Gravid, ikke planlagt!?

Hej!

Jeg forstår simpelthen ikke denne del; I har ikke sagt “nu gør vi det”, men smidt præventionen for et år siden?

Det er vel imponerende, at det ikke er sket før?

Jeg kan sagtens forstå dine følelser omkring det. Det er jo stort at blive forældre og kræver en del ansvar. Man bliver mere bundet og kan ikke bare aflevere baby tilbage. Jeg er sikker på du har din families fulde opbakning. Det lyder til at det er den der holder dig tilbage. Jeg er helt sikker på det hele nok skal gå og at du kommer til at nyde din graviditet og baby til den tid 

Nogen gange er det nemmere at blive forældre mens man studerer, da der er en anden fleksibilitet. Og ja familien skal helt sikkert nok bakke op! 
Min mor fik mig da hun var 23, og jeg elsker hun ikke er ældre nu  

Det er helt naturligt at blive en smule chokeret/i tvivl når ,an pludselig befinder sig i en livsomvæltende situation.

men at kalde det uplanlagt, når man har smidt præventionen er vist ikke helt rigtigt.

men det lyder måske som om din kæreste er mere klar til barnet end dig, og måske er du gået med på at droppe præventionen for at gøre ham glad selvom du kun er 80-90% klar og håbede, det ville tage længere tid før det lykkedes. 

så nu står du i det, og så kommer tvivlen måske snigende. Du skal ikke tænke på andres meninger og holdninger, men mærke 100% efter i din mave og tage nogle snakke med din kæreste. 

og hvis du ender med at beslutte dig for at det er for tidligt, så start på prævention igen, så du ikke bliver gravid før i begge er helt klar. Ingen kan sige hvornår det rigtige tidspunkt er at blive gravid og få børn for dig er. Alle har deres holdning og der er fordele og ulemper ved alle tidspunkter i livet i forhold til det at få børn, der er så heldigvis heller ikke noget tidspunkt som det forkerte, så længe man selv er klar.

Miax4790 skriver:

Hej!

Jeg er 21 (snart 22) år og studere til pædagog, jeg har 2,5 år tilbage. Min kæreste som jeg har været sammen med i snart 3 år og jeg har lige taget en positiv graviditets test. Vi formoder jeg er i uge 6. (Vi har været til lægen)

 

Jeg skreg da jeg så streg nr. 2 og B kom løbende. Han var ovenud lykkelig, han har snakket om familie længe og har glædet sig sådan til den dag det skulle ske. Vi har ikke sagt sådan at nu gør vi det, nu prøver vi sgu at lave en baby. Men jeg stoppede på mine p piller for 1 år siden, og vi var ikke brugt anden prævention. Så vi vidste chancen var der, og så kunne vi tage det der fra.. 

 

B (min kæreste) er 24 år og færdig uddannet diplom ingeniør. Han er ovenud lykkelig, han har som sagt drømt om det længe. 

 

Mig der imod aner ikke hvad jeg skal føle..   Jeg har altid drømt om at gå børn, også gerne "tidligt". Og Jeg er slet ikke i tvivl om det er B jeg vil have mine børn med. Vi har vila, volvo og vovse(r) sammen. Og alt er skønt.

 

Det der nok bl.a. trykker mig er at min familie har det lidt sådan at man først får udd. og så kan man få børn. Både min mor og moster fik børn da de var 28 og 30 år. 

 

Jeg ønsker ikke at vente så længe, jeg vil være 24 når jeg er færdig uddannet. Hvis jeg tager de sidste 2,5 år uden stop. 

 

Men B har en drøm om at få sit første barn inden han er 25 år. Han er 24 år nu. Bliver 25 til oktober 2022. 

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. jeg er bange for jeg ikke har min families opbakning, da de før har udtalt at jeg skal vente til efter min udd. Og jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg selv føler. Det ene øjeblik er jeg lykkelig, og har bestilt en bog til scannings billeder. Næste øjeblik er jeg ulykkelig og helt tudefærdig og ved ikke hvor jeg har mig selv...  Jeg tror også jeg er skuffet over mig selv, fordi jeg troede dagen jeg skulle stå med en positiv test skulle værer verdens bedste dag, men ærligt. Jeg aner ikke hvad jeg føler. 

 

Fortvivlet 

M

Du skal ikke bekymre dig om hvad dine forældre mener . Jeg er dobbelt din alder og kan sige, at noget af det mest befriende, og som du vil lære ...er at tage folks ting til efterretning - når det giver mening for dig. Du skal ikke indrette dit liv efter dine forældres ideer og forestillinger. 
Du vil også møde mange med forestillinger om hvordan man opdrager osv. Du kan lige så godt nu grow some skin.. blive lidt mere tykhudet. For der vil være råd som du overhoved ikke gider høre på - og det skal kunne lukkes ned.

Dine forældre bliver da også sikkert glade når de lige af slugt nyheden. Det kan også være hårdt at blive bedsteforældre i en tidlig aldre. Hvis man selv stadigvæk føler sig ung. 

Vores børn var 100% planlagte, men jeg fik da alligevel den der nagende tvivl da det lykkedes (endda begge gange). Det tror jeg er ret naturligt når man træffer et valg der ikke kan gøres om. Det er virkelig de færreste ting i livet der er fuldstændig permanente, men det at få børn er en af dem fordi det ændrer dit liv for altid uanset hvad. Det er da lidt skræmmende og især hvis man er i tvivl om hvordan det bliver taget imod. Jeg er sikker på at din familie nok skal støtte op om dig, men som en anden skriver så er det altså ok at træffe sine egne valg for sin egen skyld. 
Tillykke med graviditeten  

Tami skriver:

Jeg kan sagtens forstå dine følelser omkring det. Det er jo stort at blive forældre og kræver en del ansvar. Man bliver mere bundet og kan ikke bare aflevere baby tilbage. Jeg er sikker på du har din families fulde opbakning. Det lyder til at det er den der holder dig tilbage. Jeg er helt sikker på det hele nok skal gå og at du kommer til at nyde din graviditet og baby til den tid 

Mange tak for din besked, det varmer meget. Du har helt ret i det bl.a. er det som holder mig tilbage. 

Knus 

Jeg var godt nok en del ældre end dig da jeg fik min første, men det var fordi jeg fandt min mand da jeg var 26 først.

Nå men jeg fik min store søn under pædagog uddannelsen, og det var bare såå skønt. Havde 12 måneder på barsels Su, og det var rart at studere imens han var lille, så det var lidt nemmere at komme igennem sygdomsperioderne osv. Meget nemmere end med et fuldtidsjob.

Og jeres forældre bliver lykkelige. Vær stolte og glade når i fortæller de skal være bedsteforældre. Ikke ydmyge og generte.

Held og lykke. 

Som jeg hører det er det noget i har planlagt med at smide p-pillerne så jeg kan ikke forstå at du er i tvivl?

Jeg tror du tænker lidt for meget på hvad andre fra din familie tænker end din kærestes og din lykke.

Det dejligt, men hårdt at få børn under en uddannelse da man ikke må have så meget fraværd men jeg ville til enhver tid gøre det igen

Livet fungere ikke for alle på den traditionelle måde med uddannelse, at blive gift og så få børn.