Jeg går hjemme på barsel med vores datter på fire måneder. Vi har også en søn på fire år, som går i børnehave. Siden jeg fødte har han haft en del fridage, ligesom han har rimelig korte dage med få undtagelser. Han overgår snart til deltidsplads her under min barsel.
Sagen er dog den, at jeg har ADD, og jeg har en historik med tidligere fødselsdepression. Jeg er ret skrøbelig psykisk, og min ADD gør, at jeg i særlig grad har et behov for pauser og søvn, som der jo ikke er meget af om natten med en baby. Derfor har jeg brug for, at min store dreng kommer i børnehave. Som sagt ikke lange dage, men det er nødvendigt for mig at kunne passe på mig selv her i starten, sove når baby sover og alle disse ting, jeg ikke kan når min søn er hjemme.
Op til ferien havde min søn fri en længere periode før juleferien startede. Han havde noget klatvis sløjhed, og ville ikke afsted, så det var derfor.
Da min mand hentede hans overtøj dagen før børnehaven gik på ferie, kom vores søns ene pædagog ud og skamroste min mand. At det var SÅ dejligt vi valgte at holde ham hjemme, nu hvor pandemien virkelig raser. At tusind tak fordi vi tænkte på pædagogerne, for det gør regeringen ikke med de anbefalinger der er, så det var så sødt af os.
Min mand blev så paf han ikke sagde fra. Men nu er jeg lidt fortvivlet, fordi det virker som om børnehaven forventer vi bare beholder ham hjemme så, men det kan jeg altså ikke holde til at gøre hver dag, det er for meget med mine vanskeligheder.
Hvad gør man så, for at ikke at skabe en træls situation? Jeg føler jo de indirekte har sagt nu, at det er usolidarisk og ikke særlig venligt at sende ham afsted, nu hvor jeg går hjemme.
Hvad gør jeg så, når jeg har det behov?
