Min søn på halvandet år har siden han blev bevidst om brugen af sine hænder haft tildens til at tage til til højre side af hovedet, lige over øjet. Det blevet gradvist mere og mere og i løbet af de sidste to måneder er det flere gange i døgnet, han siger også AV nogle gange og indikerer at det gør ondt et sted.
Jeg kan mærke jeg bliver virkelig bange efterhånden. Nu har også begyndt at være mere ulykkelig end normalt og særligt en halv times tid efter han er puttet græder han voldsomt og længe. Så man som forældre tror han er ved af dø. Synes det så hårdt at være i.
Men egen læge vil ikke lytte, for han er alderssvarende, trives og tager på. Så derfor kan han ikke fejle noget.
Men alt i mig skriger at noget er HELT galt.
Han har siden lille haft nogle "anfald" hvor han ruller med sine øjne. (Det tager et par sek og så det overstået). En læge på Rigshospitalet (vi var indlagt pga han skulle opereres for noget andet) mente der måske kunne være tale om epilepsi da han så et af hans "anfald", men var ikke bekymret. Sagde vi skulle give vores søn ro til at hele og så evt. få ham udredt.
Men nu det tre måneder siden, og egen læge fejer os væk.
Føler mig paranoid, bange og usikker på hvad der er galt med vores søn. Føler mig ikke hørt og er rædselsslagen for det måske er noget virkelig alvorligt, som f.eks. hjerne tumor. 
særligt fordi hans ubehag er så tydelig for mig... Men ikke for andre. Synes det tydeligt, selv når han sover, at der er noget som genere ham, man kan høre det på måden han trækker vejret, sådan lidt anstrengt (svært at forklare, og min mand kan ikke rigtig finde ud af om det er der).
Han siger tydeligt av, tager sig til hovedet og græder meget mere end normalt. Hvad gør jeg ?
Min mand vil se tiden an. Men jeg er alvorligt bange for han ikke har den tid... Men er måske også ved at gå ud af mit gode skind fordi ingen lytter eller hjælper...
Anmeld
Citér