Tristhed og angst i graviditet

hejsa 
jeg er gravid i 5. Uge og er så hunderæd hver dag for at jeg mister. Jeg kan slet ikke være glad og nyde det�� jeg er trist hele tiden og vil bare have dagene skal gå.. er der andre der har oplevet dette?? Jeg prøvet nemlig sidste måned og miste tidligt… tester også hele tiden og kan jo se en fin udvikling i testene.. har i nogle gode råd til hvordan man kan slappe mere af? 

STOP med at teste og accepter at du hverken kan gøre fra eller til.

Anonym skriver:

STOP med at teste og accepter at du hverken kan gøre fra eller til.

Det gør jeg også nu men er stadig nervøs og bange.:

Jeg har prøvet det samme. Jeg havde først en bio, hvor testene aldrig blev ret tydelige ig til sidst forsvand stregen. Næste måned var det, som gjorde mig tryg at se, at testene denne gang blev tydeligere og tydeligere. Jeg sagde til mig selv, at nu tydeligere de blev, nu bedre holdt spiren fast. Ligesom lim. 

Ja det er et fjollet billede, men ikke desto mindre en forklaring til mig selv om at denne gang var anderledes end sidst. 

OG så sagde jeg også til mig selv, at jeg hverken kunne gøre fra eller til (som en anden siger) og begge ting gav mig ro.

Det er meget flotte tests du har og en flot udvikling. Nyd det og tillykke!

Jeg mistede i uge 21 (kompleks hjertefejl), så da jeg endelig på trods af alle odds i mod os blev gravid igen havde jeg samme frygt. Nød slet ikke starten af graviditeten, følte mig ikke gravid og havde generelt svært ved at forholde mig til jeg var gravid. Gik fra ikke at føle jeg var gravid, til at blive bange og ked om det mon gik galt. 
Kan ikke rigtig komme med et råd der fjerner det. Men for mig hjalp det meget at huske mig selv på, at med så meget bekymring for om alt er ok er det jo også et tegn på kærlighed til baby, og så sige til mig selv at det var ude af mine hænder, enten gik det eller også gjorde det ikke. 
Jeg er 28 uger henne i morgen og venter en sund og rask pige.  
Er rigtig hårdt at være i den frygt/bekymring. En ting der dog gav lidt ro (kortvarigt) var scanninger.. Bliver bedre med tiden kan jeg fortælle

Jeg havde det på samme måde i denne graviditet efter 2 tab. Jeg fik en scanning 8+1 og det hjalp mega meget. Efter det var jeg noget mindre angst. Fik en scanning mere 10+1 og efter det var jeg næsten helt rolig. 

Så scanninger, det kan jeg anbefale, får det er så hårdt at være SÅ bekymret. 

Jeg havde det på samme måde.  Stop endelig med at teste og tag en tidlig scanning. Jeg endte med at starte i terapi da jeg var omkring 8 uger henne fordi jeg var et nervevrag der nærmest kun kunne græde. Jeg har så nogle ting med i baggagen og gik også i terapi sidst jeg var gravid så havde regnet med det nok blev nødvendigt igen

Det er ulykkeligt at vi, inkl. mig selv, er vokset op med at vi har og skal have alt i kontrol.

Det er slet ikke det du spurgte om.

Men jo, jeg var et nervevrag indtil uge 8-9 stykker, så stilnede det af. Nok en reaktion på, at  at nu var det endeligt lykkedes, og så vil man filme gerne have at den skal blive der - og vi har absolut INGEN indflydelse på hvad der sker.. Men baby har det altså oftest med at blive hængende i allerflest tilfælde. 

Prøv at finde ro, dyrk noget mindfullness - for når barnet er der så står nye bekymringer i kø.

Det er lettere sagt end gjort, men vi skylder os selv og vores børn at øve os i at give slip på alle de her kontrol/katastrofetanker (og ikke giver dem videre til vores børn, der bliver endnu mere pressede end os i fremtiden, med mindre vi fælles ændrer vores tilgang til det perfekte)