Hvordan kan jeg hjælpe hende ?

Min bedste veninde fik 3 blodpropper i hjerter for et år siden (overlede uden men). Fik lavet ballonudvidelser og kom på hjertemedicin. 
Oven i der lider hun har fibromyalgi og godt i hele kroppen så hun lever med kroniske smerter. Har kæmpet for førtidspension i årevis som stadig ikk er godkendt trods at hun dårligt kan arbejde 1,5 time om ugen. 
Nu har hun været til årlig kontrol som har vist at hub skal have ny hjerteoperation enten ny udvidelse eller bypass plus hun har forhøjet levertal. 
alligevel opdager jeg så at hun er taget til fest i byen igår. Dette kommenterer jeg i en besked til hende. På en pæn måde og siger at jeg selvfølgelig ikk skal blande mig. Men om det er smart at tage ud med de nyheder hun lige har fået og at jeg er bekymret for hende. Til der svarer hun “du skal ikk være bekymret. Dør jeg så dør jeg” hun har en søn. Han har ikk andre end hende og han var rædselsslagen for at miste hende (selvfølgelig) da hun fik blodpropperne sidste år og helt knust. Her til morgen ligger der så en besked til mig hvor hun skriver at hun godt ved han kun har hende men hun er træt af sit liv. 

jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal sige eller gøre for at hjælpe hende.  

Uanset hvordan hun skal hjælpes, så er formynderiske sms’er næppe vejen frem. Nøj, hvor ville jeg føle mig ramt hvis nogen tillod sig at blande sig i mit valg om at gå ud en aften, midt i en livskrise. Måske var det lige netop en aften ude, der var behov for.

Jeg tænker egentlig at det er på plads at du siger til hende, at du godt ved det ikke er på som plads at du blander dig. At du stoler på hendes dømmekraft. Men at det kom sig af at du var bekymret for hende og ville vise omsorg.

Og så snak med hende. Løbende og roligt. Vær der for hende i det konkrete - skriv, lyt, hjælp til med praktiske ting. Andet kan man ikke rigtig gøre, når andre mennesker er i krise. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Uanset hvordan hun skal hjælpes, så er formynderiske sms’er næppe vejen frem. Nøj, hvor ville jeg føle mig ramt hvis nogen tillod sig at blande sig i mit valg om at gå ud en aften, midt i en livskrise. Måske var det lige netop en aften ude, der var behov for.

Jeg tænker egentlig at det er på plads at du siger til hende, at du godt ved det ikke er på som plads at du blander dig. At du stoler på hendes dømmekraft. Men at det kom sig af at du var bekymret for hende og ville vise omsorg.

Og så snak med hende. Løbende og roligt. Vær der for hende i det konkrete - skriv, lyt, hjælp til med praktiske ting. Andet kan man ikke rigtig gøre, når andre mennesker er i krise. 

Siger jo netop allerede igår at jeg ikke skal blande mig men at jeg er bekymret for hende. 
Og mht dømmekraft. Så siger hun selv hun ingen dømmekraft har når hun er ude. Hun har hjerteproblemer flere dage efter fordi hun drikker og fester i op til 24 timer i streg. Samtaler vi har haft utallige gange. Fordi hun selv siger hun skal lade være med den slags. Men når hun først starter så kan hun ikk stoppe igen og har direkte bedt mig om at tvinge hende at tage med hjem når jeg tager hjem. Altså når vi er ude sammen. 

Vi snakker sammen hver dag, men hun vil ikke snakke om hendes problemer. Det respekterer jeg. Man kan ikke tvinge folk til at snakke når de ikke vil. Jeg hjælper også alt jeg kan. Køre også med hende til operationen og er hos hende så længe hun har brug for det og jeg har mulighed for. Føler bare ikke det er nok. Ønsker kun det bedste for hende.

Ikke helt det samme, men jeg har lige været sygemeldt med graviditetskvalme, men af og til... sporadiske timer hver dag, havde jeg det godt. Og så ville jeg da gerne bevæge min krop - gå en tur i skoven. Var bare så bange for at møde nogen fra mit arbejde, som ville tænke, at jeg havde det for godt til at være sygemeldt.

Selvom man er syg og ikke kan varetage et skemalagt arbejde, så kan man godt have gode perioder, hvor man selvfølgelig skal leve livet.

Jeg er enig i, at man skal holde sig fra beskeder, der kan lyde formynderiske. Det har hun ikke brug for.

Måske du kan hjælpe hende med ikke at være så træt af sit liv - investere noget tid i hende? Nogle aktiviteter, som måske gør livet lidt sødere?

Anonym skriver:

Ikke helt det samme, men jeg har lige været sygemeldt med graviditetskvalme, men af og til... sporadiske timer hver dag, havde jeg det godt. Og så ville jeg da gerne bevæge min krop - gå en tur i skoven. Var bare så bange for at møde nogen fra mit arbejde, som ville tænke, at jeg havde det for godt til at være sygemeldt.

Selvom man er syg og ikke kan varetage et skemalagt arbejde, så kan man godt have gode perioder, hvor man selvfølgelig skal leve livet.

Jeg er enig i, at man skal holde sig fra beskeder, der kan lyde formynderiske. Det har hun ikke brug for.

Måske du kan hjælpe hende med ikke at være så træt af sit liv - investere noget tid i hende? Nogle aktiviteter, som måske gør livet lidt sødere?

Ved ikke hvilke aktiviteter det skulle være. Jeg spørger hende tit om hun vil med en tur på café, på legepladsen med mig og sønnen, tur i biografen osv. men hun har ikke energien til det pga smerter. 

Vil lige tilføje. For tror altså i har mistet mig. Beskeden jeg sendte var IKKE dømmende. Og lagde vægt på at jeg ikke skulle blande mig. Har ikke skrevet hele beskeden her, kun konteksten i den. Og kender hende så godt at jeg ved at hun ikke bliver sur over en sms. Ligesom jeg ikke bliver sur på hende over hun sender mig en når hun sætter mig på plads hvis jeg har gjort noget dumt. Vi er meget tætte og bliver aldrig uvenner over sådan nogle ting. 

Men selvom du skriver i beskeden at det ikke er for at blande dig, så er det jo det du gør ved at skrive og sætte spørgsmålstegn ved om det er smart at gå i byen. 

Jeg synes du lyder super omsorgsfuld og som en god veninde. Og som en god veninde må du respektere at hun handler anderledes end du ville have gjort og måske trække dig lidt. Det er klart at du har fået et chok fordi din veninde fejler noget alvorligt, men du kan ikke tage det hele på dine skuldre og være forældre for hende. Du kan ikke gøre hende rask og hun er nødt til at få lov og tid til at lande i hendes nye situation. 
Det er flot at du hjælper hende og tager med hende til operation, men med hensyn til at hun siger at hun er træt af det hele tror jeg det bedste du kan gøre er at fortælle hende at du er der hvis hun vil snakke eller bare har brug for at læsse af og at du generelt bare gerne vil være der for hende. Evt. opfordre hende til at tale med hendes læge eller en psykolog om de tanker hun har. 

(Noget helt andet. Du beskriver din venindes situation meget detaljeret og jeg vil næsten tro at folk der kender jer vil kunne identificere hende. Tror du ikke du skal slette nogle detaljer i dit oprindelige oplæg for at undgå det? Det er jo ret personlige oplysninger om hende du deler helt åbent. Vi behøver jo faktisk kun at vide at hun fejler noget fysisk alvorligt som potentielt forværres af at feste. )

Anonym skriver:

Men selvom du skriver i beskeden at det ikke er for at blande dig, så er det jo det du gør ved at skrive og sætte spørgsmålstegn ved om det er smart at gå i byen. 

Jeg synes du lyder super omsorgsfuld og som en god veninde. Og som en god veninde må du respektere at hun handler anderledes end du ville have gjort og måske trække dig lidt. Det er klart at du har fået et chok fordi din veninde fejler noget alvorligt, men du kan ikke tage det hele på dine skuldre og være forældre for hende. Du kan ikke gøre hende rask og hun er nødt til at få lov og tid til at lande i hendes nye situation. 
Det er flot at du hjælper hende og tager med hende til operation, men med hensyn til at hun siger at hun er træt af det hele tror jeg det bedste du kan gøre er at fortælle hende at du er der hvis hun vil snakke eller bare har brug for at læsse af og at du generelt bare gerne vil være der for hende. Evt. opfordre hende til at tale med hendes læge eller en psykolog om de tanker hun har. 

(Noget helt andet. Du beskriver din venindes situation meget detaljeret og jeg vil næsten tro at folk der kender jer vil kunne identificere hende. Tror du ikke du skal slette nogle detaljer i dit oprindelige oplæg for at undgå det? Det er jo ret personlige oplysninger om hende du deler helt åbent. Vi behøver jo faktisk kun at vide at hun fejler noget fysisk alvorligt som potentielt forværres af at feste. )

Som sagt, så er det sådan vi altid gør. Sen går begge veje og ingen af os tager det nogensinde personligt.  

det har jeg allerede gjort. Altså fortalt at jeg er her og hun ved hun kan ringe på alle tider af døgnet og min dør altid står åben for hende. Så kan jo nok bare ikk gøre mere. Det gør bare så ondt at se og høre hende have det så dårligt. 

Og forstår din tanke omkring indlægget. Men det kan ikke ændres. Men er også sikker på at der ikke er nogen der kender hverken hende eller mig herinde og har ikk skrevet noget hun ikk selv har skrevet offentligt. Så det er jeg ikk bekymret for. 

Prøv at undersøge om der findes en patientforening for hendes fibromyalgi, i dem er der tit råd og rådgivning at hente. Det kan også være, at der er muligheder for hendes søn som pårørende. Ellers findes der måske nogle andre frivillige organisationer som kunne hjælpe - røde kors, børns vilkår, mm. De hjælper også udsatte børn og forældre på forskellig vis.

Du kan også overveje at tage hende med til lægen. Hvis hun ikke vil leve mere, så et det jo klare depressive træk, som der også findes hjælp til. Lægen kan også hjælpe mht patientforeninger.

KmLarsen1 skriver:

Prøv at undersøge om der findes en patientforening for hendes fibromyalgi, i dem er der tit råd og rådgivning at hente. Det kan også være, at der er muligheder for hendes søn som pårørende. Ellers findes der måske nogle andre frivillige organisationer som kunne hjælpe - røde kors, børns vilkår, mm. De hjælper også udsatte børn og forældre på forskellig vis.

Du kan også overveje at tage hende med til lægen. Hvis hun ikke vil leve mere, så et det jo klare depressive træk, som der også findes hjælp til. Lægen kan også hjælpe mht patientforeninger.

Tak for det svar. Det vil jeg undersøge.