Søger fødselsberetninger (små kvinder)

r3b3cca skriver:

Stadig tak for jeres beretninger. Kan allerede mærke når jeg læser dem, at jeg er spændt på samtalen i morgen. Jeg er blevet en smule mere åben overfor muligheden ved at læse jeres… 

Det er jo nok almindeligt at være bange for en fødsel. Tror jeg har bildt mig selv ind i mange år at det var min eneste mulighed, fordi min mor selv har fået 4 kejsersnit. Hun er lige så lille om mig, så der var ingen af babyerne der vendte den rigtige vej og jeg forestiller mig nok at mit forløb vil blive det samme. Men det kan man jo aldrig vide. Samtidig er jeg nok bare nervøs generelt fordi jeg for et år siden også havde en graviditet udenfor livmoderen (som jeg blev opereret for) og et par måneder senere også en spontan abort. Så det er tredje graviditet indenfor et år. Og jeg er inderligt træt af at være bange. Bange for at føde og miste igen og alt andet som graviditet medbringer. Og den frygt har jeg nok også lagt i fødslen, at hvis jeg endelig når dertil, så er det nok der det går galt, tænker jeg. Pessimistisk tankegang i know, men den er svær at ligge fra sig og bare give sig selv lov til at være glad og glæde sig. 

Nu blev i sku næsten lige til er dagbogsopslag i stedet. Men så har i fået den med haha. 

Jeg tænker det er helt normalt at være både bange og nervøs for fødslen. Specielt som førstegangsfødende. Man hører en masse beretninger om bristninger, voldsomme smerter, blod etc. Og ser man fødsler på film så skriger kvinderne i vilden sky og mændenes besvimer osv. 

jeg var også meget nervøs op til min fødsel. Men blev ved at huske mig selv på. At folk jo stadig for flere børn efter (eller mange gør ihverfald) så, så slemt kan det vel heller ikk være.

og ærligt. Når man ligger der træt og udmattet efter en fødsel og presseveerne går i gang ( som slet ikke gør ondt men er en befrielse) og den lille 37 grader varme baby kommer ud og ligger på ens brystkasse. Så glemmer man alt hvad man lige har været igennem. 
det er vitterligt den fedeste oplevelse jeg nogensinde har haft. At mærke hvordan kroppen arbejder selv. Det er ubeskriveligt  

r3b3cca skriver:

Hejsa. Jeg er gravid (18+5) og har heldigvis lang tid til fødselstidspunktet. Jeg har bedt om lov til at få et planlagt kejsersnit og skal i morgen op og snakke med jordemor omkring det. De har sagt at hvis jeg holder fast i beslutningen så vil de gerne give mig kejsersnit. Men nu vil jeg give det endnu en chance, for at overtale mig selv om, at en naturlig fødsel er en mulighed. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor jeg ikke ønsker at føde selv, men tanken omkring hele forløbet skræmmer mig, SÅ..... derfor søger jeg nu beretninger om alle former for fødsler og forløbene. 

Jeg ønsker også meget gerne at meget petite piger/kvinder skriver om deres. Jeg er selv meget lille og dette er også noget som skræmmer mig. Før graviditet: 160cm og 42kg.

Jeg har desværre en dårlig fødselsoplevelse. 
Jeg var også bange for at føde vaginalt, men kunne ikke få lov til at få kejsersnit. Jeg var i kendt jordemoderordning så følte jeg blev hørt.

Jeg havde indfundet mig med tanken om at skulle føde vaginalt og fik lavet en god fødselsplan med jordemoderen. Desværre blev der ikke tydligt skrevet at jeg ikke ønskede forløsning med kop. 
Så da valget stod mellem kop og kejsersnit. Dikterede lægen at det skulle være kop tiltrods for protester fra min mand og jeg. 

jeg sidder her 3,5 måneder senere med inkontinens, en bristning (grad 3) der ikke vil hele, tiltrods for der ingen infektion er eller har været. 
SÅ min opfordring er at lav en super detaljeret plan med din jordemoder hvis du vælger at føde. 

Der findes dårlige oplevelser om alt, så læs de gode og snak med din jordemoder og evt læge og få skrevet dine holdninger til smertestillende og forløb ind og gerne af en læge, så bliver det som regel overholdt bedre…

SKXXX skriver:

Jeg er lidt større end dig med mine 168 centimeter og 53 kilo, men jeg havde overordnet set en god fødsel. Ingen smertestillende og relativt hurtigt. Jeg havde ingen problemer med at føde min søn på 51 centimeter og 3850 gram, men jeg fik en tredjegradsbristning. Denne er helet fint op, men jeg mærker stadig lidt til det. Samtidig har det betydet, at jeg ikke må føde vaginalt igen, så min næste fødsel bliver med planlagt kejsersnit. 

Jeg håber ikke, at jeg skræmmer dig med min lidt trælse historie, men nu skrev du, at du gerne ville høre alle historierne. 

Må jeg spørger hvor slem din 3. grads bristning var siden du fik af vide at du ikke må føde vaginalt igen? Jeg fik også en 3. grads (lidt af ringmusklen gik i stykker og hele mellemkødet) men jeg fik ikke noget af vide om en evt næste fødsel og jeg har selv mine tvivl om jeg tør igen

Til ts: jeg var et lille nibs da jeg blev gravid. 163 høj og 50 kg. Jeg havde en rigtig god fødsel bortset fra ovenstående. Det tog ca 7 timer og jeg var ikke i nærheden af at tro jeg jeg skulle dø og hvad jeg ellers havde læst om inden. Jeg fik desuden af vide at jeg havde et stort bækken, så det kan man åbenbart godt have selvom man er lille. Lattergas var guld værd for mig selvom jeg først fik det da jeg var 8 cm åben. Fik også pudendus men jeg er i tvivl om effekten af den. Jeg kan varmt anbefale bogen fødsel og smerte den går også ind i nogle af de psykologiske aspekter ved en fødsel 

Anonym skriver:

Må jeg spørger hvor slem din 3. grads bristning var siden du fik af vide at du ikke må føde vaginalt igen? Jeg fik også en 3. grads (lidt af ringmusklen gik i stykker og hele mellemkødet) men jeg fik ikke noget af vide om en evt næste fødsel og jeg har selv mine tvivl om jeg tør igen

Til ts: jeg var et lille nibs da jeg blev gravid. 163 høj og 50 kg. Jeg havde en rigtig god fødsel bortset fra ovenstående. Det tog ca 7 timer og jeg var ikke i nærheden af at tro jeg jeg skulle dø og hvad jeg ellers havde læst om inden. Jeg fik desuden af vide at jeg havde et stort bækken, så det kan man åbenbart godt have selvom man er lille. Lattergas var guld værd for mig selvom jeg først fik det da jeg var 8 cm åben. Fik også pudendus men jeg er i tvivl om effekten af den. Jeg kan varmt anbefale bogen fødsel og smerte den går også ind i nogle af de psykologiske aspekter ved en fødsel 

Det kan du tro! 
Min bristning var faktisk kun en grad 3a og altså i den milde ende. Selve operationen osv. gik rigtig fint, og jeg er kommet mig uden videre mén. Alle de første undersøgelser indikerede, at der ikke var noget i vejen for at føde selv igen, indtil jeg blev scannet, og de fandt ud af, at særligt en af de ramte muskelgrupper er så ødelagt,  at den ikke kan trænes op igen. Det betyder, at hvis jeg brister igen, regner de med, at jeg vil få et noget ringere funktionsniveau. Samtidig har jeg et meget kort mellemkød efter at være blevet syet sammen, så der er stor risiko for, at jeg brister igen.

Jeg havde inden konklusionen om kejsersnit også mine skrupler. Jeg tænkte meget over, om jeg ville turde at presse ordentligt. Jeg var dog nået frem til at foretrække vaginal fødsel, indtil jeg blev scannet. 

Det kan du tro! 
Min bristning var faktisk kun en grad 3a og altså i den milde ende. Selve operationen osv. gik rigtig fint, og jeg er kommet mig uden videre mén. Alle de første undersøgelser indikerede, at der ikke var noget i vejen for at føde selv igen, indtil jeg blev scannet, og de fandt ud af, at særligt en af de ramte muskelgrupper er så ødelagt,  at den ikke kan trænes op igen. Det betyder, at hvis jeg brister igen, regner de med, at jeg vil få et noget ringere funktionsniveau. Samtidig har jeg et meget kort mellemkød efter at være blevet syet sammen, så der er stor risiko for, at jeg brister igen.

Jeg havde inden konklusionen om kejsersnit også mine skrupler. Jeg tænkte meget over, om jeg ville turde at presse ordentligt. Jeg var dog nået frem til at foretrække vaginal fødsel, indtil jeg blev scannet. 

Tusinde tak. Og hvor godt at du blev scannet! Tanken om at ende med inkontinens er ret skræmmende! 

Jeg fik også en 3a bristning, men jeg fik ingen undersøgelser eller scanninger efterfølgende. Jeg tror jeg hælder til kejsersnittet, men altså kun pga. bristningen da jeg ellers havde en fin fødsel

r3b3cca skriver:

Hejsa. Jeg er gravid (18+5) og har heldigvis lang tid til fødselstidspunktet. Jeg har bedt om lov til at få et planlagt kejsersnit og skal i morgen op og snakke med jordemor omkring det. De har sagt at hvis jeg holder fast i beslutningen så vil de gerne give mig kejsersnit. Men nu vil jeg give det endnu en chance, for at overtale mig selv om, at en naturlig fødsel er en mulighed. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor jeg ikke ønsker at føde selv, men tanken omkring hele forløbet skræmmer mig, SÅ..... derfor søger jeg nu beretninger om alle former for fødsler og forløbene. 

Jeg ønsker også meget gerne at meget petite piger/kvinder skriver om deres. Jeg er selv meget lille og dette er også noget som skræmmer mig. Før graviditet: 160cm og 42kg.

Jeg er 150 cm og har haft 3 fødsler uden problemer. Det er vel ikke højden der er afgørende, men bækkenet?  

Anonym skriver:

Tusinde tak. Og hvor godt at du blev scannet! Tanken om at ende med inkontinens er ret skræmmende! 

Jeg fik også en 3a bristning, men jeg fik ingen undersøgelser eller scanninger efterfølgende. Jeg tror jeg hælder til kejsersnittet, men altså kun pga. bristningen da jeg ellers havde en fin fødsel

Ej, hvor vildt! Jeg blev undersøgt mange gange og havde også et forløb med en fysioterapeut med genoptræning af bænkenbunden. Det må være hårdt ikke at blive undersøgt. Følte du dig ikke overladt til dig selv?

SKXXX skriver:

Ej, hvor vildt! Jeg blev undersøgt mange gange og havde også et forløb med en fysioterapeut med genoptræning af bænkenbunden. Det må være hårdt ikke at blive undersøgt. Følte du dig ikke overladt til dig selv?

Jo meget. Min kæreste fik heller ingen hjælp til baby og jeg var jo bundet til sengen. Jeg fik dog besøg af en fys samme dag som jeg fødte mht at genoptræne bækkenbunden, men ellers var det kun den normale 8 ugers undersøgelse. Måtte endda selv bede om smertestillende. Endte med at få et morfin præparat pga mange smerter, som dog heldigvis hjalp

Men jeg må indrømme at ks også skræmmer mig Synes man læser mange grimme historier