Når stressen banker på igen

Jeg har været gået ned med stress og senere angst, så jeg er desværre lidt "svag".

Jeg arbejder nu 30 t/ugen + har 2 børn og kan efter et par måneder på arbejdet godt mærke, at det føles som om, min stress/angst er på vej tilbage. Er begyndt at få symptomer.

Der er jo så mange andre end mig, der har været syg af stress og/eller angst - hvad gør I, når I kan mærke, at det er på vej igen?

Bruger en feriedag og trækker stikket 

Under alt det her med corona og skolenedlukninger samtidig med hjemmearbejde osv. har også ført til, at jeg har symptomer på stress. Jeg kan slet ikke være i for mange lyde på en gang eller at skulle for mange ting oveni hinanden, hvilket er helt ulig mig. 

Det der hjælper mig er fokusere på en ting af gangen. Hvis der fx er en fødselsdag i næste weekend, så fokuserer jeg på den og ikke alt det jeg skal ude i fremtiden. 

Derudover hjælper det med mig-tid. Gå en tur eller tage en time i ro med en god bog el. Og så prøve at være i nuet. 

Endelig kan jeg anbefale at betale sig fra rengøringen. 

Hej med dig. 
Hvad gjorde du for at få det bedre sidst? Jeg tænker, at du sikkert har gjort dig nogle erfaringer og har fået en masse strategier, som du måske har glemt lidt igen? Prøv om du kan afsætte lidt tid til at tænke over, hvad det egentlig er, der virker for dig når du mærker presset. 

Jeg skruer ned for ambitionsniveauet og planerne og gør alting så let som muligt fx nem aftensmad osv. Derudover prioriterer jeg søvn dvs få sovet mest muligt ved bl.a. at gå tidligt i seng i mange dage i streg. Gerne flere uger.
Og så prioriterer jeg lidt motion fordi det gør mig glad og giver mig overskud. Gerne i solskin hvis muligt for det hjælper mig at få noget sollys. 
Derudover laver jeg planer. Når alting føles uoverskueligt så synes jeg det der hjælper mest er at bruge tiden på at gøre alting overskueligt. Fx på arbejde. Hvis jeg har mistet overblik over mine opgaver pga stresssymptomer så bruger jeg tiden på at gennemgå tingene, få overblik og lave en to do liste og tage tingene én ad gangen. Jeg skriver det gerne på et stykke papir så jeg kan krydse det af og dét giver mig overblik og ro at jeg kan se jeg bevæger mig fremad. 

Virtuelt kram til dig!

Jeg har slettet mine profiler på diverse sociale medier. Jeg oplever enormt meget stress af at skulle følge med og have indblik i andres liv hele tiden. Og selvom jeg helst ikke vil være ved det, så prikker det også til mit selvværd at se andres glansbilleder, selvom jeg med min fornuft godt ved at det der foregår på de sociale medier jo ikke er den fulde sandhed. 

Jeg arbejder ikke i dagtimerne. 

Men er afsted 7 aftner på 14 dage. = jeg lader op når huset er tomt i hverdagen. Der er okay at sove stene læse bøger gå lange ture m.m

Jeg kan aflevere børn så de ikke skal i tidlig afi 1 time inden skole start. Ej heller have mere end 2 lange dage i stedet for 4. 

Jeg har altid arbejdet om aftenen da det har givet mig en ro. Samtidig med det kan gøre i mine dårlige perioder at jeg kan få koplet af med huset tomt.

Når stressen, glemsomheden tristheden banker på. Stempler jeg 100 procent ud når jeg er alene. Bedst uden net. Altså ingen instergram, Facebook snap og ligende. 

Serier er okay. Men ikke noget af det ovenstående. Snakker heller ikke i mobil eller skriver med andre. For så begynder jeg at forholde mig til og planlægge. Hvilket jeg også skal holde mig fra. Så stempler ud 3 til 4  timer i hverdagen i dagtimerne. 

Anonym skriver:

Jeg skruer ned for ambitionsniveauet og planerne og gør alting så let som muligt fx nem aftensmad osv. Derudover prioriterer jeg søvn dvs få sovet mest muligt ved bl.a. at gå tidligt i seng i mange dage i streg. Gerne flere uger.
Og så prioriterer jeg lidt motion fordi det gør mig glad og giver mig overskud. Gerne i solskin hvis muligt for det hjælper mig at få noget sollys. 
Derudover laver jeg planer. Når alting føles uoverskueligt så synes jeg det der hjælper mest er at bruge tiden på at gøre alting overskueligt. Fx på arbejde. Hvis jeg har mistet overblik over mine opgaver pga stresssymptomer så bruger jeg tiden på at gennemgå tingene, få overblik og lave en to do liste og tage tingene én ad gangen. Jeg skriver det gerne på et stykke papir så jeg kan krydse det af og dét giver mig overblik og ro at jeg kan se jeg bevæger mig fremad. 

Virtuelt kram til dig!

Det med at lave planer hjælper også her. Både over arbejdsopgaver og gøremål, men også fx madplaner, så der kun skal spekuleres i aftensmad og indkøb en gang om ugen. 

En anden ting er kun at læse ting som mails og Aula, når der er tid til at svare og så få svaret, skrevet i kalender osv. med det samme. Så er det ude af hovedet i stedet for at man skal gå og huske på at få svaret den og den. 

Tak for jeres gode råd!

Sidst, jeg gik ned med stress, der havde jeg ikke børn - så der kunne jeg koble af på en ganske anden måde end nu og jeg synes det er meget svært at overføre de ting, jeg lærte dengang, på mit nuværende liv.
Da jeg var sygemeldt første gang (stress), der hjalp det at trække stikket fuldstændig. Fjernede skærmunderholdning. Nyheder. Måtte kun se naturdokumentarer. Loggede ikke på facebook. Læste kun ungdomsbøger. Alt sådan noget - og det virkede, jeg blev langsomt bedre, selvom jeg blev presset i arbejde, inden jeg var helt rask pga. jobcenteret.

Men det var noget ganske andet dengang - livet før og livet efter børn er bare to forskellige ting. Og det er jo svært at lukke ned for nyhedsstrømmen, når man ikke er sygemeldt og har et arbejde, der gør, at man skal være rimelig orienteret om alt (er lærer)

Jeg har - og jeg ved godt, at det er pga. min tilstand, at jeg tænker sådan - virkelig svært ved at se, hvornår jeg skal koble af, for jeg føler, at jeg hele tiden skal være på! Min kæreste er meget glemsom og det betyder, at jeg mentalt aldrig kan slappe af, for selv, når der er noget han skal ordne, så skal jeg alligevel tjekke, at han har gjort det (for det er vigtige ting såsom at fodre dyr!).

Jeg får heldigvis motioneret, da jeg cykler langt til job og sovet!

Jeg er bare kommet i den tilstand, hvor jeg føler mig bange hele tiden, selv, når jeg ikke har noget konkret at være nervøs for... er bare bange... hele tiden. Og føler ikke, at jeg når det. At jeg har travlt - og hele tiden mangler tid og penge. Som om jeg ikke kan tænke på andet.

Prøv at sæt barren så lavt som overhovedet muligt i en periode. Eksperimenter virkelig med at gøre så lidt som du overhovedet kan slippe afsted med. Og lad være med at lave aftaler i weekenden hvis de ikke er nødvendige. Nogle gange er det bedst at melde afbud til invitationer selvom det føles forbudt når man ikke har andre planer. Få din mand eller andre til at tage over nogle timer hver søndag fx og gå en tur alene, tag på café og bor lydbog, luk dig inde i et værelse og hør en guided meditation

Det er nogle af de ting der har virket for mig