Frygt for dårlig omtale

Håber ikke jeg er den eneste alene far der skriver herinde, så jeg ikke fremstår som en følsom usikker idiot Sagen er den, at min søn på 3 år som går i børnehave, han har nogle problematikker som feks meget dårligt sprog og dårlig til det de kalder sociale kompetencer, en forsigtig følsom dreng. Jeg havde en oplevelse i sidste uge som sidder fast, en af pædagogerne spørger om jeg ikke har 3 børn, en stor og lille derhjemme også, det havde de åbenbart snakket med talepædagogen om, det har jeg ikke, har to, da jeg kommer hjem tænker jeg, hmm hvorfor har de snakket om det, og ville det ikke være mærkeligt hvis jeg aldrig havde den lille med om morgenen, de ved jeg er enlig far, så kommer tanken: tænker de jeg er en dårlig far ...har jeg lidt paranoia og føler mig let ramt på forældre evnen, da jeg er alene forældre og har en dreng med nogle problematikker.

Ved godt selv jeg er en rigtig god far.

Anonym skriver:

Håber ikke jeg er den eneste alene far der skriver herinde, så jeg ikke fremstår som en følsom usikker idiot Sagen er den, at min søn på 3 år som går i børnehave, han har nogle problematikker som feks meget dårligt sprog og dårlig til det de kalder sociale kompetencer, en forsigtig følsom dreng. Jeg havde en oplevelse i sidste uge som sidder fast, en af pædagogerne spørger om jeg ikke har 3 børn, en stor og lille derhjemme også, det havde de åbenbart snakket med talepædagogen om, det har jeg ikke, har to, da jeg kommer hjem tænker jeg, hmm hvorfor har de snakket om det, og ville det ikke være mærkeligt hvis jeg aldrig havde den lille med om morgenen, de ved jeg er enlig far, så kommer tanken: tænker de jeg er en dårlig far ...har jeg lidt paranoia og føler mig let ramt på forældre evnen, da jeg er alene forældre og har en dreng med nogle problematikker.

Ved godt selv jeg er en rigtig god far.

Tænker om de måske er kommet til at forbinde dig med anden. Selvom dit barn har nogle vanskeligheder behøver det ikke betyde du er en dårlig forælder. Men de kan godt have talt sammen omkring problematikken og hvad de kan gøre/hjælpe med.

Og hvis der er en tvivl der opstår hos dig, synes jeg helt sikkert du lige skal hive fat i pædagogen og spørge ind til hvad hun/han i grunden mente med det han/hun sagde. 
Særligt for at få aflivet eventuelle misforståelser. 

Nyd dine børn, giv dem den nødvendige støtte og blive ved med at tro på du er en god far! 

Kære du. Hvor er det dejligt at en far melder sig på banen. Selvom det er fordi du har en udfordring. 

Men jeg tror du skal prøve parkere den. De voksne i daginsitutioner kan godt være lidt forvirrede nogle gange synes jeg selv. Og hvis det sker flere gange ville jeg sige at jeg syntes de skal gøre sig lidt mere umage med at vide hvem de har med at gøre. På en pæn måde. 

Kære seje alenefar.

Min mor er pædagog, og de forældre, der bliver snakket om i sådan nogle kredse, er dem der svigter deres børn: Min mor nævner eksempler som "moren gav ikke madpakke med, blev sendt hjem efter mad, kom tilbage med en mcD-burger", eller "forældrene går hjemme på kontanthjælp, barnet er det første til at blive afleveret ved åbningstid, sidste til at blive hentet ved lukketid, og har aldrig ferie". Jeg har aldrig hørt hende omtale forældre til børn, der måske ikke snakker så meget, eller er lidt forsigtige. Hun elsker børnene og taler kun pænt om dem, uanset deres udfordringer - børn gør jo ikke noget for at være på tværs, og det er da netop pædagogens arbejde at samarbejde med forældre om børnenes udfordringer.

Måske kan der da godt sidde en pædagog derude og være anderledes, men ærligt talt: Så siger det da mere om dem som fagperson, end det gør om dig som forælder

Anonym skriver:

Kære seje alenefar.

Min mor er pædagog, og de forældre, der bliver snakket om i sådan nogle kredse, er dem der svigter deres børn: Min mor nævner eksempler som "moren gav ikke madpakke med, blev sendt hjem efter mad, kom tilbage med en mcD-burger", eller "forældrene går hjemme på kontanthjælp, barnet er det første til at blive afleveret ved åbningstid, sidste til at blive hentet ved lukketid, og har aldrig ferie". Jeg har aldrig hørt hende omtale forældre til børn, der måske ikke snakker så meget, eller er lidt forsigtige. Hun elsker børnene og taler kun pænt om dem, uanset deres udfordringer - børn gør jo ikke noget for at være på tværs, og det er da netop pædagogens arbejde at samarbejde med forældre om børnenes udfordringer.

Måske kan der da godt sidde en pædagog derude og være anderledes, men ærligt talt: Så siger det da mere om dem som fagperson, end det gør om dig som forælder

Haha... jeg har én gang i mit 15 årige mor liv glemt en madpakke. Jeg kørte ungen til McD og vi fik HappyMeal måske var det mig (da det lå ved siden af og vi har 20 km hjem)

Anonym skriver:

Haha... jeg har én gang i mit 15 årige mor liv glemt en madpakke. Jeg kørte ungen til McD og vi fik HappyMeal måske var det mig (da det lå ved siden af og vi har 20 km hjem)

Så har det ikke været dig. Det var ikke første gang og barnet fik en cheeseburger til køleskabet i børnehaven. Moren boede vidst tæt ved børnehaven.

Anonym skriver:

Kære seje alenefar.

Min mor er pædagog, og de forældre, der bliver snakket om i sådan nogle kredse, er dem der svigter deres børn: Min mor nævner eksempler som "moren gav ikke madpakke med, blev sendt hjem efter mad, kom tilbage med en mcD-burger", eller "forældrene går hjemme på kontanthjælp, barnet er det første til at blive afleveret ved åbningstid, sidste til at blive hentet ved lukketid, og har aldrig ferie". Jeg har aldrig hørt hende omtale forældre til børn, der måske ikke snakker så meget, eller er lidt forsigtige. Hun elsker børnene og taler kun pænt om dem, uanset deres udfordringer - børn gør jo ikke noget for at være på tværs, og det er da netop pædagogens arbejde at samarbejde med forældre om børnenes udfordringer.

Måske kan der da godt sidde en pædagog derude og være anderledes, men ærligt talt: Så siger det da mere om dem som fagperson, end det gør om dig som forælder

Ej stop 

Jeg er pædagog og vi snakker da absulut ikke kun om de dårlige forældre

Hun har haft en samtale med talepædagogen omkring barnet (helt normalt) og pædagogen huskede så åbenbart ikke antal søskende, og spurgte far, hvad er forkert i det ?

Anonym skriver:

Håber ikke jeg er den eneste alene far der skriver herinde, så jeg ikke fremstår som en følsom usikker idiot Sagen er den, at min søn på 3 år som går i børnehave, han har nogle problematikker som feks meget dårligt sprog og dårlig til det de kalder sociale kompetencer, en forsigtig følsom dreng. Jeg havde en oplevelse i sidste uge som sidder fast, en af pædagogerne spørger om jeg ikke har 3 børn, en stor og lille derhjemme også, det havde de åbenbart snakket med talepædagogen om, det har jeg ikke, har to, da jeg kommer hjem tænker jeg, hmm hvorfor har de snakket om det, og ville det ikke være mærkeligt hvis jeg aldrig havde den lille med om morgenen, de ved jeg er enlig far, så kommer tanken: tænker de jeg er en dårlig far ...har jeg lidt paranoia og føler mig let ramt på forældre evnen, da jeg er alene forældre og har en dreng med nogle problematikker.

Ved godt selv jeg er en rigtig god far.

Jeg kan nok ikke helt forstå, hvorfor du opfatter det som et kritisk spørgsmål. Den mest oplagte forklaring er, at talepædagogen har snakket med din søn om noget helt jordnært og hyggeligt: Hans familie. Efterfølgende har talepædagogen refereret for pædagogen, at din søn fortalte om sin lillebror/søster, og pædagogen har sagt eller tænkt, at hun da egentlig troede, der også var et ældre barn. Det spørger hun dig så om for at få det opklaret. 

Pædagogerne i mine børns børnehave spurgte da også til mine børns søskende - det er helt almindeligt, at de gerne vil vide lidt om det enkelte barns familie. 
Hvorfor skulle dét at have enten to eller tre børn have noget med ens forældreevner at gøre? 

Ved du hvad stop med at tænke på den måde du gør alt hvad du kan og ser 100% sikker på du er en fantastisk omsorgsfuld og kærlig far

vi er to her hjemme og du har lige beskrevet vores dreng.

stille og rolig dreng 

gik til talepædagog pga tale 

han havde kun en bedste ven og 2 veninder i børnehaven.

vores dreng er en kærlig og omsorgsfuld dreng han kunne aldrig drømme om at såre nogle og hvis det sker vil han skamme sig og blive rigtig ked af det på deres vejen og hurtig sige undskyld, han er lidt sensitiv. han kunne aldrig drømme om at have mange venner, fordi de venner han tager til sig er 100% hans bedste venner. Så i klassen har han en bedste ven og en bedste veninde. Han er 12 nu og talepædagogen gjorde det kæmpe arbejde og gjorde det også for os da han kom på skole for desværre først i 4 klasse fik han at vide han er ordblind men med de rigtige midler kan han det hele lige som resten af klassen. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan nok ikke helt forstå, hvorfor du opfatter det som et kritisk spørgsmål. Den mest oplagte forklaring er, at talepædagogen har snakket med din søn om noget helt jordnært og hyggeligt: Hans familie. Efterfølgende har talepædagogen refereret for pædagogen, at din søn fortalte om sin lillebror/søster, og pædagogen har sagt eller tænkt, at hun da egentlig troede, der også var et ældre barn. Det spørger hun dig så om for at få det opklaret. 

Pædagogerne i mine børns børnehave spurgte da også til mine børns søskende - det er helt almindeligt, at de gerne vil vide lidt om det enkelte barns familie. 
Hvorfor skulle dét at have enten to eller tre børn have noget med ens forældreevner at gøre? 

Jeg ville selv synes, at det er virkelig mærkeligt hvis man som forælder, aldrig har lillesøster eller lillebror med i børnehave ved aflevering eller afhentning ...de ved som sagt jeg er enlig far, så hvor skulle jeg lige have gjort af "mit lille 3 barn" som jo ikke eksisterer��‍♂️