Hej alle!
Sagen er den, at jeg står i mit livs lykkeligste situation, da vi skal være forældre til en lille pige til august. Vi har forsøgt i 4,5 år og har været igennem 2 forsøg på en fertilitetsklinik.
1. Trimester var fyldt med mange bekymringer - frygt for abort, om det udviklede sig som det skulle, corona mv. Jeg var dog ikke særligt påvirket ellers hverken psykisk eller fysisk.
Nu står jeg dog her 16+2, i 2. Trimester og føler virkelig at mine følelser sidder ude på tøjet, det har varet omkring de sidste 2-3 uger. En uge var så slem, at jeg skiftevis græd og var sur. Bliver selvfølgelig mere ked af det, når jeg oplever mig selv sådan og at det går ud over andre. 
Jeg kan ikke frasige mig at være påvirket af situationen i Ukraine og frygten for hvordan det udvikler sig.
Der sker naturligvis en masse ting både fysisk og mentalt/psykisk i løbet af en graviditet og jeg føler mig overordnet set glad.
Jeg synes dog mit selvværd og selvtillid svinger, jeg bliver jaloux, jeg frygter at blive forladt og drømmer hver nat, at min bedre halvdel forlader os og føler jeg kan virke ekstremt fordømmende over for andre.
Det skal siges jeg er ret ramt på søvn og overskud, men kan slet ikke genkende mig selv og mine reaktioner.
Jeg har vendt det med min jordemoder, som siger det er normalt, men noget man skal være obs på.
Jeg søger ikke som sådan råd, tror jeg, men mere om andre har oplevet det i deres graviditet og om det stabiliserede sig eller varede hele graviditeten?
Det blev en lang smøre.. Håber nogle vil give deres bidrag og ønsker alle en god dag 
Anmeld
Citér
