Min mor

Jeg har både brug for at lette hjertet og få et godt råd.

Jeg er vokset op med omsorgssvigt, hvor vi er blevet slået, ikke fået omsorg og jeg har været mor for mine søskende. Min mor var enlig, og har drukket en del. 

I mit voksen liv har hun været syg med psykose, og har svært ved at holde på relationer. Derudover kan hun heller ikke styre sin økonomi, og beder tit om hjælp. Jeg har sagt nej i mange år, for jeg vil ikke være hendes støttepædagog mere. 

Da jeg var gravid med min søn, så ringede hun en dag og sagde, hun nu ville trække sig, fordi jeg jo ikke havde valgt hende til. Jeg blev rimelig stram i det, og sagde den slags vil jeg ikke høre på. Allerede der vidste jeg godt, hun ikke skulle passe et lille barn, fordi hun ikke kan magte det. Da jeg gik i fødsel og så ville hun komme ned på fødeafd, men det fik mine søskende da talt hende fra. Da jeg et par timer efter havde født, stod hun der, var der i 5-10 minutter, snakkede mest om sig selv. 

Jeg er nu gravid med nr 2, og inden da havde jeg en spontan abort. Da jeg så bliver gravid igen, så fortæller vi det hurtigt til forældrene, og der siger hun okay, og snakker om sig selv. 

Vi har inviteret bedsteforældre og oldeforældre med til en kønsscanning, hvor vi vil hente hende. Men hun begynde at køre i overfor mine søskende, at hun ikke vil med, fordi jeg skulle have sagt ved min søn, at hun ikke er den primære bedsteforældre, og derfor tager hun afstand. Hun siger også, hun jo alligevel får at vide hvad kønnet er, og der ikke er så meget at se. De bliver sure på mine vegne, og beder hende selv at ringe og sige det. Jeg har aldrig sagt den slags, men hun skaber historien selv. Scanningen er om en uge. 

Vi har ingen fædre, så der er ingen at række ud til der. Min tanke er når hun ringer, at jeg konfronterer hende med den usandhed, for hun går og siger den til mange. Og mest af alt har jeg jo lyst til at sige, hun ikke skal med til scanningen, men det er også med til at optrappe konflikten, og så vil hun skabe nye usandheder om mig.

Andre der også har konfliktfyldte forhold til deres forældre? 

Jeg har til min far, han ved ikke engang jeg er gravid og han snart skal være morfar og det får han heller ikke at vide. Han har fået de chancer han skulle have for at vise at han gerne vil mig, og nu gider jeg faktisk ikke mere og sådan har det været i mange år. Og specielt nu hvor jeg står og skal være mor, har jeg ikke brug for den slags ustabilitet i mit liv

Jeg havde det med min biologiske far. Men valgte ham fra da jeg fik min søn (da jeg var 17 år) da jeg ikke havde behov for den slags menneske i mit liv, og den ustabilitet han ville bidrage med til mit barns liv. 
han døde da min søn var 4 år, og jeg har aldrig fortrudt min beslutning om at lukke ham ude af vores liv. 

Har også en moster, og flere kusiner og fætre jeg har fravalgt kontakten med pga ustabile relationer, hvor de enten har misbrug, søger ballade/drama hele tiden, eller lever så ustabilt at det eneste tidspunkt man hører fra dem er hvis de mangler penge og lign. Det gider jeg simpelthen ikke.. 

generelt har jeg en regel om, at bidrager folk ikke med nogen konstruktivt/positivt til vores liv, har jeg ingen interesse i de er en del af vores liv, familie eller ej. de bliver valgt fra lige på stedet.

min mand og vores børn er første prioriteten, og vores børn skal ikke vokse op med ustabile mennesker og drama i deres liv.

Man har altid ret til at fravælge negative relationer fra sit liv.

Men hvad får du ud af relationen til hende. Hun er cencentreret selvelskende og ude st stand til st tænke på jer andre og skaber sig når hun ikke får sin vilje. Jeg ville ikke gide være rundt om hende eller lade hende nær mine børn. Her ville hun bliver droppet. Sorry - hårdt sagt. Men du får intet ud af den relation end bekymringer

Anonym skriver:

Jeg har til min far, han ved ikke engang jeg er gravid og han snart skal være morfar og det får han heller ikke at vide. Han har fået de chancer han skulle have for at vise at han gerne vil mig, og nu gider jeg faktisk ikke mere og sådan har det været i mange år. Og specielt nu hvor jeg står og skal være mor, har jeg ikke brug for den slags ustabilitet i mit liv

Den ustabilitet havde jeg også med min søn, jeg orkede den ikke. Jeg var rasende på hende, da jeg havde født over det hele og gik ved en  terapeut, og det hjalp, jeg fik hende på afstand. Den her gang kan jeg bedre klare det, men jeg kan mærke det med, at hun mener, jeg har sagt det med, hun ikke er primær, og det passer ikke. Jeg har konfronteret hende, men hun holder stadig på det, det er så tosset. 

Mrs. skriver:

Jeg havde det med min biologiske far. Men valgte ham fra da jeg fik min søn (da jeg var 17 år) da jeg ikke havde behov for den slags menneske i mit liv, og den ustabilitet han ville bidrage med til mit barns liv. 
han døde da min søn var 4 år, og jeg har aldrig fortrudt min beslutning om at lukke ham ude af vores liv. 

Har også en moster, og flere kusiner og fætre jeg har fravalgt kontakten med pga ustabile relationer, hvor de enten har misbrug, søger ballade/drama hele tiden, eller lever så ustabilt at det eneste tidspunkt man hører fra dem er hvis de mangler penge og lign. Det gider jeg simpelthen ikke.. 

generelt har jeg en regel om, at bidrager folk ikke med nogen konstruktivt/positivt til vores liv, har jeg ingen interesse i de er en del af vores liv, familie eller ej. de bliver valgt fra lige på stedet.

min mand og vores børn er første prioriteten, og vores børn skal ikke vokse op med ustabile mennesker og drama i deres liv.

Man har altid ret til at fravælge negative relationer fra sit liv.

Det er også sådan jeg har det. At det går ud over mig, det er en ting, men det skal ikke gå udover mine børn. Hvordan havde du det, da du brød kontakten? 

Kastanje skriver:

Men hvad får du ud af relationen til hende. Hun er cencentreret selvelskende og ude st stand til st tænke på jer andre og skaber sig når hun ikke får sin vilje. Jeg ville ikke gide være rundt om hende eller lade hende nær mine børn. Her ville hun bliver droppet. Sorry - hårdt sagt. Men du får intet ud af den relation end bekymringer

Sådan har jeg tænkt mange gange, og vendt den mange gange med psykologer. Der er perioder, hvor jeg har haft lyst til at vælge hende fra, det er heldigvis blevet mindre, og tankerne har jeg sjældent. Jeg holder hende som regel ude, og det er det, hun reagerer på. Men jeg har lagt kortene på bordet for hende i dag, at det er tosset, det hun har gang i. 

Men jeg forstår dig, jeg ville bare ønske, det var så simpelt - men måske en dag ryger relationen. Jeg er i hvert fald mere på nippet til det 

Anonym skriver:

Det er også sådan jeg har det. At det går ud over mig, det er en ting, men det skal ikke gå udover mine børn. Hvordan havde du det, da du brød kontakten? 

Jeg var lettet  

Har aldrig fortrudt ét sekund. Har kun været ren og skær lettelse ikke at skulle forholde sig til så ustabilt et menneske.