Jeg er mor til to, og lider af voldsom sygdomsangst. Det hæmmer min hverdag helt vanvittigt, da jeg konstant er bange for alvorlig sygdom hos dem, eller mig. Min primær angst er kræft. Hvilket mange selvfølgelig gerne vil vige udenom. Men for mig betyder det at jeg går i panik hvis min ældste datter på 5 1/2 har blå mærker på kroppen. Vel vidende at hun er en rigtig drenge-pige der elsker at lege, samt at hun med overvejende sandsynlighed har ADHD, og derfor måske ikke konsekvensberegner som andre. Jeg monitorere hele tiden (både bevidst og ubevidst) om de spiser nok, leger nok, er vågne nok, har kulør nok, om de blå mærker heler hurtigt nok osv osv… Og det dræner mig simpelthen så meget. Ville elske at jeg bare kunne parkere den og sige “okay, hun har blå mærker på skinneben og arme. Nok fordi hun leger vildt..” eller noget i den dur. Men min hjerne spinder totalt ud af en tangent.. Og hold kæft hvor er jeg træt af det. Er der andre mødre der har lidt af det samme, og er kommet ud af angstens klør igen? Og i så fald; hvilke redskaber har I brugt?
Jeg har naturligvis tæt dialog med min fantastiske læge, som er en kæmpe hjælp. Men mangler nogle redskaber jeg kan bruge akut, når angsten overtager. Så hvis der sidder nogle med guldkorn derude, så send dem meget gerne afsted
Anmeld
Citér