Hun skal nok blive klar på et tidspunkt. Hvis hun er helt blefri derhjemme, så har hun jo styr på det med at mærke efter. Og så handler det nok mere om at blive klar i vuggestuens rammer. Det er bare noget andet og der sker alt muligt der forstyrrer og blokerer i forhold til derhjemme.
Jeg tror det værste man kan gøre er at presse på. Derfor synes jeg, at det lyder som det helt rette, at vuggestuen tilbyder og opfordrer hver dag, men accepterer at hun ikke vil. Det skal nok komme stille og roligt, at hun bliver mere modig og tryg ved det derovre.
Jeg ville bare blive ved med at tage bleen af derhjemme, hvor hun er i sine tryggeste omgivelser og snakke med hende stille og roligt om, at hun en dag også skal af med bleen i vuggestuen.
Min egen datter var blefri derhjemme i over halvandet år før hun var klar til at slippe den i børnehaven. Det er ok. Hvordan og hvornår de tisser er trods alt en af de få ting de har selvbestemmelse over i en travl institutionshverdag.
Anmeld
Citér