Bør man sige til en anden hendes mand er utro?

Jeg behandler andre som jeg gerne vil behandles. Derfor ville jeg uden tvivl fortælle det til hans forlovede, da jeg selv ønsker at vide hvis min kæreste var utro. 

Men det er nok også fordi at det ligger dybt i mine værdier at være ærlig og jeg ville ikke have det godt med at ligge inde med den viden uden at i det mindste informere. 

jeg synes at alle mennesker fortjener at få sandheden at vide. Så kan de gøre med den som de ønsker. Og jeg håber en anden ville byde mig det samme. 

Selvfølgelig skal du fortælle det, alle vil da gerne vide hvis ens mand som man stoler fuld ud på er utro, tænker de fleste vil blive meget mere ked af hvis de efter flere år og evt børn sammen fandt ud af at deres kæreste/mand havde været utro på et tidspunkt/eller måske stadig var.

Selvom du ikke på daværende tidspunkt vidste det har du stadig et ansvar. Ikke for at have sex med en i forhold, for det vidste du selvfølgelig ikke. Men nu har du et ansvar for at fortælle det til hende der formentlig ikke ved det

Du skal selvfølgelig fortælle det. Ingen fortjener at blive holdt for nar, og så kan hun vælge at gå eller blive. Jeg ville blive ulykkelig over at finde ud af senere, at jeg kunne være informeret/advaret, men personen som lå inde med en vide, holdt det for sig selv.

Jeg synes faktisk du har pligt til at fortælle hende det, han udsætter hende jo for eventuelle kønssygdomme ved at knalde ved siden af. Fy for et svin.

Tag screenshot af alle dine beskeder fra ham og send dem til hende. Hvis jeg var hende ville jeg være dybt taknemmelig! 

Jeg mener ikke det er din pligt at fortælle kæresten det og jeg ville personligt aldrig gøre det. Som jeg forstår på dine indlæg er der selvfølgelig en del der har sympati for den stakkels kvinde der er sammen med sådan et fjols, men i den grad også det svigt du har oplevet. 

Du er ansvarlig for de valg du træffer, fjolset der er utro er ansvarlig for de frygtelige valg han har truffet. 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg havde en flirt, det viser sig manden er i et forhold uden min viden  jeg opdager det jo så og konfrontere det med ham han bliver modbydelig over for mig og truer mig nærmest jeg ikke skal sige noget til hende. Jeg opdager så nu de ovenikøbet er forlovet og bor sammen!!!   Skal jeg bare blande mig helt uden om eller bør man skrive til hende fordi jeg synes ikke hun fortjener sådan en røv, og jeg har der ærligt dårligt over det.  Og kan jo se på hendes Facebook hub lever på en lyserød sky 
skal siges alt er stoppet med ham vil ikke have noget med ham at gøre.  
Vi har haft sex, sovet sammen osv! 

hvad bør man gøre her ??

Ville sige det. Har selv stået der, de er stadig sammen i dag og venter deres nr 2 barn sammen 

Hun sagde dengang "han er et bedre forbillede for mine to store børn end deres bio far er, derfor smider jeg ham ikke på porten" 

Det var hendes valg og som jeg kunne forstå det, var det langt fra første gang han var hende utro.

Jeg forstår ikke helt hvorfor man selvfølgelig skal sige det hvis det er en veninde eller en man kender, men når det er en fremmed så blander mig sig i private sager. Jeg føler selv at man har et ansvar over for et andet menneske. Er med på at man føler stærkere for en man kender, men synes man burde være venlig overfor fremmede.

Om man vil fortælle det eller ej tænker jeg handler om hvordan ens moral er. Jeg ville selv fortælle det, for jeg ville føle en forpligtelse. Jeg har en høj retfærdighedssans og jeg synes hun har fortjent ikke at blive løjet for. Og så kan hun selv træffe en beslutning der ikke er på et falsk grundlag. Men hvis du selv føler det er for stressende ift om han vil kommer efter dig og dine børn, så synes jeg også det er ok at holde det for dig selv. Din og dine børns sikkerhed kommer først. Tror bare du må mærke efter hvad der føles rigtigt. 

Jeg ville ikke sige noget, og det er egentlig fordi jeg ville være klar over, at min grund til at sige det i en eller anden grad handlede om, at jeg var møg såret og jeg derfor ikke ville kunne tage mine egne følelser ud af ligninger.

Jeg ville derimod kræve en snak med den kære mand - I er voksne mennesker, og han har såret dig. Han har forgivet, at der måske var en fremtid samtidig med, at han var dybt involveret med en anden. Det ville jeg have lov at sige til ham, give udtryk for min kedafdethed, og så give ham et håb med (sammen med det sidste los i røven), nemlig et håb om, at ham vil modnes til at tænke på andre menneskers følelser, og ikke bare sin egen lyst til kvindeligt selskab.