Jeg har det dårligt med min datter skal i vs

Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har fire børn, jeg har egentlig aldrig haft det skidt med at sende dem i pasning. Men særligt de senere år har jeg oplevet en udhulning af pasningsordninger, ressourcemangel osv. Jeg er sikker på, pædagogerne passer på vores børn, men ikke at der er tid nok til at tilbyde alt det, så lille et menneske faktisk har brug for.

Min datter er 1 år, når hun skal starte. Det hjælper selvfølgelig lidt, at hun ikke er 9-10 mdr. Som de andre. Men jeg mener ikke, at det er i så lille barns tarv at skulle i pasning. Min næste i rækken er fire, og det er smertefuldt tydeligt at se, hvor meget bedre kan trives her under min barsel, hvor jeg henter kl 13-14 hver dag, og han ofte har fridage..

Dagpleje er ikke et brugbart alternativ. Dagplejemiljøet her i byen er ikke ret godt, vores søn startede i dagpleje i første omgang. Først hos en virkelig, virkelig ubehagelig og luddoven dagplejemor (som med god grund har et ret dårligt ry). Så hos en god en, som havde virkelig meget fravær, og vores søn var kastebold mellem diverse gæstedagplejere indtil han fik plads i vuggestue. Det gør jeg ikke mod min datter.

Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg arbejder langt væk, en times kørsel, det vil i praksis sige jeg har en arbejdsuge på 47 timer transport inkluderet. Min mand arbejdede mere fleksibelt før, men har nu fået en lederposition med ingen øvre arbejdstid.

Det er selvfølgelig omstændigheder, vi selv har valgt, men på samme tid er det bare først nu, jeg får den her bevidsthed, der giver mig mavepine over fremtiden.

Man skulle måske tænke, at der var råd til jeg gik ned i tid med en leder mand, men man tjener sgu ikke meget som ny leder i det offentlige. Vi får det samme udbetalt, og jeg er slet ikke leder. Endvidere har vi begge en del gæld fra vores ungdom (nogle tab efter forliste forhold, lang historie), som sluger en god luns. Så jeg kan ikke se, hvordan det skulle være muligt.

Jeg overvejer at prøve at finde et job tættere på, inden min barsel er slut, men det er et sats, specielt fordi jeg kun har arbejdet i mit fag nogle år..

Er der nogen, der ser en kreativ løsning her? Jeg vil jo bare det bedste for vores datter.. 

Jeg ville 100% finde et andet job tættere på og evt færre timer.

Jeg er selv pædagog i vuggestue, så kender situationen fra begge vinkler, men personale nok eller ej, er det efter min mening alt for mange timer. I den helt ideelle verden ville jeg sige Max 6 timer om dagen i pasning.

pt.er jeg på barsel og de er afsted 5-5,5 timer og har hver især ca en fridag hver 14 dag, det er simpelhen så dejligt

Jeg arbejder 33 timer om ugen og ville virkelig gerne ned på 30 timer, det kan desværre bare ikke lade sig gøre på mit job, heldigvis har jeg nærmest ingen transporttid. Men tiden med børn kommer bare aldrig igen og normering er bare sur røv

Vores datter på 1,5 stortrives i sin vuggestue og har sjældent tid til at komme med hjem. Hun er glad om morgenen når vi afleverer hende og løber ind på stuen til de andre børn. Kan bare se hvor stor glæde hun har af at være der og være sammen med andre børn. Hun startede da hun var 11 måneder. Vi afleverer hende ca kl 8 og henter hende kl. 16. Det er mange timer. Men hun sover jo en 2-3 timer i løbet af dagen. Jeg er meget imponeret over den indsats pædagogerne gør!!

Men hvis det er en mulighed for dig at finde et job tættere på er det da værd et forsøg. Der er ikke umiddelbart så mange andre løsninger. Med mindre I kan flytte tættere på jeres arbejde? Arbejder din mand også langt væk?  

Jeg arbejder også i det offentlige og synes faktisk de er meget fleksible. Min chef er fraskilt og de uger han har børn kommer han først kl 10 og går igen kl 15. Men kan så arbejde hjemme. Er det muligt måske at tilrettelægge din mands arbejdstider fleksibelt? Så kan han måske arbejde om aftenen. 

Måske du kan passe hende hjemme nogle måneder? Nogle kommuner giver tilskud til hjemmepasning, men det er jo ikke så meget man får. I min kommune er det 6000. Måske du kunne gøre det nogle måneder og dermed forlænge barslen og udskyde hendes start til hun er nogle måneder ældre?

Ellers vil jeg også sige, at du skal prøve at finde job tættere på. Nu ved jeg ikke hvilken branche du arbejder inden for, men mange steder på tværs af fag mangler man arbejdskraft, så måske det godt kan lade sig gøre selvom du kun har nogle års erfaring?

I må se om i kan finde noget fleksibilitet.

Enten som nogen skriver - måske kan den ene møde tidligt (kl 6-7) og så gå tidligt og dermed hente tidligt, mens den anden møder senere kl 9-10 og så afleverer børnene senere.

Eller måske har i mulighed for hjemmearbejdsdage - hvor transporten så kan spares væk eller mulighed for at arbejde om aftenen og på den måde få noget fritid på andre tidspunkter.

Men med en times transport hver vej, så er en mulighederne helt sikkert også enten at flytte tættere på dit arbejde eller finde et tættere på - selvom det ikke lykkes inden endt barsel, så skader det jo ikke at blive ved med at lede og på den måde forbedre situationen.

Eller måske alliere sig med bedsteforældre, hvis i er så heldige at have den mulighed - så de måske kunne hente en dag om ugen, hvor i så kunne arbejde igennem og på den måde gå tidligere de andre dage - hvis det er en mulighed i jeres job. Eller hvis ikke bedsteforældre så hav en dag hver hvor i arbejder sent - og den anden så henter.

I kan jo også overveje at bruge noget af jeres ferie og evt. omsorgsdage på at i på skift holder en fridag  - således at børnene måske fik en fridag hver anden/tredje uge ( i alle fald dem i institution og skolebørnene ville kunne kom hjem lige fra skole)

Det handler om at tænke kreativt og se hvordan jeres jobs og omstændigheder kan give mulighed for fleksibilitet

Anonym skriver:

Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har fire børn, jeg har egentlig aldrig haft det skidt med at sende dem i pasning. Men særligt de senere år har jeg oplevet en udhulning af pasningsordninger, ressourcemangel osv. Jeg er sikker på, pædagogerne passer på vores børn, men ikke at der er tid nok til at tilbyde alt det, så lille et menneske faktisk har brug for.

Min datter er 1 år, når hun skal starte. Det hjælper selvfølgelig lidt, at hun ikke er 9-10 mdr. Som de andre. Men jeg mener ikke, at det er i så lille barns tarv at skulle i pasning. Min næste i rækken er fire, og det er smertefuldt tydeligt at se, hvor meget bedre kan trives her under min barsel, hvor jeg henter kl 13-14 hver dag, og han ofte har fridage..

Dagpleje er ikke et brugbart alternativ. Dagplejemiljøet her i byen er ikke ret godt, vores søn startede i dagpleje i første omgang. Først hos en virkelig, virkelig ubehagelig og luddoven dagplejemor (som med god grund har et ret dårligt ry). Så hos en god en, som havde virkelig meget fravær, og vores søn var kastebold mellem diverse gæstedagplejere indtil han fik plads i vuggestue. Det gør jeg ikke mod min datter.

Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg arbejder langt væk, en times kørsel, det vil i praksis sige jeg har en arbejdsuge på 47 timer transport inkluderet. Min mand arbejdede mere fleksibelt før, men har nu fået en lederposition med ingen øvre arbejdstid.

Det er selvfølgelig omstændigheder, vi selv har valgt, men på samme tid er det bare først nu, jeg får den her bevidsthed, der giver mig mavepine over fremtiden.

Man skulle måske tænke, at der var råd til jeg gik ned i tid med en leder mand, men man tjener sgu ikke meget som ny leder i det offentlige. Vi får det samme udbetalt, og jeg er slet ikke leder. Endvidere har vi begge en del gæld fra vores ungdom (nogle tab efter forliste forhold, lang historie), som sluger en god luns. Så jeg kan ikke se, hvordan det skulle være muligt.

Jeg overvejer at prøve at finde et job tættere på, inden min barsel er slut, men det er et sats, specielt fordi jeg kun har arbejdet i mit fag nogle år..

Er der nogen, der ser en kreativ løsning her? Jeg vil jo bare det bedste for vores datter.. 

Da mine den store var små  tog jeg weekend arbejde .

2x 12 timer gav  mere pga tillæg end alm arbejde imellem 8- 16 .

Det gjorde at jeg kunne have vores børn hjemme .

Forstår 100 procent dine tanker .

Så jeg ville sadle om , og " udnytte " de mange jobs der nu er - og nyde den korte tid mine børn er små . Og tage  et job der harmonerer med små børn .

Jeg tænker følgende:

1) kan man ændre sin arbejdssituation, lokation og timeantal? som du siger. 

2) Hvad er vigtigst for dig/jer? Skal børnene være mindre tid i inst. koster det både penge og eventuelt huller i ens cv. Og sådan er det - det er en pris at betale for korte dage til de små. 

3) Handler det måske mere om at det er dit sidste skud på stammen? At det er sidste barn og du derfor har brug for mere tid med en lille? Eller er det normeringerne der er skyld i det. 

4) Kunne i overveje at flytte et sted hen med bedre pasningsmuligheder? Ny by/ny kommune? Det lyder virkelig ikke som et særligt godt sted ift muligheder. Så kan godt forstå at du tvivler på at sende dit barn afsted. 

5) Selvom der er en pædagog her i tråden der siger at børn max skal være der 6 timer, så tænker jeg at det er HENDES holdning. Husk at det ikke er dagsinst. generelle holdning.  Jeg tror børn i dag kortere tid afsted i daginst end de var i fx 80'erne fordi arbejdsmarkedet og tendensen til at prioritere tiden med børnene har ændret sig. 

Sådan gør vi hos os

Vi afleverer kl 8.30 (her er der ca 3 børn ud af 16) og henter 15.30 (her er der 4 børn ud af 16.) Mit barn får 7 timer og det er åbenbart i den høje ende i vores inst.

At vi kan hente og bringe sådan, og kun give ham 7 timer i børnehave har haft den pris at jeg har været nød til at finde et job hvor jeg kan møde kl 8 og gå kl 15, løn er ok, men ikke nok til et luksusliv.  Er det mit drømmejob? Nej. Men det var nødvendigt hvis jeg ville have mere tid med mit barn i hverdagen. 

Jeg har dog aldrig synes det er synd for ham, for han har altid elsket at være i vuggestue og børnehave. Der er legekammerater, kreative aktiviteter, han bliver udfordret ift at prøve mad af han ikke får derhjemme, kommer på ture og får oplevelser vi ikke kan give han..

Men der findes nok vuggestuer hvor pædagogerne bare er der for at passe og ikke stimulere og finde på rare ting desværre. Vi var i en inst. i en kort periode, hvor de voksne brugte mere tid på at brokke sig over forholdende end på at finde en god måde at indrette sig på med de rammer de nu engang havde. Nogle ser livet som et bøger der er halvt tom eller halv fuldt..  

Man har kun ét liv, så man skal indrette sig med det der giver ro og glæde i maven. 

Jeg tænker følgende:

1) kan man ændre sin arbejdssituation, lokation og timeantal? som du siger. 

2) Hvad er vigtigst for dig/jer? Skal børnene være mindre tid i inst. koster det både penge og eventuelt huller i ens cv. Og sådan er det - det er en pris at betale for korte dage til de små. 

3) Handler det måske mere om at det er dit sidste skud på stammen? At det er sidste barn og du derfor har brug for mere tid med en lille? Eller er det normeringerne der er skyld i det. 

4) Kunne i overveje at flytte et sted hen med bedre pasningsmuligheder? Ny by/ny kommune? Det lyder virkelig ikke som et særligt godt sted ift muligheder. Så kan godt forstå at du tvivler på at sende dit barn afsted. 

5) Selvom der er en pædagog her i tråden der siger at børn max skal være der 6 timer, så tænker jeg at det er HENDES holdning. Husk at det ikke er dagsinst. generelle holdning.  Jeg tror børn i dag kortere tid afsted i daginst end de var i fx 80'erne fordi arbejdsmarkedet og tendensen til at prioritere tiden med børnene har ændret sig. 

Sådan gør vi hos os

Vi afleverer kl 8.30 (her er der ca 3 børn ud af 16) og henter 15.30 (her er der 4 børn ud af 16.) Mit barn får 7 timer og det er åbenbart i den høje ende i vores inst.

At vi kan hente og bringe sådan, og kun give ham 7 timer i børnehave har haft den pris at jeg har været nød til at finde et job hvor jeg kan møde kl 8 og gå kl 15, løn er ok, men ikke nok til et luksusliv.  Er det mit drømmejob? Nej. Men det var nødvendigt hvis jeg ville have mere tid med mit barn i hverdagen. 

Jeg har dog aldrig synes det er synd for ham, for han har altid elsket at være i vuggestue og børnehave. Der er legekammerater, kreative aktiviteter, han bliver udfordret ift at prøve mad af han ikke får derhjemme, kommer på ture og får oplevelser vi ikke kan give han..

Men der findes nok vuggestuer hvor pædagogerne bare er der for at passe og ikke stimulere og finde på rare ting desværre. Vi var i en inst. i en kort periode, hvor de voksne brugte mere tid på at brokke sig over forholdende end på at finde en god måde at indrette sig på med de rammer de nu engang havde. Nogle ser livet som et bøger der er halvt tom eller halv fuldt..  

Man har kun ét liv, så man skal indrette sig med det der giver ro og glæde i maven. 

Hov hov jeg skriver ikke at de max SKAL være der i 6 timer. Jeg skriver JEG synes og hvad JEG gerne ville at børn skulle i den IDEELLE verden.

For nej langt størstedelen af børnene er der 8-9 timer om dagen 

Få arbejde tættere på eller flyt tættere på et arbejde. Jeg ville aldrig bruge 2 timer på transport dagligt med to små børn.

Soonmom skriver:

Hov hov jeg skriver ikke at de max SKAL være der i 6 timer. Jeg skriver JEG synes og hvad JEG gerne ville at børn skulle i den IDEELLE verden.

For nej langt størstedelen af børnene er der 8-9 timer om dagen 

Yes, jeg skrev også at det var din egen holdning, så det er jeg helt med på. Det er bare ikke realistisk, i den virkelige verden så længe det er så dyrt at være til efterhånden med de priser på el, gas etc. 

I de 3 institutioner vi har været i, 2 vuggestuer og 1 børnehave, tror jeg ikke der er nogen der er har været der mere end 7 timer. Og specielt ikke da vi boede i centrum af København. Der var nærmest tomt på stuerne kl 14.30.

Men det giver jo rigtig god mening, at børn er længere tid i institution i de områder, hvor der er lidt længere mellem arbejdsplads og hjem.