Jeg hader min mands job

CKJ skriver:

… har I snakket her til aften? 

Først lige til alle der har svaret, tusind tak. Jeg har lidt svært ved at finde tiden og overskuddet til at svare alle individuelt, men vil bare sige alle svar er værdsatte, så tusind tak for jeres tid. 

Og for at svare på dit spørgsmål, så ja. Jeg skrev til ham, da han var på job, at når han kom hjem, ville jeg havde han bare tog den med ro. Så skulle jeg nok lave mad, rydde af og gøre børnene klar til seng. Jeg skrev, at jeg kunne mærke han havde brug for lidt ekstra omsorg i dag.

Da han kom hjem gav han mig en stor uforbeholden undskyldning og sagde, at han havde vildt dårlig samvittighed.

Det er ikke jobbet i sig selv, der er for meget, det er den start, han har haft. Han er blevet smidt ind i det med mangelfuld oplæring og den tidligere leder har efterladt et kæmpe rod. Alle hans medarbejdere udtrykker kæmpe glæde ved at have fået ham som leder, og lederne i de andre... "filialer" (vil gerne undgå at sige, hvad han arbejder med) er også meget imponerede over ham. Det samme med lederen for alle lederne. Så han gør det godt, men en meget hård start og ikke altid de bedste vilkår for at løse sine opgaver.

Åh ha… kender det alt for godt. I perioder er jeg også udsat for det samme. Jeg ved det skyldes øget pres. Jeg har ikke fundet løsningen endnu— men det lyder som om han selv kan se det.. heldigvis

Mor og meget mere skriver:

Jeg håber og tror, at de fleste opfatter deres job som andet og mere end et nødvendigt onde - og er man selv glad for sit arbejdsliv, så under man nok også sin partner at forfølge nogle ambitioner og drømme på det felt. 
Jeg tvivler på, der kommer noget godt ud af at stille et ultimatum - men nu tager jeg heller ikke så let på mit ægteskab, at jeg ville true med (eller gennemføre) en skilsmisse uden at have kæmpet hårdt for, at vi fælles fandt en rimelig balance mellem arbejds- og familieliv. 

Til TS: Der skal både tales og handles. Måske en terapeut kunne hjælpe jer på vej og få din mand til at erkende, at noget skal ændres og omprioriteres, så I begge enten kan trives med forholdene eller træffe andre valg (din mand)? 

Lige præcis,jeg tager ikke let på vores ægteskab og familie,og derfor vil jeg aldrig acceptere,det stod for skud,med sådan dårlig og negativ adfærd,og tone,som til sidst ville dræne familie,med risiko,for det værst tænkelig konsekvens,at familie ikke vil kunne bestå.

Det der hjemme skal fungere,nyt arbejde kan man altid få.

Anonym skriver:

Det var sgu ikke særlig omsorgsfuldt. Sådan behandler jeg ikke min ægtefælle, når han har det svært. Hvad hvis din mand blev ramt af svær depression og derfor ikke kunne rumme at deltage i det huslige? Skal i så også skilles? 

Der er meget stor forskel på sygdom,og man har tager munden for fuld,på sin arbejdsplads,og lade det gå ud over sin partner og børn.

Mor_til_3_unger skriver:

Der er meget stor forskel på sygdom,og man har tager munden for fuld,på sin arbejdsplads,og lade det gå ud over sin partner og børn.

Du er godt klar over at stress reelt er sygdom, ikke? 

Hilsen en som engang gik ned med stress og var lykkelig for at manden ikke bare skred men støttede aflasted og hjalp mig igennem. Og turde blive ved at påpege hvornår jeg gik over grænsen og lod mit humør gå ud over husstanden. Det kan man nemlig ikke selv se når man er midt i suppedasen..

Mor_til_3_unger skriver:

Lige præcis,jeg tager ikke let på vores ægteskab og familie,og derfor vil jeg aldrig acceptere,det stod for skud,med sådan dårlig og negativ adfærd,og tone,som til sidst ville dræne familie,med risiko,for det værst tænkelig konsekvens,at familie ikke vil kunne bestå.

Det der hjemme skal fungere,nyt arbejde kan man altid få.

 

Men så ville du smide ham ud - 6mdr inde i er nyt job? Eller hvordan skal det forståes? I mon optik har man ikke kæmpet så. 

Hej, 

Jeg hader også min mands job. Hvis du har lyst må du gerne sende en pb