med nogle veninder. 

Tænker dialog er vejen frem. 

Fortæl ham din version og at du synes det er rigtig hårdt og godt kunne bruge en sparringspartner. Evt fordel de praktiske opgaver i huset, så det fx er dit ansvar at vaske tøj, men hans ansvar at støvsuge hver dag ( hvad I nu synes), han står for at tømme opvaskeren og du laver mad eller hvad der nu passer ind i jeres familie. Klare forventninger til hinanden og god kommunikation - det er vejen til ændringer. 

321 skriver:

Tja, han er blevet forvænt med at du laver det hele. Så du må tage snakken med ham. Går du på arbejde eller er du hjemmegående ? 

Jeg studere hjemmefra.. 

Oddi skriver:

Tænker dialog er vejen frem. 

Fortæl ham din version og at du synes det er rigtig hårdt og godt kunne bruge en sparringspartner. Evt fordel de praktiske opgaver i huset, så det fx er dit ansvar at vaske tøj, men hans ansvar at støvsuge hver dag ( hvad I nu synes), han står for at tømme opvaskeren og du laver mad eller hvad der nu passer ind i jeres familie. Klare forventninger til hinanden og god kommunikation - det er vejen til ændringer. 

Jeg har taget snakken med ham milioner af gange men han siger bare okay jeg skal nok ændre det, men det gør han ikke.. og jeg sidder hele tiden alene med vores søn, når han er færdig med at arbejde sidder han bare og spiller med sine venner�� somom vi ikke eksistere derhjemme

Oddi skriver:

Tænker dialog er vejen frem. 

Fortæl ham din version og at du synes det er rigtig hårdt og godt kunne bruge en sparringspartner. Evt fordel de praktiske opgaver i huset, så det fx er dit ansvar at vaske tøj, men hans ansvar at støvsuge hver dag ( hvad I nu synes), han står for at tømme opvaskeren og du laver mad eller hvad der nu passer ind i jeres familie. Klare forventninger til hinanden og god kommunikation - det er vejen til ændringer. 

Det har jeg prøvet masser af gangr men intet hjælper han siger bare ok, og går oftest bare hen og spiller videre med sine venner somom jeg intet har sagt�� 

Anonym skriver:

Det har jeg prøvet masser af gangr men intet hjælper han siger bare ok, og går oftest bare hen og spiller videre med sine venner somom jeg intet har sagt�� 

Hvad er det så der gør, at du stadig er sammen med ham? 

Anonym skriver:

Det har jeg prøvet masser af gangr men intet hjælper han siger bare ok, og går oftest bare hen og spiller videre med sine venner somom jeg intet har sagt�� 

Men så har du jo pt. valgt at dele dit liv med en mand, som dels ikke respekterer dig, dels ikke tager sit ansvar som far på sig. Vil du blive ved med det? Eller kræve forandring?