Dage med mindre liv

Hej

Sagen er den at jeg til tider har en meget stille baby i maven, som i der nærmest ikke bevæger. Nogle dage er jeg heldig, at få en  masse bevægelse i et par dage. Men så kommer der stille dage igen, hvor jeg måske kun mærke svagt til baby 3-6 gange. Det fylder utroligt meget i min graviditet, og frygten for at noget går galt er så overvælende. Disse dage fylder frygten meget og jeg føler ikke jeg kan foretage mig noget, for alt jeg vil baby vil rører sig lidt. Føler ikke jeg kan reagerer på hver gang jeg mærker mindre liv og ringe til fg. Så mit spørgsmål er om der er andre der har prøvet at have det sådan ? og hvordan tacklede i det ?  Har prøvet at snakke med min jordmor om det, hun sagde alle babyer er forskellige. Men kender så mange der har mistet, så har svært ved at bruge de ord til så meget

Hvor langt er du henne? 

Der er mange gode grunde til at man kan mærke mindre liv nogle gange. Baby kan fx have vendt sig med ryggen ud mod din mave så den sparker indad mod din ryg hvor man ikke mærker det så meget. MEN hvis du føler dig utryg skal du reagere! Det er ikke din opgave at sortere fra hvornår der er behov for at undersøge det nærmere. Det er fødegangens opgave, for det er de uddannede til. Så jeg vil sige at du skal reagere på det du føler og så stole på den vejledning du får i telefonen, hvad end du skal ind til check eller de vurderer at alt er fint. Du er ikke til besvær og det er din fornemmeste opgave som mor at reagere

Jeg kan godt følge dig. Jeg mærkede først baby i uge 30, sådan da! - jeg havde foranliggende højt placeret placenta, dertil som ovenstående skriver, så havde min baby ryggen ud ad og sparkede ind mod mig. Det kostede mig jævnlige scanninger og jeg havde åbenbart verdens mest aktive baby. Mit råd er, at hvis alt er godt med baby, så hav tillid til det. Du kender din baby og babys rytme og hvis di har en reel bekymring så ring til fg.

Agma skriver:

Hvor langt er du henne? 

Der er mange gode grunde til at man kan mærke mindre liv nogle gange. Baby kan fx have vendt sig med ryggen ud mod din mave så den sparker indad mod din ryg hvor man ikke mærker det så meget. MEN hvis du føler dig utryg skal du reagere! Det er ikke din opgave at sortere fra hvornår der er behov for at undersøge det nærmere. Det er fødegangens opgave, for det er de uddannede til. Så jeg vil sige at du skal reagere på det du føler og så stole på den vejledning du får i telefonen, hvad end du skal ind til check eller de vurderer at alt er fint. Du er ikke til besvær og det er din fornemmeste opgave som mor at reagere

Jeg er i uge 35.  

Tak det er netop det, at jeg ved jeg skal reagerer Men at det er så ofte og tit at der ikke er bevægelse derinde, og alt har indtil nu være fint. Så selvom det er min opgave som mor at reagerer, så føler jeg at den opgave meget svær at varetage. For som min jordmor sagde så er alle børn forskellige, nogle er bare stille. Så hvornår skal jeg reagerer på det, syntes jeg er utrolig svær.

Anonym skriver:

Jeg kan godt følge dig. Jeg mærkede først baby i uge 30, sådan da! - jeg havde foranliggende højt placeret placenta, dertil som ovenstående skriver, så havde min baby ryggen ud ad og sparkede ind mod mig. Det kostede mig jævnlige scanninger og jeg havde åbenbart verdens mest aktive baby. Mit råd er, at hvis alt er godt med baby, så hav tillid til det. Du kender din baby og babys rytme og hvis di har en reel bekymring så ring til fg.

Ja... desværre har mit barn ingen rytme what so ever, selvom jeg snart skal føde. Havde din baby også meget forskellige bevægelsemønster, altså om den vendte sig rundt så den nogle gange lagde ud mod ryggen ?

Jlow skriver:

Jeg er i uge 35.  

Tak det er netop det, at jeg ved jeg skal reagerer Men at det er så ofte og tit at der ikke er bevægelse derinde, og alt har indtil nu være fint. Så selvom det er min opgave som mor at reagerer, så føler jeg at den opgave meget svær at varetage. For som min jordmor sagde så er alle børn forskellige, nogle er bare stille. Så hvornår skal jeg reagerer på det, syntes jeg er utrolig svær.

Ja, jeg kan godt huske følelsen. Men hvis du har prøvet alle de forskellige tricks til at få baby igang og det ikke virker, ville jeg ringe. 3-6 gange på en dag er jo ikke meget liv, men hvis du fx har travlt på arbejde mærker du måske heller ikke alle gangene. 

Det der med at spise en is/drikke noget koldt og sødt virkede ikke altid hos mig, men hvis jeg lagde mig ned og slappede helt af og lavede vejrtrækningsøvelser eller knibeøvelser så skete der tit det, at hun bevægede sig. Måske var det noget med det rytmiske i det eller hvad ved jeg. Ellers hvis jeg puffede lidt kraftigt til hende kunne jeg få hende lidt igang.

Men de gange hvor jeg har været i tvivl har jeg ringet og er altid blevet taget godt imod.  De siger jo selv til en at man skal ringe hvis man er i tvivl og da jeg spurgte ind til det hos min jordemoder fortalte hun at det skam var noget de mente ret alvorligt, det er altså ikke bare en floskel de fyrer af. 

Min første graviditet lå moderkagen foran og babyen lå forkert for jeg mærkede først babyen de sidste 2 mdr og han var sååååå aktiv uden jeg viste det. 

denne gang omg altså jeg tror jeg har en der aldrig sover  jeg er snart i uge 32

men jeg vil sige så længe du mærker den hverdag så skal du bare nyde den hygger putter i din mave for ja som din jordemor sig alle børn er forskellige og hvor lidt og hvor meget man mærker men så længe du mærker liv hverdag og kunne se du skrev du er i uge 35 også er det jo ikke altid de bevæger sig så meget du får snart en dejlig baby ud i dine arme 

Min nummer 2 var enten psykotisk aktiv eller helt stenet. Det gav meget stress, fordi jeg aldrig vidste, hvornår hun ville have en "sovedag". Isterninger, sukker, alt blev afprøvet uden effekt på den dovne dage. Jeg var forbi sygehuset et par gange og fik hende tjekket. 

Hun var sund og rask, da hun kom ud, men det var altså en pænt belastende slutspurt. Jeg kender problematikken! 

Agma skriver:

Ja, jeg kan godt huske følelsen. Men hvis du har prøvet alle de forskellige tricks til at få baby igang og det ikke virker, ville jeg ringe. 3-6 gange på en dag er jo ikke meget liv, men hvis du fx har travlt på arbejde mærker du måske heller ikke alle gangene. 

Det der med at spise en is/drikke noget koldt og sødt virkede ikke altid hos mig, men hvis jeg lagde mig ned og slappede helt af og lavede vejrtrækningsøvelser eller knibeøvelser så skete der tit det, at hun bevægede sig. Måske var det noget med det rytmiske i det eller hvad ved jeg. Ellers hvis jeg puffede lidt kraftigt til hende kunne jeg få hende lidt igang.

Men de gange hvor jeg har været i tvivl har jeg ringet og er altid blevet taget godt imod.  De siger jo selv til en at man skal ringe hvis man er i tvivl og da jeg spurgte ind til det hos min jordemoder fortalte hun at det skam var noget de mente ret alvorligt, det er altså ikke bare en floskel de fyrer af. 

Nej det er det nemlig ikke. Jeg kan mærke der er liv der inde, på et eller andet tidspunkt bliver der trukket en arm eller fod til sig, eller lige flyttet sig, men det tager tid og så bliver der bare stille igen. Ja. jeg sengeliggende grundet bækkenløsning, så burde faktisk kunne mærke det hele.

Dejligt du fandt noget der virkede, jeg må prøve det samme.... Fik du gang i hende, eller rykkede hun sig også bare en smule ? Isvand, sukker, og hårde puf har ingen effekt på de stille dage. nogle gange kan puf få gang i en bevægelse efter 30 min. Det er bare længe at puffe hårdt til maven. 

Du har så meget ret, tror også måske jeg skal prøve at ligge skyldfølelsen over at være "besværlig  hele tiden væk". Men det er jo vigtigts baby har det godt 

fehår skriver:

Min nummer 2 var enten psykotisk aktiv eller helt stenet. Det gav meget stress, fordi jeg aldrig vidste, hvornår hun ville have en "sovedag". Isterninger, sukker, alt blev afprøvet uden effekt på den dovne dage. Jeg var forbi sygehuset et par gange og fik hende tjekket. 

Hun var sund og rask, da hun kom ud, men det var altså en pænt belastende slutspurt. Jeg kender problematikken! 

Selvom jeg ked af du oplevede det samme er det også rart ikke at være alene. Ja det er sygt hårdt psykisk, nogle gange føler jeg ikke jeg kan lave en aftale hvor jeg er væk hele dagen. For hvis det bliver en stille dag, kan jeg ikke rumme at sidde og lade som alt er okay, når alt jeg tænker på er at jeg skal finde et sted og ligge mig ned og få lidt liv, og mærke mit barn stadig er her 

Hvad dage valgte du egentligt at ringe ind ?, var der noget specifikt der gjorde det for dig, at idag reagerer du ?