Vil ikke i børnehave

JEG ER NY HER,OG KAN KUN FÅ DEN TIL AT SKRIVE MED STORT BEKLAGER,MEN HVOR ER JEG GLAD FOR NU AT VIDE,AT DER FINDES SIDDER SOM DENNE.

MIN SØN STARTEDE I BØRNEHAVE FOR 3 MÅNEDER SIDEN,TIL AT STARTE MED VAR HAN NYSGERRIG PÅ DET,OG VINKEDE GLAD FARVEL,VI HAR HAFT EN MEGET STILLE INDKØRING PGA HAN HAR SVÆRT VED SKIFT,DE SIDSTE 14 DAGE LIGESÅ SNART HAN INDSER HAN SKAL I BØRNEHAVE,BEGYNDER HAN AT GRÆDE OG SIGER;VIL IKKE I BØRNEHAVE,AFLEVERING SKER VED GRÅD OG NÅR JEG GÅR,RÅBER HAN;NEJ MOR!!

HAN ER IKKE KED AF DET SÅ LÆNGE,MEN HAN ER STILLE OG BRUGER MEGET TID PÅ AT OBSERVERE.

VIL HØRE OM DER ER ANDRE SOM HAR BØRN,SOM HAR HAFT DET SVÆRT VED AT GÅ I BØRNEHAVE.

Det er rigtig hårdt med de afleveringer som går som du beskriver. Det er bare ikke rart. 
Hos os har vi en aftale om at de skriver en sms når vores barn er ok igen og tit er det næsten med det samme. Men vi har også en aftale om at hvis vores barn går rundt og er trist eller har en dårlig dag så ringer de så vi kan finde ud af om vi skal hente tidligere. 
Det er meget få gange at det har været nødvendigt men det giver ro for mig at vide at vi har den aftale. 
Jeg tror rigtig mange børn har perioder hvor det er svært at være i børnehaven, og de svære afleveringer kan påvirke resten af dagen. 
Vi har også haft de afleveringer og det har hjulpet meget for os at lægge en strategi for afleveringen sammen med personalet. Det afhænger jo nok af barnet hvad der virker men hos os går strategien ud på:

- forudsigelighed: på vej til børnehaven snakker vi om hvad hun kunne tænke sig at lave når hun kommer der ned. Tegne, perler, togbane eller andre af de ting der altid er mulige. 
- ro: vi afleverer tidligere end vi egentlig behøver fordi der er færre børn og derfor når hun at finde sig til rette med de voksne og på stuen inden hun skal forholde sig til alle de andre børn. På trods af de lidt længere dage trives hun meget bedre og pædagogerne fortæller at hun har meget bedre overskud til hele dagen. Vi kan også se at hun er gladere. 
- korte afleveringer: hvis vi trækker afleveringen ud bliver hun usikker på hvad der skal ske og så bliver hun ked af det. Altså vi tager det helt roligt og hjælper hende til rette med hvad hun nu vil lave men så siger vi farvel. Hvis hun fornemmer at vi tøver bliver hun ked af det. Nogle gange kommer der et oplagt tidspunkt at sige farvel tidligt men andre gange ikke og så nytter det ikke for os at blive der længere alligevel fordi hun bruger al sin energi på at afkode hvornår vi går i stedet for at lande i børnehaven så der er vi nødt til at gå tidligt alligevel selvom det er hårdt. Hvis hun er ked af det sørger vi for at der er en voksen ved hende når vi siger farvel. 

Efter vi havde fulgt ovenstående i få uger sådan ret fast blev det så meget bedre og nu afleverer hun stort set sig selv og har ikke tid til at sige farvel til os. Nogle dage bliver hun lige lidt trist men jeg kan allerede høre at hun er glad igen inden jeg når ud ad garderoben. 

Så mit råd til dig ville være at bede om et kort statusmøde (eller en opringning) med to formål:

- at få et overblik omkring hvordan de synes det går (det har mange institutioner alligevel som mål at afholde nogle måneder efter opstart). 
- at lægge en strategi for hvordan i får gode afleveringer. 

Sådan har alle mine været i perioder  især når det er mig der aflevere, jeg tror at de kan mærke at jeg også synes det er svært at sige farvel, for sjovt nok er der ingenting når det er far der afleverer