Pinlig over at være skruk…

Hej med jer 
skriver herinde fordi jeg går med nogle tanker jeg ikke rigtigt føler jeg kan komme ud med andre steder, men som virkelig fylder meget i min hverdag. 

Som i kan se på overskriften, handler det egentlig mest om pinligheden over at være skruk. Jeg er en pige på 24, er igang med uddannelse (bachelor). Bor sammen med min kæreste på snart 4 år. Jeg er ikke i tvivl om at det er ham jeg skal skabe en familie med. 
Jeg har det sidste års tid været virkelig skruk. Som i virkelig!! Jeg tænker ikke på andet end det at skulle være mor. Jeg kigger på babyer og babyudstyr konstant. Laver navnelister og ønskelister.. og sletter dem igen, fordi jeg simpelthen føler mig så skamfuld over det. Og jeg ved ikke hvorfor. Har snakket med min kæreste om at jeg har lysten til at få børn. Og selvom jeg er meget skruk, er vi begge enige om at det ikke passer ind i vores liv at skulle have et barn nu. 

Jeg har hverken veninder eller familie som jeg kan dele denne frustration og babynørderi med.. og jeg er ærligtalt bange for at de vil synes jeg er alt for ung, eller at det er mærkeligt at kigge på babyting når jeg ingen gang er tæt på at være gravid

Andre der har stået/står i denne situation? 
jeg føler jeg sidder med de her følelser og tanker helt for mig selv.. jeg prøver konstant at ligge tankerne væk, men det vil bare ikke ske. 

hvad har i andre gjort? Har i fundet et fællesskab hvor i kan snakke om disse ting eller hvordan? 

håber nogle af jer har lyst til at dele jeres tanker og/eller oplevelser omkring dette

Jeg blev gravid da jeg var 24 år og netop færdig med bachelorprojektet. Der var vist heller ingen der rigtigt forstod mig dengang. 

Tror måske ikke det er vildt meget min alder der frustrere mig, men mere at jeg sidder meget med skrukheden og babytankerne for mig selv.. det der med ikke at kunne dele ens ønske om at få en baby og købe babyting, men nogle andre end sig selv

Har haft det totalt på samme måde som dig da jeg var i gang med min bachelor. Jeg snakkede ikke rigtig med nogen om det, og gik ganske meget i byen, så tror ikke at der var nogen, der vidste hvordan jeg havde det med min skrukhed  Jeg kunne ikke ligge skrukheden på hylden, så jeg er højgravid nu på min kandidat og skal skrive speciale efter barsel, selvom det måske heller ikke passer helt perfekt ind i vores liv. 

Anonym2300 skriver:

Har haft det totalt på samme måde som dig da jeg var i gang med min bachelor. Jeg snakkede ikke rigtig med nogen om det, og gik ganske meget i byen, så tror ikke at der var nogen, der vidste hvordan jeg havde det med min skrukhed  Jeg kunne ikke ligge skrukheden på hylden, så jeg er højgravid nu på min kandidat og skal skrive speciale efter barsel, selvom det måske heller ikke passer helt perfekt ind i vores liv. 

Det er på en måde rart at høre en (du) som også har gået med tankerne for sig selv. Synes fandme det er frustrerende at gå med det hele selv.. især fordi jeg føler jeg sætter mine behov til siden fordi min kæreste har nogle ting han gerne vil have på plads først

vi har dog også snakket meget om at få baby mens jeg læser kandidat (hvis det er det jeg vil). Det er bare laaaang ventetid når man føler man ikke kan vente

Det er på en måde rart at høre en (du) som også har gået med tankerne for sig selv. Synes fandme det er frustrerende at gå med det hele selv.. især fordi jeg føler jeg sætter mine behov til siden fordi min kæreste har nogle ting han gerne vil have på plads først

vi har dog også snakket meget om at få baby mens jeg læser kandidat (hvis det er det jeg vil). Det er bare laaaang ventetid når man føler man ikke kan vente

Jeg har stået i samme situation, faktisk over flere omgange hvis man kan sige det sådan. Det er slet ikke sjovt! 

Jeg fik ikke afløb for min skrukhed som sådan - den er jo biologisk - men den gik over i perioder indtil jeg til sidst efter endt kandidat og mit held med at få mit første job endelig besluttede mig for at blive gravid.

Jeg er glad for at jeg ventede. Min viden som universitetsuddannet bliver hurtigt forældet og derfor var det vigtigt ikke at komme bagud på point.

Jeg var 28 da jeg blev gravid. 

Kantar123 skriver:

Jeg har stået i samme situation, faktisk over flere omgange hvis man kan sige det sådan. Det er slet ikke sjovt! 

Jeg fik ikke afløb for min skrukhed som sådan - den er jo biologisk - men den gik over i perioder indtil jeg til sidst efter endt kandidat og mit held med at få mit første job endelig besluttede mig for at blive gravid.

Jeg er glad for at jeg ventede. Min viden som universitetsuddannet bliver hurtigt forældet og derfor var det vigtigt ikke at komme bagud på point.

Jeg var 28 da jeg blev gravid. 

Det er også en af grundene til at jeg valgte at vente med at skrive speciale til efter barsel. Jeg har dog et rigtig godt studiejob, der venter på mig hvor jeg kan overgå i en relevant fuldtidsstilling.