Svær beslutning

Det er jeres beslutning

jeg spurgte ikke mine og de har nu fået en lillesøster på trods af at de er 17 og 18

StineW79 skriver:

Syntes den er svær at svare på!

De 2 ældste er 15 og 12. Hvor gamle er de yngste?

Mine overvejelser i tilfældig rækkefølge er:

Hvordan bor i? Har i et stort hus, med masser af værelser? Eller ville nogen af de andre pludselig til at sku drle et værelse?

Har i råd til, at forsørge 5 børn?

Hvor gamle er i?

Er i pt afhængige af, at de store hjælper meget med de små? Og hva når/hvis der kommer en lille ny, vil i så have en forventning om, at de ska/vil/ka hjælpe med? 

Har i råd til feks ferie med 5 børn, og hva i nu er van til?

Hvor meget overskud, har i til at lave 1 til 1 ting med de store nu? Og vil i have det samme overskud til en lille?

Hvad hvis barn nr 5 er handicappet? Hvordan vil det påvirke jeres familie? (ved godt det er et kæmpe stort spørgsmål)

Vil i være ok med, at de store ik får et nært forhold til en lille ny, da de jo mere eller mindre er flyttet hjemmefra om et par år? Jeg har selv en halvbror, som er 20 år ældre end mig, som jeg self elsker, men ik har et særligt nært forhold til. Til gengæld ELSKER jeg min niece, som er 7 år yngre end mig..

Jeg kender flere som har 4-5 børn, og de siger hver og en, at de ALDRIG har fortrudt det sidste barn, men at de ville ønske at de havde mere overskud og samme energi, som da de ældste var små, og at de på mange måder føler, at de små ik helt får den "samme" opvækst, som de ældste. At det er hårde med de små, fordi deres bedste forældre, også har mindre energi til at hjælpe/passe osv. Det er hvis de stadig er i live self. Men nu får de færreste jo også børn, for at få dem passet. 

Men hvis i virklig, virklig ønsker et barn mere, vil jeg også sige at det self i sidste ende er jeres beslutning�� Vh Stine 

 

Jeg synes også du stiller mega gode spørgsmål.

Jeg er ud af en søskendeflok på 5 hvor der er 13 år imellem den ældste og yngste. Jeg ved at min storesøster sys det var mega pinligt da mine forældre skulle ha nr 5, men samtidig var hun med til fødslen og det var hende der tog imod vores lillebror. 

Jeg ved også at min storebror og storesøster sys at vi "små" var pisse irriterende- især når de havde venner eller kærester på besøg eller når de holdte fester

Vi er i dag 44, 42, 34 x 2 og 30 og vi har alle et super tæt forhold til hinanden og det samme har alle vores mænd/koner og børn

Mine ældste (15 og 12 år) nægter flere søskende. Jeg har 4 børn, alle samme køn. Min mand og jeg kunne dog godt tænkte os en til, men jeg holder tilbage pga de ældstes holdning og min mand mener at beslutningen kun kan være vores. 

Derfor kunne jeg godt tænkte mig at høre andres mening Husk, hold en pæn tone Et ønsket barn er et sårbart emne for alle. 

Jeg vil både sige ja og nej   som forældre er det jer der skal   træffe den endelige beslutning men da det har betydning for hele husstanden så synes jeg samtidig også i   skal sætte jer   ned og snakke med de to ældste og prøv at dykke ned i hvorfor de ikke ønsker flere søskende og hvilken tanker de har gjort sig om de er nervøs for hvad i forventer at dem   hvis der kommer en lille ny også være åben omkring det de siger.

Hvad er deres svar på hvorfor at de ikke vil have flere søskende? 
jeg er sikker på at der er en god forklaring, måske synes de at der ikke er nok tid til dem? Måske føler de sig overset i hverdagen og ét barn til vil bare gøre det værer? Måske har de svært ved at have legeaftaler hjemme fordi at deres søskende fylder for meget? Måske føler de at jeres overskud ikke er til det og prøver at passe på jer? 

Hvis rammerne er i orden . Så vil jeg mene det er forældrenes beslutning. 

Men hvis det fx halter med at I kan opfylde behov som fx skole computer, en ny tlf tøj som de andre har osv - så er det en anden snak.

Jeg kender til flere familier, hvor de ting ikke kan opfyldes pga for mange børn.

Og derfor mener jeg , at det er på sin plads at have de ting med i sine overvejelser.  

Og så er der også det mentale overskud.

Er I i stand til at være der for alle børn i alle aldre osv. Eller ligger i på sofaen og børnene mere eller  mindre passer sig selv og hinanden...så kan jeg godt forstå de store frygter et barn mere og dermed flere opgaver til dem.

Men er de ting også på plads - så ville jeg gå i gang.

5 børn er en stor mundfuld - det er 4 også. 

Jeg hæfter mig ved, at du skriver det med køn som noget af det første. Personligt synes jeg ikke at man skal blive ved med at få børn, hvis det pga kønnet. Hvad så hvis I får det samme igen.?

Det er helt klart jeres voksne beslutning. Mennjeg ville være meget nysgerrig på hvorfor de ikke ønsker det?

- er det en teenager trodsighed.. fordi de synes det er pinligt med en gravid mor igen. 

- hvad er dit/ jeres overskud til at guide og hjælpe med kæresteproblemer, skole udfordringer, introduktion af alkohol/ fester og andre situationer med baby der skal ammes, manglende søvn, bleskift. 

- føler de at I har overskud, som det er, mentalt/ økonomisk..?

- hvad skal der ske mht ferier. Et barn på 1 vil ikke det samme som en på 14/16. Det er svært mht aktiviteter , der tilgodeser alle børnene med så stort et spænd.