Anonym skriver:
Til jer der når at træne meget: er børnene med? Og har I så soveglade børn hvilket giver lidt mentalt overskud?
jeg kan knapt finde tid til en enkelt løbetur om ugen fordi jeg ikke aner hvornår jeg ellers kunne få det presset ind og ikke har lyst til at have mit barn med.
Meget af min motion kommer af den tid, jeg bruger sammen med ungerne i forvejen - vi spiller, leger, danser, svømmer … og så når vi ses med familie og venner er det gerne aktivt - cykle, vandre, spille … og så har jeg fravalgt bil, bla. for at få bevægelse ved gang og cykling. Og bor småt/lever billigt for at have råd til ikke at arbejde for meget, så vi kan få tid og overskud til de andre ting. Hvis tingene kniber dyrker jeg motion når ungerne sover om aftenen - fx med veninder, som jeg jo ellers havde “brugt tid på” at ses med alligevel på anden vis. Mine børn sover vist som småbørn nu engang gør - og jeg vil ikke undvære ret meget tid med dem for at træne - og derfor er træning heller ikke i det omfang det var før jeg fik børn. Mest savner jeg at dyrke en holdsport, men faste træningstider (ofte midt i ulvetime og aftensmad) passer dårligt ind i mit og vores øvrige liv, så det bliver en anden gang, når tiden igen er mere min egen.
Anmeld
Citér