Svær beslutning

Mine ældste (15 og 12 år) nægter flere søskende. Jeg har 4 børn, alle samme køn. Min mand og jeg kunne dog godt tænkte os en til, men jeg holder tilbage pga de ældstes holdning og min mand mener at beslutningen kun kan være vores. 

Derfor kunne jeg godt tænkte mig at høre andres mening Husk, hold en pæn tone Et ønsket barn er et sårbart emne for alle. 

Det skal børnene da slet ikke bestemme.

Det er helt og holdent din og din mands valg. 

Og ønsker i jer et barn mere, så det da det i skal.

Har I spurgt dem?

Det skal de bestemt ikke bestemme det er jer som forældre der skal tage den beslutning vi har lige fået en lille en og vores den store er 12 han elsker hende. Og det var det helt perfekte tidspunkt for os alle 

Men jeg må indrømme også at som voksen at min mor kun skulle ha fået mig eller ingen af os  3 børn ja det var for meget og har ødelagt rigtig meget for os eller kommunen kunne ha passet sit arbejde ja undskyld. For det har bestemt ikke været sjovt

Både og. Selvfølgelig er det jeres beslutning, men jeg ville overveje kraftigt hvis jeg havde større børn der helst ville nedlægge veto. 
Jeg synes man skal se på hele familien og vurdere om det vil fungere for alle. 
jeg forstår godt at i har lyst til at skabe en lille ny sammen, det er en dejlig forelsket og egoistisk lyst. Hvilket er fair - vi sætter alle børn i verden af egoistiske årsager men der er et større billede når der er 4 børn i forvejen. 
Og når de oven i købet et store nok til at sætte nogen ord på, så ville jeg lytte. 
men jeg ville nok også spørge mere ind til holdningen og høre om der er bund i tankerne eller det bare er. Fordi

Jeg har stemt at det er jer forældres beslutning. Men jeg er enig med Mor11. Jeg ville tage børnene med i overvejelserne og hører deres grundlag for hvorfor de ikke ønsker en ny lillebror/lillesøster.

100 % jeres valg. Dog dumt overhovedet at spørge som en anden skriver

Syntes den er svær at svare på!

De 2 ældste er 15 og 12. Hvor gamle er de yngste?

Mine overvejelser i tilfældig rækkefølge er:

Hvordan bor i? Har i et stort hus, med masser af værelser? Eller ville nogen af de andre pludselig til at sku drle et værelse?

Har i råd til, at forsørge 5 børn?

Hvor gamle er i?

Er i pt afhængige af, at de store hjælper meget med de små? Og hva når/hvis der kommer en lille ny, vil i så have en forventning om, at de ska/vil/ka hjælpe med? 

Har i råd til feks ferie med 5 børn, og hva i nu er van til?

Hvor meget overskud, har i til at lave 1 til 1 ting med de store nu? Og vil i have det samme overskud til en lille?

Hvad hvis barn nr 5 er handicappet? Hvordan vil det påvirke jeres familie? (ved godt det er et kæmpe stort spørgsmål)

Vil i være ok med, at de store ik får et nært forhold til en lille ny, da de jo mere eller mindre er flyttet hjemmefra om et par år? Jeg har selv en halvbror, som er 20 år ældre end mig, som jeg self elsker, men ik har et særligt nært forhold til. Til gengæld ELSKER jeg min niece, som er 7 år yngre end mig..

Jeg kender flere som har 4-5 børn, og de siger hver og en, at de ALDRIG har fortrudt det sidste barn, men at de ville ønske at de havde mere overskud og samme energi, som da de ældste var små, og at de på mange måder føler, at de små ik helt får den "samme" opvækst, som de ældste. At det er hårde med de små, fordi deres bedste forældre, også har mindre energi til at hjælpe/passe osv. Det er hvis de stadig er i live self. Men nu får de færreste jo også børn, for at få dem passet. 

Men hvis i virklig, virklig ønsker et barn mere, vil jeg også sige at det self i sidste ende er jeres beslutning�� Vh Stine 

Ved du hvorfor de ikke vil have flere søskende? - er der bare fordi det er en ekstra irriterende lillebror/søster(for det tænker jeg alle store søskende i den alder synes om de mindre søskende), eller er det noget de reelt har tænkt over?

Jeg er selv den ældste af 4 søskende, og efter nr 3 har jeg selv haft sagt at jeg ikke ville have flere mindre søskende, men så kom nr 4, en efternøler, jeg ville på ingen måde være for uden i dag, da det giver et helt andet bånd når der er længere tid imellem end normalt!

Og hvad med de to mindste, ved du hvad deres holdning er? - er det deres største ønske at få en lillebror/søster?

Hos os havde nr 3 altid drømt om at få en mindre søskende(hvilket jo så også skete), men hvorfor skulle min (på daværende tidspunkt) modvilje være vigtigere end nr 3. ønskes om at blive storebror/søster?

Jeg havde ikke selv kunne komme med et godt argument for hvorfor jeg ikle ville have flere søskende, ud over at de bare hele tide var irriterende i den periode, og det vil man da ikke frivilligt sige ja til mere af.

Hele pointen med det her er at jeg synes det er 100% jeres valg som forældre, så længe I ikke forventer at de store skal lege babysitter hver anden weekend, med mindre de selv viser interesse i det(det endte jeg nemlig selv med, for trods min modvilje i starten, ente jeg med at passe lige så meget som vores mor, fordi jeg gerne ville), da de skal have lov at være teenagere og ikke forældre på deltid  

Jeg håber I kommer frem til den rigtige løsning for jeres familie

StineW79 skriver:

Syntes den er svær at svare på!

De 2 ældste er 15 og 12. Hvor gamle er de yngste?

Mine overvejelser i tilfældig rækkefølge er:

Hvordan bor i? Har i et stort hus, med masser af værelser? Eller ville nogen af de andre pludselig til at sku drle et værelse?

Har i råd til, at forsørge 5 børn?

Hvor gamle er i?

Er i pt afhængige af, at de store hjælper meget med de små? Og hva når/hvis der kommer en lille ny, vil i så have en forventning om, at de ska/vil/ka hjælpe med? 

Har i råd til feks ferie med 5 børn, og hva i nu er van til?

Hvor meget overskud, har i til at lave 1 til 1 ting med de store nu? Og vil i have det samme overskud til en lille?

Hvad hvis barn nr 5 er handicappet? Hvordan vil det påvirke jeres familie? (ved godt det er et kæmpe stort spørgsmål)

Vil i være ok med, at de store ik får et nært forhold til en lille ny, da de jo mere eller mindre er flyttet hjemmefra om et par år? Jeg har selv en halvbror, som er 20 år ældre end mig, som jeg self elsker, men ik har et særligt nært forhold til. Til gengæld ELSKER jeg min niece, som er 7 år yngre end mig..

Jeg kender flere som har 4-5 børn, og de siger hver og en, at de ALDRIG har fortrudt det sidste barn, men at de ville ønske at de havde mere overskud og samme energi, som da de ældste var små, og at de på mange måder føler, at de små ik helt får den "samme" opvækst, som de ældste. At det er hårde med de små, fordi deres bedste forældre, også har mindre energi til at hjælpe/passe osv. Det er hvis de stadig er i live self. Men nu får de færreste jo også børn, for at få dem passet. 

Men hvis i virklig, virklig ønsker et barn mere, vil jeg også sige at det self i sidste ende er jeres beslutning�� Vh Stine 

 

Jeg synes du stille nogle rigtig gode spørgsmål, som er vigtige at overveje, men jeg vil lige give en anden side af det med mange år mellem søskende(bare for at få det belyst fra flere vinkler) ��

Jeg har selv en lillebror, hvor jeg var fyldt 21 inden han kom til, og vi har et rigtig godt forhold! Men jeg valgte også fra start at være meget med ind over og komme meget på besøg/passe/tage på ture og have oplevelser bare os to, netop for at få et godt bånd (selvom jeg for længst var flyttet hjemmefra da han kom til). Og det skal så siges at jeg bestemt ikke var fan da jeg først fandt ud af at jeg skulle være storesøster igen, så det var ikke fordi jeg ønskede flere søskende! Men jeg ser og har altid set vores forhold mere som hvis det var en nevø ��

Og forholdet mellem de andre søskende og efternøler er også rigtig godt��

Men jeg er da ked af at dig og din storebror ikke er særligt tætte!