Søger fødselsberetninger (små kvinder)

Hejsa. Jeg er gravid (18+5) og har heldigvis lang tid til fødselstidspunktet. Jeg har bedt om lov til at få et planlagt kejsersnit og skal i morgen op og snakke med jordemor omkring det. De har sagt at hvis jeg holder fast i beslutningen så vil de gerne give mig kejsersnit. Men nu vil jeg give det endnu en chance, for at overtale mig selv om, at en naturlig fødsel er en mulighed. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor jeg ikke ønsker at føde selv, men tanken omkring hele forløbet skræmmer mig, SÅ..... derfor søger jeg nu beretninger om alle former for fødsler og forløbene. 

Jeg ønsker også meget gerne at meget petite piger/kvinder skriver om deres. Jeg er selv meget lille og dette er også noget som skræmmer mig. Før graviditet: 160cm og 42kg.

Man kan sagtens have fine nemme fødsler selvom man er lille jeg er 160 og vejer/vejede mellem 43-45 i starten af begge mine graviditeter. Fødte helt normalt, på få timer, uden smertestillende og uden at gå i stykker

r3b3cca skriver:

Hejsa. Jeg er gravid (18+5) og har heldigvis lang tid til fødselstidspunktet. Jeg har bedt om lov til at få et planlagt kejsersnit og skal i morgen op og snakke med jordemor omkring det. De har sagt at hvis jeg holder fast i beslutningen så vil de gerne give mig kejsersnit. Men nu vil jeg give det endnu en chance, for at overtale mig selv om, at en naturlig fødsel er en mulighed. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor jeg ikke ønsker at føde selv, men tanken omkring hele forløbet skræmmer mig, SÅ..... derfor søger jeg nu beretninger om alle former for fødsler og forløbene. 

Jeg ønsker også meget gerne at meget petite piger/kvinder skriver om deres. Jeg er selv meget lille og dette er også noget som skræmmer mig. Før graviditet: 160cm og 42kg.

Jeg er 166 cm høj og vejede 46-48 kg da jeg blev gravid. 
jeg havde ingen gener inder min graviditet udover den normale træthed. 

40+1 kl 19:30 begyndte der at rumsterer meget i min mave og fik hvad jeg troede var ligementsmerter. Gjorde ikke rigtig ondt, men nev en del. Et par timer efter nev det stadig on/off. Og omkring kl 00:30 var jeg ikk i tvivl om at jeg havde veer. Ringede til fødegangen som tog mig ind og undersøgte mig og konstaterede jeg var i fødsel da livmoderhalsen var væk og jeg havde åbnet mig 1 cm. Blev sendt hjem med er par panodiler og en beroligende pille at sove på. Veerne tog til i løbet af natten. Men dog ikk regelmæssigt. Omkring 05:30 tog det rigtig til og ringede til fødegangen igen som tog mig ind. Havde åbnet mig 3 cm. De gav mig en morfininsprøjtning i låret og jeg blev indlogeret på en lille stue. Veerne tog fortsat til og omkring kl 14 var jeg 6 cm åben og kom på fødestue. Kan ikk huske hvad tid vandet gik. Men husker det gik mens jeg sad på toilettet pga det lavment man får. 18:30 startede presseveerne og 18:50 var min søn født. Mine presseveer var så kraftige og startede da jeg var 8 cm åben. Så jordmoder måtte presse mod så jeg ikke risikerede at flække. 9 cm, der blev jeg klippet. Men slap med 2 sting. Har ingen men eller gener af det idag og mærkede det ikke. 
49 cm land og 3170 gr. 
ved fødslen vejede jeg 65 kg. 
Jeg fik ikke andet smertelindrende end den ene morfinsprøjte. 

En måned efter fødslen vejede jeg 55 kg og den vægt har jeg lagt på siden. 

alt i alt havde jeg en god fødsel selvom den tog list over 23 timer fra den først rumsteren i maven. 

Jeg er lidt større end dig med mine 168 centimeter og 53 kilo, men jeg havde overordnet set en god fødsel. Ingen smertestillende og relativt hurtigt. Jeg havde ingen problemer med at føde min søn på 51 centimeter og 3850 gram, men jeg fik en tredjegradsbristning. Denne er helet fint op, men jeg mærker stadig lidt til det. Samtidig har det betydet, at jeg ikke må føde vaginalt igen, så min næste fødsel bliver med planlagt kejsersnit. 

Jeg håber ikke, at jeg skræmmer dig med min lidt trælse historie, men nu skrev du, at du gerne ville høre alle historierne. 

Jeg er 150 cm og alm af bygning og har uden problemer født tre gange og det er ikke små børn jeg føder 3555g, 4055g og 4125 g - Jeg er ikke gået i stykker overhovedet og har haft korte "behagelige" fødsler 8 t, 3 t og 4 t. Det er en kæmpe oplevelse så det synes jeg virkelig at du skal gøre.

Den 4. Og sidste endte i et meget akut kejsersnit og det kan man selvfølgelig ikke helt samligne med et planlagt kejsersnit, da jeg var i fuld narkose og først så min baby efter 8 timer, men det var bare slet ikke det samme og jeg savnede sådan at få den varme slimede klump op på brystet , for det er altså bare det største plus at det gjorde mega hammer ondt bagefter, for mig meget værre end en fødsel. (For god ordens skyld havde det intet med min størrelse af gøre at det endte i akut kejsersnit)

Tak for jeres beretninger. Jeg læser dem og følger med send endelig flere

Er ikke petit men almindelig i højde og vægt, dog vil jeg gerne slå et slag for naturlig fødsel. Jeg endte selv i et akut kejsersnit, 5 dage indlagt, de første 2 måneder kunne jeg ikke gå mere end 1000 skridt og nu her knap 7mdr senere mærker jeg stadig relativt ok til hvis jeg bare overanstrenger mig den mindste smule.

Det har også kostet mig en forstoppelse siden fødslen, som gør jeg spiser mange magnesia, drikker movicol og får stikpiller mod hæmorider.

Bare lige hvis du tænkte at kejsersnittet var en letter løsning.

Hejsa,

Mine normale mål er 168 cm og 46-47 kg.

Jeg var også bange for at føde, og havde det sådan inden at hvis det blev et kejsersnit ville jeg nok blive lettet… Min mor havde sagt at det der med at føde var nok ikke noget for mig. Forstod slet slet slet ikke en bekendt der talt om at hun gerne ville prøve at føde igen… Jeg mener - det gør jo pisse ondt som ind i helvede!!!!

Var så sygt heldig at komme med i noget der hed kendt Jordmoderordning med det første barn.  Så hende der lagde de der stikpiller op var også den samme som hjalp mig under fødslen senere. Helt trygt. Jeg ville gerne have en epidural, og det fik jeg uden problemer (overvejede kort at lade være for så slemt var det altså ikke, men tænkte det jo ville blive værre og bedre at holde mig til planen). Fik også en pudendus da hun skulle presses ud. Der er ingen garantier hvad der sker under fødsler, men jeg oplevede virkelig god smertedækning og det gjorde altså ikke særlig ondt, havde overskud til alt muligt under den epidural… Men nogen burde have fortalt mig om efterveer og tudedag på 3. Dagen

Med nummer to var jeg indstillet på en gentagelse af første fødsel. Det var jo gået så fint. Men det gik noget stærkere, det var jeg dog ikke selv klar over. Arbejdede bare hen mod at der kunne bestilles en epidural, men da jeg kunne mærke noget mellem mine ben var jeg godt klar over det løb var kørt, og pudendus nåede jeg heller ikke…

Jeg er glad for begge oplevelser, og særligt rækkefølgen Tag en god snak med jordemoderen om dine bekymringer, og gør det der er bedst for dig. Der er ikke noget rigtig eller forkert tænker jeg i hvert fald. 

Jeg er 165cm høj og jeg vejede 67kg da jeg blev gravid første gang, tog 25kg på, fødte min søn på 4.500g og 56cm uden komplikationer. 

Anden fødsel 10 år efter første, tog jeg 14kg på, fødte min datter hjemme i stuen i fødekar, hun var 4.400g og 55cm og heller ingen komplikationer. 

Begge mine fødselsberetninger ligger her på baby.dk under debat, fødsel og herunder fødselsberetninger

Vil varmt anbefale dig at høre podcast serien fra fødselskanalen, det er 2 jordemødre som har lavet podcast der handler om graviditet, fødsel og barsel. De er en kæmpe ressource i forhold til så mange emner og de har nogle virkelig gode om fødsler og de vender emnerne på sådan en god måde, og ud over det har de også virkelig mange gode fødselsberetninger de læser op og taler om. Og så det mega fedt de er jordemødre for de har så mange faglige indspark der er så gode og som man ikke vil tænke på selv. 

Stadig tak for jeres beretninger. Kan allerede mærke når jeg læser dem, at jeg er spændt på samtalen i morgen. Jeg er blevet en smule mere åben overfor muligheden ved at læse jeres… 

Det er jo nok almindeligt at være bange for en fødsel. Tror jeg har bildt mig selv ind i mange år at det var min eneste mulighed, fordi min mor selv har fået 4 kejsersnit. Hun er lige så lille om mig, så der var ingen af babyerne der vendte den rigtige vej og jeg forestiller mig nok at mit forløb vil blive det samme. Men det kan man jo aldrig vide. Samtidig er jeg nok bare nervøs generelt fordi jeg for et år siden også havde en graviditet udenfor livmoderen (som jeg blev opereret for) og et par måneder senere også en spontan abort. Så det er tredje graviditet indenfor et år. Og jeg er inderligt træt af at være bange. Bange for at føde og miste igen og alt andet som graviditet medbringer. Og den frygt har jeg nok også lagt i fødslen, at hvis jeg endelig når dertil, så er det nok der det går galt, tænker jeg. Pessimistisk tankegang i know, men den er svær at ligge fra sig og bare give sig selv lov til at være glad og glæde sig. 

Nu blev i sku næsten lige til er dagbogsopslag i stedet. Men så har i fået den med haha.