MEGET mor-glad, meget længe.

Hej. Jeg skriver fordi jeg så småt er begyndt at tvivle på, om vi gør noget galt herhjemme. Siden april ca, er det kun mor der duer. Jeg synes det er lidt ekstremt og alle siger det er en fase, men nu har det stået på i ni måneder. Jeg forsøger generelt bare at omfavne hans behov for mig og vi rummer begge, at han har det sådan. Men det begynder at trække tænder ud, fordi hvert eneste toiletbesøg, bad osv jeg skal tage, så bryder verden sammen for ham. Han græder helt vildt, så snart han fornemmer at jeg skal gå (bare ind i et andet rum). Vi har hele tiden sørget for at forklare hvad jeg skal, sige farvel osv. så jeg synes heller ikke vi har “snydt” ham der, så han eventuelt kunne være bange af den grund.  Så snart jeg ikke er i huset, er der ingen problemer og far kan fint bruges. Men når jeg er her vil han helst bare være på mig konstant. Han er ellers en meget udadvendt og glad dreng, sover også godt.
er der andre som har oplevet dette over så lang en periode? Så vil jeg rigtig gerne høre det

vi har altid begge to puttet ham og far havde barsel med ham i to måneder og er generelt ligeså meget “på banen” som jeg er. 

Anonym skriver:

Hej. Jeg skriver fordi jeg så småt er begyndt at tvivle på, om vi gør noget galt herhjemme. Siden april ca, er det kun mor der duer. Jeg synes det er lidt ekstremt og alle siger det er en fase, men nu har det stået på i ni måneder. Jeg forsøger generelt bare at omfavne hans behov for mig og vi rummer begge, at han har det sådan. Men det begynder at trække tænder ud, fordi hvert eneste toiletbesøg, bad osv jeg skal tage, så bryder verden sammen for ham. Han græder helt vildt, så snart han fornemmer at jeg skal gå (bare ind i et andet rum). Vi har hele tiden sørget for at forklare hvad jeg skal, sige farvel osv. så jeg synes heller ikke vi har “snydt” ham der, så han eventuelt kunne være bange af den grund.  Så snart jeg ikke er i huset, er der ingen problemer og far kan fint bruges. Men når jeg er her vil han helst bare være på mig konstant. Han er ellers en meget udadvendt og glad dreng, sover også godt.
er der andre som har oplevet dette over så lang en periode? Så vil jeg rigtig gerne høre det

vi har altid begge to puttet ham og far havde barsel med ham i to måneder og er generelt ligeså meget “på banen” som jeg er. 

Min yngste er 4 1/2 år og her er det også kun mor der dur og sådan har det været lige siden han blev født. Når jeg har weekendarbejde er der ingen problemer, så kan far godt alle ting. Ellers hvis han har valgmuligheden, så er det kun mor. Undtagen hvis han er sur på mig, så kan far også gøre ting. Far kan heller ikke putte, hvilket slider på mig rigtig meget for engang imellem har den store også behov for sin mor og hvis jeg så ligger og snakker med ham så råber og skriger og græder den yngste hjerteskærende og han bliver ved indtil jeg kommer. Jeg synes at det er rigtig hårdt og nogle gange så gør vi sådan at får simpelthen må gå med ham, så den store også kan få lidt alene tid med sin mor. Hvis vi sidder i sofaen og ser fjernsyn, så kan han heller ikke sidde ved siden af mig. Han skal sidde ovenpå mig. Jeg trøster mig lidt ved at han jo nok ikke gør det når han er 15 år

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han jo også får valget? Hvis du er hjemme og far ikke dur, så gør du, hvad det er han gerne vil (puttes, toiletbesøg osv). 

Måske er jeg et monster for at spørge, om det er værd at tage kampen? Altså at han må acceptere, at far tørrer numsen (eller hvad det er) og at skrig/skrål/gråd faktisk ikke virker?

Det er trods alt hverken farligt eller en fremmed, der gør det. 

Men måske er jeg bare helt forkert på den

Jeg er enig med Savanna, hvis det går jer på, så må I jo tage kampen.

Der er ingen der siger, man ikke må græde og skrige og blive rasende, når man ikke får sin vilje - men far er lige så godt i stand til fx at gå med på toilettet eller give bad. Så jeg ville roligt sige, hvis jeg var far: Jeg kan godt mærke, at du bliver vred/ked af det nu, og det er også irriterende, at mor ikke kan hjælpe lige nu. Men jeg skal nok hjælpe dig og blive her.

Det er selvfølgelig ikke rart at høre på et barn der er ulykkeligt og græder efter dig. Men du skal også vise dit barn, at du har tillid til at far kan lige så godt som dig - så hvis I har sagt at far gør det - så skal det også være far der gør det. Det er jo ikke synd for ham, at han skal bades af sin rare far, som elsker ham. 

Måske kan du prøve at have travlt med noget, lige når det er badetid - fx bage boller eller noget, så du har en undskyldning for ikke at kunne hjælpe, hvis det gør det lettere.

Jeg har tre børn - sådan var det også med de to ældste…kan ikke huske hvornår det stoppede, men det var sådan i laaaang tid. 
Den yngste på 4 år vil også helst have mor gør alt - skære hans mad ud, give ham bad, putte osv. er jeg i bad går han også op og leger på værelset for så er han i nærheden af mig. 
der er intet når jeg ikke er hjemme.

så tænker at det nok skal udligne sig mere På et tidspunkt☺️