Please hjælp jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!

Jeg er i vildrede.

Jeg synes ikke min søn på 13 måneder udvikler sig som han “burde”. Altså motorisk er han alderssvarende, men jeg mener mere psykisk / socialt.

Det her er super langt, men jeg Beder til bare nogle af jer vil brugr tid på at læse det for jeg er skidehamrende nervøs og bekymret..

Er der noget galt med min søn?

Nu remser jeg lige nogle ting op:

Han kan ikke sige et eneste ord. Kun pludre.

Han kan ikke vinke, selv lave tittebøh (altså hvor han selv gemmer ansigtet i sine hænder), han kan ikke klappe, (kun hvis jrg tager min hånd frem og siger klap, så klappet han på min hånd). Men han kan ikke finde ud af at klappe selv med begge hænder.

Han kan ikke pege.

Han kan ikke rigtig give udtryk for hvad han vil have?

Han deler ikke sin interesse med mig. Eksempel: han tager ikke et stykke legetøj og viser mig det. Eller han kigger ikke på mig når der er noget spændende og vil vise mig det.

Han har ikke den bedste øjenkontakt. Når jeg sidder med ham og synger eller leger så kigger han mig direkte i øjnene. Men det er vanskeligt at forklare. Han kigger på mig dagligt msnge gange, men nogle gange når jeg kalder på ham så kigger han ikke altid.

Han reagerer på sit navn de fleste gange synes jeg men der er tidspunkter hvor jeg vitterligt kan sidde foran ham og kigge på ham og kalde på ham hvor han ikke reagerer eller kigger på mig. Er sikker på at han kan høre mig.

Han startede i institution for næsten 2 måneder siden. Forleden spurgte jeg pædagogen om hvornår der ville være samtale osv, hun forklarede hvordan og hvorledes. Så spurgte jeg så af ren nysgerrighed; når men hvordan synes du det går med ham osv. hun nævnte at han ikke rigtig vil have så meget øjenkontakt og når han kigger så er det som om han ikke kigger alligevel? Det knuste mit hjerte de damer.. hun nævnte også at han ikke er så interesseret i de andre børn og har det bedst når han er alene. at han ikke rigtig lægger mærke til de andre børn, osv osv.

Han kan jo selvfølgelig andre ting, fx putte sutten i munden på mig, og synes det sjovt når jeg spytter den ud, griner når jeg laver tittebøh når jeg synger osv ..

Det skal siges at jeg er førstegangsmor og i barselstiden har jeg ikke været så meget rundt omkring så mit barn er slet ikke så vant til andre mennesker og især ikke børn.

Jeg er bare super bekymret.. jeg ved ikke om der er noget galt med min søn?

Nogle gange tænker jeg har han mon autisme? Fordi jeg har læst internettet tyndt omkring sådsn noget:

Please hvis i har nogle erfaringer så må i meget gerne skrive dem..

jeg har det virkelig skidt og ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Kan ikke tænke på andet og har grædt i dagevis..

Hvordan var jeres børn ved 13 måneders alderen? Hvad kunne de og hvad kunne de ikke?

Jeg er helt færdig. Når jrg skriver det ned på nettet er der vitterligt to ting der kommer frem: autisme eller omsorgssvigt??

Hvad faen har jeg som mor gjort forkert tænker jeg bare �� .

Hsr virkelig gjort alt for mit barn... hvad er der galt .. har jeg ikke leget nok med ham har jeg ikke lært ham nok. Ved intet efterhånden..

I må meget gerne skrive et eller andet. Hsr ingen at dele det med. Har virkelig tårer i øjnene.

Anonym skriver:

Jeg er i vildrede.

 

Jeg synes ikke min søn på 13 måneder udvikler sig som han “burde”. Altså motorisk er han alderssvarende, men jeg mener mere psykisk / socialt.

 

Det her er super langt, men jeg Beder til bare nogle af jer vil brugr tid på at læse det for jeg er skidehamrende nervøs og bekymret..

 

Er der noget galt med min søn?

Nu remser jeg lige nogle ting op:

Han kan ikke sige et eneste ord. Kun pludre.

Han kan ikke vinke, selv lave tittebøh (altså hvor han selv gemmer ansigtet i sine hænder), han kan ikke klappe, (kun hvis jrg tager min hånd frem og siger klap, så klappet han på min hånd). Men han kan ikke finde ud af at klappe selv med begge hænder.

Han kan ikke pege.

Han kan ikke rigtig give udtryk for hvad han vil have?

Han deler ikke sin interesse med mig. Eksempel: han tager ikke et stykke legetøj og viser mig det. Eller han kigger ikke på mig når der er noget spændende og vil vise mig det.

Han har ikke den bedste øjenkontakt. Når jeg sidder med ham og synger eller leger så kigger han mig direkte i øjnene. Men det er vanskeligt at forklare. Han kigger på mig dagligt msnge gange, men nogle gange når jeg kalder på ham så kigger han ikke altid.

Han reagerer på sit navn de fleste gange synes jeg men der er tidspunkter hvor jeg vitterligt kan sidde foran ham og kigge på ham og kalde på ham hvor han ikke reagerer eller kigger på mig. Er sikker på at han kan høre mig.

Han startede i institution for næsten 2 måneder siden. Forleden spurgte jeg pædagogen om hvornår der ville være samtale osv, hun forklarede hvordan og hvorledes. Så spurgte jeg så af ren nysgerrighed; når men hvordan synes du det går med ham osv. hun nævnte at han ikke rigtig vil have så meget øjenkontakt og når han kigger så er det som om han ikke kigger alligevel? Det knuste mit hjerte de damer.. hun nævnte også at han ikke er så interesseret i de andre børn og har det bedst når han er alene. at han ikke rigtig lægger mærke til de andre børn, osv osv.

 

Han kan jo selvfølgelig andre ting, fx putte sutten i munden på mig, og synes det sjovt når jeg spytter den ud, griner når jeg laver tittebøh når jeg synger osv ..

Det skal siges at jeg er førstegangsmor og i barselstiden har jeg ikke været så meget rundt omkring så mit barn er slet ikke så vant til andre mennesker og især ikke børn.

 

Jeg er bare super bekymret.. jeg ved ikke om der er noget galt med min søn?

Nogle gange tænker jeg har han mon autisme? Fordi jeg har læst internettet tyndt omkring sådsn noget:

 

Please hvis i har nogle erfaringer så må i meget gerne skrive dem..

jeg har det virkelig skidt og ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Kan ikke tænke på andet og har grædt i dagevis..

 

Hvordan var jeres børn ved 13 måneders alderen? Hvad kunne de og hvad kunne de ikke?

Jeg er helt færdig. Når jrg skriver det ned på nettet er der vitterligt to ting der kommer frem: autisme eller omsorgssvigt??

Hvad faen har jeg som mor gjort forkert tænker jeg bare �� .

Hsr virkelig gjort alt for mit barn... hvad er der galt .. har jeg ikke leget nok med ham har jeg ikke lært ham nok. Ved intet efterhånden..

I må meget gerne skrive et eller andet. Hsr ingen at dele det med. Har virkelig tårer i øjnene.

For det første: lyder ikke som om du har ydet omsorgssvigt, tværtimod er du meget opmærksom på din lille dreng  

du skriver til at starte med, at han er alderssvarende motorisk - men det du beskriver med han ikke kan klappe, ikke kan pege o.lign. Er motoriske ting han burde kunne. 

sprogligt kan det være meget forskelligt fra barn til barn, nogen er lidt længere om at “knække koden”. 

mht øjenkontakt er det svært at vurdere ud fra en tekst. Det skal ses/opleves. 

Men lyder som om pædagogerne er opmærksomme på ham, og synes du skulle tage og bede om en snak, fortæl om dine bekymringer og sammenlign med deres oplevelse af ham. De har nogen faglige syn på det, og kan evt henvise videre så i sammen kan finde ud af hvad din dreng har brug for. 

jeg vil ihvertfald ikke sidde og påbedutte dit barn en mulig diagnose da autisme blot er 1 af mange, og synes det er en frygtelig tendens at så snart et barn ikke passer ind i standard kasserne skal der diagnose på. Der kan ligge 1000 grunde bag.

Tør øjnene, slå koldt vand i blodet, og husk du har en dejlig dreng, du gør dit bedste og mere kan ingen forlange. 

Årh! For det første så hamrer du dig selv alt for meget i hovedet. Tag en dyb indånding og klap dig selv på skulderen for al den kærlighed, nærvær og læring, du har givet din søn i hans første 13 måneder. Jeg er sikker på, at du har gjort det så godt. 

Hvad angår om han evt. har autisme - det er jo slet ikke muligt for os at sige noget om, men husk på, at børn er MEGET forskellige. 

Mit råd til dig ville være at lufte din bekymring for hans pædagog og spørge, hvad du bør gøre. Det kan være, hun siger, at du slet ikke bør være bekymret. Det kan også være, hun har et håndgribeligt råd, som du kan gøre for at støtte ham i hans videre udvikling. 

Derudover vil jeg virkelig råde dig til at droppe Google. Google gør sjældent noget godt. Spørg læge, sundhedsplejerske, pædagog, forældre, venner med børn og så videre. 

Kram til dig. 

Har du talt med sundhedsplejersken om det ? Hvis ikke vil jeg anbefale dig at gøre det hun vil kunne råde og vejlede dig i forhold til din søn men jeg tænker ikke at der er noget galt med din søn andet end han bare udvikler sig i sit eget tempo børn er nu en gang forskellig

Kram til dig! 

Der er forskel på børn, og deres udvikling er forskellig.

Min dreng kunne gå, var nysgerrig og interesseret i større børn - men kravle kunne han ikke før han var 1 1/2. Titte bøh med egne hænder gjorde han heller ikke, pege og klappe mener jeg også først kom senere - især klappe er jo ret svært. Og han er en sund og rask 3 årig idag.

Selvom det er svært ville jeg prøve ikke at bekymre mig (det gør hjælper desværre ikke), og være med ham der hvor han er, hjælpe ham med det der er svært og lege det han synes er sjovt.

Er han autist er det jo sådan du er, og tegnene bliver tydeligere som han bliver større, men lige nu kan du ikke gøre så meget andet end at lege og øve det der er svært. 

Tag ham med på tur, ud og handle, på legepladsen og snak med andre forældre og børn så han kan se hvordan du gør, børn spejler sig - så hvis du er åben for nye hjælper det ham måske lidt i den retning.

Mon ikke du bare er mor til et normalt barn, der bare lige nu, har nok i sig eget selskab men sikkert nok kan noget de andre på hans alder ikke kan endnu?

Først - kæmpe kram til dig, søde mor. Du gør det godt

Det kunne have været mig der skrev dit indlæg for 3 år siden da min datter var samme alder! Åh hvor har jeg brugt timer, dage, uger, og ja, måneder på bekymringer. Du er ikke alene! 
Jeg kan ikke sige om der er eller ikke er “noget galt” med din søn, men jeg kan dele lidt erfaringer. 
 
Vores skønne datter kunne heller ikke hverken pege, klappe eller lave fagter til sange i den alder. Hun vinkede ikke når vi gjorde og hun sagde kun “hej” ca 1 gang hver anden dag. 
Hendes øjenkontakt syntes jeg var afvigende og meget som du beskriver - hun kunne sagtens se på mig, men vi havde aldrig de der dybe, intense øjeblikke hvor vi bare stirrede ind i hinandens sjæl, som jeg synes andre mødre havde med deres babyer. 
Samtidig havde hun det svært med andre børn, og fungerede klart bedst alene ned voksne omkring sig. 
Der har helt sikkert været mere, men det er lige det jeg husker bedst, på baggrund af det du beskriver. 

Hun blev tilknytter PPR og vi gik hos en fys gennem dem som arbejdede med primitive reflekser og følsomme børn. Derudover var der en psykolog tilknyttet, som observerede hende i dagplejen og gav gode råd til dp mor og os som forældre. Da hun startede i børnehave fik hun tilknyttet en støttepædagog via PPR, som fortsatte det gode arbejde. 
På trods af disse foranstaltninger har det aldrig været på tale at hun skulle “fejle noget”. Pædagoger, psykologer osv har blot konstateret at hun er en følsom pige, der ofte har brug for lidt ekstra tid og lidt ekstra tryghed før hun blomstrer og trives. 
Hun er 4 nu, og stortrives i børnehave, har masser af legekammerater og er generelt blevet meget bedre til at tackle verden. Der er stadig områder hvor hun er udfordret, men det er altså de færreste børn der vokser op uden at være udfordret på nogen punkter. 

Puha, det blev langt og slet ikke fyldestgørende. Det jeg vil sige er; du/I har ikke gjort noget galt og din søn er på ingen måde forkert! Uanset om det ender med diagnose (og det er simpelthen for tidligt at sige endnu) eller ej, så gør I alle det bedste I kan 

Vi havde stor glæde af sparring med PPR, men vi skulle også presse voldsomt på i starten før vi blev lyttet til. 

Jeg husker godt din tråd for nogle måneder siden med samme bekymringer. 

Først er jeg sikker på at du er en god mor for din søn. Ellers ville du jo ikke bekymre dig så meget. Små børn kræver ikke så meget, men de kan ikke få for meget nærvær og kærlighed. 

Sidst fik du sikkert også råd om at droppe google og lad være med at kigge på lister over hvad børn skal kunne hvornår. Alle børn er forskellige og udvikler forskellige færdigheder forskelligt. 

Men som tiden går og han ikke rigtig udvikler sig, kan jeg forstå din bekymring. Der er selvfølgelig nogle af de punkter du nævner som kan være et tegn på fx autisme, men ingen her kan sige at det er det han har. Jeg synes det er fint at du har hørt pædagogerne. Hvornår skal I have møde så? Jeg tænker at de nok skulle have sagt noget hvis de havde grund til bekymring.

Husk at uanset hvad, vil han altid være din dejlige lille søn. Prøv at lade være med at få bekymringerne til at fylde så meget hos dig

Du bekymrer dig meget - måske for meget omkring din søn - det betyder i min bog, at han ikke er blevet omsorgssvigtet.

Hvis din dreng er autist kan du ikke gøre noget ved det og det er ikke din skyld på nogen måde.

Mine sønner har heller ikke sagt meget/ pludret ved 13 måneder eller leget titte bøh. De har kigget på meget ud over mig så øjenkontakten var meget sporadisk. Din søn lyder ikke speciel unormal.