Kære voksne, jer, der lider af ADD, råd -please

For en uges tid siden bad jeg om nogle råd i forbindelse med at finde sit kald, da jeg har meget svært ved at tage mig sammen og få lavet lektier, hjemmeopgaver mv

En psykolog her på Baby spurgte mig, om jeg havde overvejet om jeg måske led af ADD og jeg har sidenhen kontaktet ADHD-foreningen. Jeg fik en god snak med en kompetent dame og hun kunne næsten selv sætte ord på min situation.

Jeg skal derfor til læge den 6. juli for at få en henvisning til en læge med henblik på udredning.

Imidlertid har jeg haft en ret grim åbenbaring i dag, jeg simpelthen ikke kan komme over og jeg vil derfor gerne bede om lidt råd:

Da jeg var 15 år havde jeg en ven. Vi snakkede lidt sammen men mistede kontakten. For 2 år siden blev vi venner igen og hun har netop fået en lederstilling på et universitet som professor. Jeg vil ikke påstå, at jeg er lige så klog som hende - eller, at jeg kunne have drevet det lige så vidt, men selv om jeg er stolt af hende og glad på hendes vegne, må jeg se i øjnene, at hvor hun har brugt sit liv konstruktivt og nået til toppen i dette samfund, har jeg pis... på mit liv og intet udrettet. Det er virkelig grimt at skulle se i øjnene. Min ven og jeg har haft nøjagtig samme tid sat til rådighed, men hun har brugt sit liv - jeg har siddet fast i mit.

Hende konen hos ADHD-foreningen fortalte, at det var en lettelse for mange, når de fik konstateret at de havde ADD, men jeg er simpelthen så bange for, at "toget" er kørt Jeg vil så gerne prøve at opleve bare en lille smule succes, men jeg kan ikke finde håbet.

Jeg var til eksamen for nogle dage siden og dumpede. Efterfølgende gik jeg mig en tur og tænkte, at det her kan jeg ikke holde til mere. Så dør jeg simpelthen af dårlig humør, overvægt og ligegyldighed. 

Dernæst spurgte jeg mig selv: Hvad kan du så? Og jeg er totalt tom. Jeg egner mig ikke som håndværker og interesserer mig ikke herfor. Der er så ufaglært arbejde tilbage og jeg ser ikke ned på det, men jeg ville så gerne kunne læse lange tekster og tage en intellektuel uddannelse.

Er der mon en af jer, der har brudt koden og formået at tage en længere uddannelse alligevel? 

Og i så fald - må jeg da bede om nogle råd??

Tusinde tak!!

Faktisk er dårligt selvværd, depression og manglende evne til at fastholde sig selv i en opgave meget typisk for adhd. At få fastslået hvorvidt du har diagnosen er ikke en dom, men en mulighed for at opnå bedre selvindsigt og dermed strategier til at lære at fungere bedst muligt med dine udfordringer. 
Succes skal ikke måles i spejling i andre, men i at finde sit eget formål og  livsglæde. En skraldemand er lige så vigtig som en direktør, vi kan ikke fungere som samfund uden nogen af dem

Jeg synes først og fremmest du skal se an Hvad udredning finder frem til.

Dernæst vil jeg sige at man godt kan have det sådan som du har det ift at være sårbar og føle man har spildt sit liv og ikke udrettet en skid imens alle andre har uden at have en diagnose. Er i samme båd som du.  Føler jeg har spildt mit liv og ikke kommet nogle vegne fordi jeg ikke har gennemført en længerevarende uddannelse. Har ikke ku kvinde mig op til at finde min vej. Har haft mange jobs, svært ved at koncentrere mig og holde fokus - og altid følt at græsset er grønnere på den anden side end der jeg lige er. Jeg har kunne finde tusinde årsager til at ikke være tilfreds med mine jobs, skiftet og startet forfra. Bevares jeg har er ok job, men aner i bund og grund ikke hvad jeg vil med mit liv. Og hvad så nu. Nærmer mig 40. Så sent som i dag sad jeg med følelsen og tårer i øjenen over at tænke på om jeg nogensinde vil føle mig på plads i mig selv og nyde nuet, der hvor jeg er. Tankerne flyver konstant i mit hovede og kan ikke finde ro i mig selv, er altid videre. Når jeg har været mest lykkelig har det været kortvarigt for jeg har ikke kunne finde ro til at blive i det som gjorde mig glad.

Jeg har hverken add eller adhd eller andre diagnoser. Jeg er bare som jeg er. Om det er min egentlig fine og løse opvækst der har gjort mig sådan ved jeg ikke og finder nok aldrig svar på det.
Men håber stadig på at det bliver min tur til at være ovenpå og jeg kan finde fred med mig selv. 

Men, det var ikke det du spurgte om, og ville nok skrive at du ikke er den eneste der oplever at have det som du. Men kender desværre ingen opskrift på at finde ro. 

Hej! Jeg har selv lige fået diagnosticeret ADD, eller dvs. inattentive ADHD. 
Danmark bruger stadig ‘den gamle måde’ at klassificere det på. 
Da behandlingen er den samme for både ADHD og ADD har man i den nyeste version af lægerne diagnosticeringsmetoder slået dem sammen.

Så velkommen i klubben!
Jeg er ved at prøve medicin af, og det virker rigtig godt på mig. 

Der går dog typisk lang tid før man kan få en diagnose vis det offentlige. Et år måske. 
Men i mellemtiden kan man behandle sig selv. 
Der er masser af muligheder for at få et bedre liv, selvom man har ADHD. 

Der er også en masse styrker i at have ADHD. 

Kender du ‘How to ADHD’ på YouTube? 
Fabelagtige og sjove videoer. 

Og nej, dit liv er ikke forpasset. Er du i 70’erne kan det godt være, at en uni degree ikke lige er for dig. Du lyder nu til at være noget yngre. 

Jeg gennemførte selv en uni uddannelse. Over ti år, til middelmådige karakterer. 
Måske sku du skifte til et ‘nemmere’ fag? Måske på RUC, hvor man skriver opgaver i grupper og dermed hjælper hinanden med alt det, som typisk er svært for en ADHD’er? 

Hvad læser du idag? 
Hvis alt var muligt, hvad ku du drømme om at arbejde med om fem år?

og så et andet spørgsmål, jeg ikke lige kan huske…

Du må meget gerne skrive direkte til mig, hvis du hellere vil det. 
Der er rigtig mange muligheder i dag - Det er nok historiens bedste tidspunkt at finde ud af, at man har ADHD. Alle de skæve ideer og impulsiviteten, der får ting til at flytte sig osv. 

Det skal nok gå alt sammen. Håber vi tales ved!

Jeg synes først og fremmest du skal se an Hvad udredning finder frem til.

Dernæst vil jeg sige at man godt kan have det sådan som du har det ift at være sårbar og føle man har spildt sit liv og ikke udrettet en skid imens alle andre har uden at have en diagnose. Er i samme båd som du.  Føler jeg har spildt mit liv og ikke kommet nogle vegne fordi jeg ikke har gennemført en længerevarende uddannelse. Har ikke ku kvinde mig op til at finde min vej. Har haft mange jobs, svært ved at koncentrere mig og holde fokus - og altid følt at græsset er grønnere på den anden side end der jeg lige er. Jeg har kunne finde tusinde årsager til at ikke være tilfreds med mine jobs, skiftet og startet forfra. Bevares jeg har er ok job, men aner i bund og grund ikke hvad jeg vil med mit liv. Og hvad så nu. Nærmer mig 40. Så sent som i dag sad jeg med følelsen og tårer i øjenen over at tænke på om jeg nogensinde vil føle mig på plads i mig selv og nyde nuet, der hvor jeg er. Tankerne flyver konstant i mit hovede og kan ikke finde ro i mig selv, er altid videre. Når jeg har været mest lykkelig har det været kortvarigt for jeg har ikke kunne finde ro til at blive i det som gjorde mig glad.

Jeg har hverken add eller adhd eller andre diagnoser. Jeg er bare som jeg er. Om det er min egentlig fine og løse opvækst der har gjort mig sådan ved jeg ikke og finder nok aldrig svar på det.
Men håber stadig på at det bliver min tur til at være ovenpå og jeg kan finde fred med mig selv. 

Men, det var ikke det du spurgte om, og ville nok skrive at du ikke er den eneste der oplever at have det som du. Men kender desværre ingen opskrift på at finde ro. 

Det er jeg ked af at høre! 
Er du sikker på, at du ikke har ADHD? Det lyder meget bekendt. Mange læger afviser, at kvinder kan have det, fordi de tror det kun er for vilde drenge. 
Jeg har følt ligesom dig. Jeg fandt Vipassana meditation. Praktiserer det desværre ikke til daglig længere, men jeg var på kurset fire gange, og elskede hvert øjeblik. Det er det hårdeste og bedste, jeg nogensinde har gjort ved mig selv. 
Det er et sted fyldt med kærlighed og accept. Jeg har været frivillig i køkkenet flere gange også, og det er så skønt: der er en regel om, at man ikke må tale hårdt eller stresse over noget. Selv hvis nogen taber gryden med det mad, man lige har lavet. Så er det bare roligt og kærligt ‘nå okay, det var synd. Kom du noget til? Vi laver nogle nyt’.

Fantastisk. 
Det gav mig en base. En familie. Et trygt rum. At være fejlbarlige menneske i. 
At tilgive mig selv og alle omkring mig. 
Alt er gratis. Det kører på donationer fra alle dem, der har været glade for det. 
dhamma.org. 

Hvis du mere er til noget andet, vil jeg sige Google eller søg på YouTube på Louise L. Hay.

Hun har lavet fantastiske lydbøger, som jeg stadig går til, når livet gør ondt.
Brian Tracy: change your thinking, change your mind.  
Den er på Mofibo. Kun 8 timers lydbog. Sand feel good lytning, der bare bygger én op. 
Synes jeg.

Håber du finder roen. Sender dig en krammer

Det er jeg ked af at høre! 
Er du sikker på, at du ikke har ADHD? Det lyder meget bekendt. Mange læger afviser, at kvinder kan have det, fordi de tror det kun er for vilde drenge. 
Jeg har følt ligesom dig. Jeg fandt Vipassana meditation. Praktiserer det desværre ikke til daglig længere, men jeg var på kurset fire gange, og elskede hvert øjeblik. Det er det hårdeste og bedste, jeg nogensinde har gjort ved mig selv. 
Det er et sted fyldt med kærlighed og accept. Jeg har været frivillig i køkkenet flere gange også, og det er så skønt: der er en regel om, at man ikke må tale hårdt eller stresse over noget. Selv hvis nogen taber gryden med det mad, man lige har lavet. Så er det bare roligt og kærligt ‘nå okay, det var synd. Kom du noget til? Vi laver nogle nyt’.

Fantastisk. 
Det gav mig en base. En familie. Et trygt rum. At være fejlbarlige menneske i. 
At tilgive mig selv og alle omkring mig. 
Alt er gratis. Det kører på donationer fra alle dem, der har været glade for det. 
dhamma.org. 

Hvis du mere er til noget andet, vil jeg sige Google eller søg på YouTube på Louise L. Hay.

Hun har lavet fantastiske lydbøger, som jeg stadig går til, når livet gør ondt.
Brian Tracy: change your thinking, change your mind.  
Den er på Mofibo. Kun 8 timers lydbog. Sand feel good lytning, der bare bygger én op. 
Synes jeg.

Håber du finder roen. Sender dig en krammer

Tak for din besked. Ja jeg har været igennem utallige psykologer og snakke med læger mfl gennem hele mit liv fordi jeg var anderledes, fik angst, depressioner og dårligt selvværd, men er dog ret velfungerende fordi jeg har et godt drive. og har nævnt den evige boremaskine der altid kører for fulde gardiner i min krop som om det larmer ud i alle nerver. Men ingen har ment der var årsag til at udrede mig for add eller adhd eller lignende fordi jeg samtidigt er så velfungerende og er god til at holde overblik når alle andre taber bolden. Er blot blevet stemplet som et sensitivt menneske der suger alt for meget til mig, for er meget opmærksom og kan mærke mine omgivelser enormt meget. Ofte ved jeg hvordan folk har det før de selv gør  

Håber ts får den hjælp hun har brug for til at finde sin vej. 

og tak for omsorg og gode råd, dem vil jeg undersøge nærmere. Jeg mediterer i perioder, men kan være svært at finde tid til med et lille barn

Less is more skriver:

For en uges tid siden bad jeg om nogle råd i forbindelse med at finde sit kald, da jeg har meget svært ved at tage mig sammen og få lavet lektier, hjemmeopgaver mv

En psykolog her på Baby spurgte mig, om jeg havde overvejet om jeg måske led af ADD og jeg har sidenhen kontaktet ADHD-foreningen. Jeg fik en god snak med en kompetent dame og hun kunne næsten selv sætte ord på min situation.

Jeg skal derfor til læge den 6. juli for at få en henvisning til en læge med henblik på udredning.

Imidlertid har jeg haft en ret grim åbenbaring i dag, jeg simpelthen ikke kan komme over og jeg vil derfor gerne bede om lidt råd:

Da jeg var 15 år havde jeg en ven. Vi snakkede lidt sammen men mistede kontakten. For 2 år siden blev vi venner igen og hun har netop fået en lederstilling på et universitet som professor. Jeg vil ikke påstå, at jeg er lige så klog som hende - eller, at jeg kunne have drevet det lige så vidt, men selv om jeg er stolt af hende og glad på hendes vegne, må jeg se i øjnene, at hvor hun har brugt sit liv konstruktivt og nået til toppen i dette samfund, har jeg pis... på mit liv og intet udrettet. Det er virkelig grimt at skulle se i øjnene. Min ven og jeg har haft nøjagtig samme tid sat til rådighed, men hun har brugt sit liv - jeg har siddet fast i mit.

Hende konen hos ADHD-foreningen fortalte, at det var en lettelse for mange, når de fik konstateret at de havde ADD, men jeg er simpelthen så bange for, at "toget" er kørt Jeg vil så gerne prøve at opleve bare en lille smule succes, men jeg kan ikke finde håbet.

Jeg var til eksamen for nogle dage siden og dumpede. Efterfølgende gik jeg mig en tur og tænkte, at det her kan jeg ikke holde til mere. Så dør jeg simpelthen af dårlig humør, overvægt og ligegyldighed. 

Dernæst spurgte jeg mig selv: Hvad kan du så? Og jeg er totalt tom. Jeg egner mig ikke som håndværker og interesserer mig ikke herfor. Der er så ufaglært arbejde tilbage og jeg ser ikke ned på det, men jeg ville så gerne kunne læse lange tekster og tage en intellektuel uddannelse.

Er der mon en af jer, der har brudt koden og formået at tage en længere uddannelse alligevel? 

 

Og i så fald - må jeg da bede om nogle råd??

Tusinde tak!!

 

Ps. Vil du fortælle, når du er igang med udredning hvordan det foregår. Måske lave en blog eller nogle indlæg et sted? Er nysgerrig. 

Minime2018 skriver:

Tak for din besked. Ja jeg har været igennem utallige psykologer og snakke med læger mfl gennem hele mit liv fordi jeg var anderledes, fik angst, depressioner og dårligt selvværd, men er dog ret velfungerende fordi jeg har et godt drive. og har nævnt den evige boremaskine der altid kører for fulde gardiner i min krop som om det larmer ud i alle nerver. Men ingen har ment der var årsag til at udrede mig for add eller adhd eller lignende fordi jeg samtidigt er så velfungerende og er god til at holde overblik når alle andre taber bolden. Er blot blevet stemplet som et sensitivt menneske der suger alt for meget til mig, for er meget opmærksom og kan mærke mine omgivelser enormt meget. Ofte ved jeg hvordan folk har det før de selv gør  

Håber ts får den hjælp hun har brug for til at finde sin vej. 

og tak for omsorg og gode råd, dem vil jeg undersøge nærmere. Jeg mediterer i perioder, men kan være svært at finde tid til med et lille barn

 

Jep, ADHD. Jeg har det selv, som jeg lige skrev til ts. Det er en meget kompleks sag. Det kan se meget forskelligt ud hos folk. Fællesnævneren er bl.a. det med, at man ikke synes man for så meget ud af livet som folk omkring en. Boremaskinen, der kører i hovedet. Højt drive med ting, der interesserer én, men totalt intet drive eller fokus på ting, som man synes er kedelige. Lægge tøj på plads, skifte sengetøj, smøre madpakker.. whatever. Der er jo forskelligt hvad man bare elsker/hader at gøre. 

Man kan godt være velfungerende og have godt overblik, selvom man har ADHD. 

Du kompenserer nok bare, fordi du nok har lidt højere IQ end gennemsnittet. Derfor kan du trodse din ADHD lige på de punkter. 
Der er ingen sammenhæng ml. ADHD og IQ. Alle kan have det. 

Jeg hørte en podcast Woman and ADHD, eller Motherhood in ADHD, hvor én talte om at ADHD burde hedde noget med en disorder indenfor:

Emotional regulation (man eksploderer måske tit i vrede over en lille ting) 

Sensory processing (tøj strammer, man har måske problemer med særlige konsistenser i mad, lyde (gulerodsgnasken i toget, for mange lyde oveni hinanden; raserianfald, bestemt musik, andet))

Executive functioning (her er du måske ikke så hårdt ramt: svært ved at prioritere sin dag, planlægge, eksekvere. Handle ind fx. Planlægge et måltid og så tilberede det. Mm.)

Attention deficit (ADHD’ere ser længere tid efter fx et egern uden for vinduet, end andre., hvor man egentlig burde fokusere på den undervisning der foregår, eller andet. Kan kun læse i kort tid af gangen, og skal så op og gå, eller griber tlf’en for st lave noget andet. Mm.) 

Det var bare lidt et indskud. Du ved måske alt det her allerede, men for er halvt år siden havde jeg aldrig tænkt, at jeg havde ADHD. Men det har jeg, og det er meget bedre at vide, hvad jeg har svært ved. + medicinen hjælper også, for mig i hvert fald.

Du må selvfølgelig selv om, om du vil bruge mit input til noget

Jep, ADHD. Jeg har det selv, som jeg lige skrev til ts. Det er en meget kompleks sag. Det kan se meget forskelligt ud hos folk. Fællesnævneren er bl.a. det med, at man ikke synes man for så meget ud af livet som folk omkring en. Boremaskinen, der kører i hovedet. Højt drive med ting, der interesserer én, men totalt intet drive eller fokus på ting, som man synes er kedelige. Lægge tøj på plads, skifte sengetøj, smøre madpakker.. whatever. Der er jo forskelligt hvad man bare elsker/hader at gøre. 

Man kan godt være velfungerende og have godt overblik, selvom man har ADHD. 

Du kompenserer nok bare, fordi du nok har lidt højere IQ end gennemsnittet. Derfor kan du trodse din ADHD lige på de punkter. 
Der er ingen sammenhæng ml. ADHD og IQ. Alle kan have det. 

Jeg hørte en podcast Woman and ADHD, eller Motherhood in ADHD, hvor én talte om at ADHD burde hedde noget med en disorder indenfor:

Emotional regulation (man eksploderer måske tit i vrede over en lille ting) 

Sensory processing (tøj strammer, man har måske problemer med særlige konsistenser i mad, lyde (gulerodsgnasken i toget, for mange lyde oveni hinanden; raserianfald, bestemt musik, andet))

Executive functioning (her er du måske ikke så hårdt ramt: svært ved at prioritere sin dag, planlægge, eksekvere. Handle ind fx. Planlægge et måltid og så tilberede det. Mm.)

Attention deficit (ADHD’ere ser længere tid efter fx et egern uden for vinduet, end andre., hvor man egentlig burde fokusere på den undervisning der foregår, eller andet. Kan kun læse i kort tid af gangen, og skal så op og gå, eller griber tlf’en for st lave noget andet. Mm.) 

 

Det var bare lidt et indskud. Du ved måske alt det her allerede, men for er halvt år siden havde jeg aldrig tænkt, at jeg havde ADHD. Men det har jeg, og det er meget bedre at vide, hvad jeg har svært ved. + medicinen hjælper også, for mig i hvert fald.

Du må selvfølgelig selv om, om du vil bruge mit input til noget

Wow! Der ramte du lige nogle nerver. Jeg tror jeg skal ringe til læge eller sundhedsforsikring i morgen og få en snak. Tænk hvis man kunne få det hele placeret - i en alder at knap fyrre år. Tak

Minime2018 skriver:

Ps. Vil du fortælle, når du er igang med udredning hvordan det foregår. Måske lave en blog eller nogle indlæg et sted? Er nysgerrig. 

Jeg var bare ved min egen læge. Jeg fik er spørgeskema med hjem. Møntet på børn egentlig, fordi de ikke har noget for voksne endnu, så det er lidt sært. 
Så fik jeg en henvisning til en psykiater. Men da jeg ikke kunne vente et helt år på en ledig tid, valgte vi st betale en privat psykiater. 10.000 kr. for udredningen. Og små 5.000kr. For recepter og vejledningen ang. medicinen. Når jeg er på plads med dosis osv., så overgår det egen læge.