Dårlig samvittighed og bekymringer

Når nu er det min tur til at beklage mig lidt, håber i vil bære over med mig, er meget følelsesladet pt.

Kan se der er opslag der minder lidt op min situation, men har brug for at sige mine tanker højt et sted.

Min pige er i dagpleje, har ca 2 måneder tilbage, bad om at få hende udsat pga manglende sprog, som jeg føler hæmmer hende socialt, hun er tilknyttet talepædagog, som har besøgt hende i dagplejen to gange, og jeg har været med min datter en gang, skal mødes med talepædagog igen i denne uge kun mig, og høre hvad talepædagog tænker, mit problem hvad angår talepædagogen, er at jeg går og bekymrer mig helt vildt, og man først meget senere høre hvad de tænker og observere, det er tortur for mig at gå og vente i 2 måneder, føler mig udenfor

Dagplejepædagogen mener at det ikke kun er sproget der hæmmer min datter socialt, her nævnes der: meget lidt interesse i de andre børn, skal have et skub for at komme med i legen, dårlig øjenkontakt, siger meget lidt i dagplejen og trækker sig det hvis det bliver for meget.

Til sidste møde med dagpleje pædagogen og ergoterapeut, bruger de det at de skalere min datter fra 1 - 10, 10 er det bedste, og de satte hende til 7, og her blev der sagt 7, pga dagplejepædagogen så håb, hvad fanden betyder det? Jeg høre generelt meget lidt hvad de tænker, og når jeg spørger om de tænker autisme kigger de bare ned i bordet, ved godt de ikke må sætte diagnoser

Føler de har stemplet mig som en dårlig mor, det er enormt utrygt at man ikke bliver inddraget mere i hvad der sker i dagplejen, ved inderst inde, at jeg er en god mor der gør alt for mine børn, er nærværende, tager mig altid til at lege med min datter, for jeg ved ikke noget bedre, vi krammer og kysser, og hun er altid glad og sprudlende herhjemme, og snakker konstant, nok kun mig der forstår det, selvfølgelig kan hun have øjeblikke hvor alt bare er øv, som andre børn.

Men har også dårlig samvittighed, jeg har været ked af det i en periode, min daværende kæreste fik en stor hjerneblødning, og som enlig mor, var det svært at jeg gerne ville være hos mine børn, men ville også gerne være på intensiv hos min kæreste, som lå i koma og respirator i meget kritisk tilstandde dage jeg var på intensiv, var min mor hos mine børn, men selvfølgelig har min lille datter kunne mærke jeg var ulykkelig, og mit overskud var ikke ligeså stort, og hun har også haft et stort savn, til ham der var som en far for hende, fra hun blev født, han skubbede os væk efter hjerneblødningen.

Pt venter jeg på en børnepsykolog skal se min datter, her aner jeg heller ikke hvad de tænker

Vil bare sende et kram i din retning - husk de altid kigger på din datters ve og vel og ikke på dig, som en dårlig mor

Jeg har en søn med autisme - aspergers. De var obs på ham og inviterede til møder med talepædagog, ergo, ppr psykolog osv. Det  er svært at sige noget i en tidlig alder, og det er tortur ikke at kunne se ind i en krystalkugle. Men hvis der er udfordringer med sprog, det sociale og med et barn der trækker sig kan der godt være tale om autisme. Men nej - de nævner det aldrig selv før end at man kommer til decideret udredning og møder en psykolog og psykiater der undersøger og konkluderer - efter mange dages undersøgelse. og med alderen bliver udfordringer mere tydeligt. De vil måske på et tidspunkt tale om støttetimer (det fik min søn)/ skoleudsættelse osv. det er ret normalt når man er “bagud” og har udfordringer. Jo mere man tygger på det og gør sig parat til dette - jo mindre et chok kommer der når de bringer det på banen. 

Held og lykke og tag imod al den støtte undersøgelse og hjælp du kan. OG der er aldrig nogen, der synes man fejler fordi ens barn er autist. Det er en trist tankegang og siger noget om hvor tabu diagnoser og psykiske udfordringer er. De ser en masse børn og er gode til at spotte dem der er “anderledes”. De ser også nogle andre ting end man selv gør derhjemme

Det er heller ikke forfærdeligt med et barn der er autist. De tænker bare en smule anderledes og der er mange grader. Min søn trives på specialskole og er helt med fagligt men nyder roen og den større voksenkontakt.