3 årige skriger stadig om natten

Hvor mange af jer oplever stadig, at jeres 3+ årige skriger om natten? Altså ikke vågner med et mareridt og græder, men skriger som om, at barnet blev mishandlet?! 

Vores datter har altid gjort det uanset om det var pga. et mareridt, overstimulering, at hun havde brug for noget eller ja hvad det nu kunne være.. Når hun gør det, så er hun nærmest helt umulig at få ned på jorden igen.. Jeg plejer at kunne få hende ned ved ikke at gøre noget andet end at holde om hende.. Men det er ikke altid, at det virker.. Og hendes far må absolut ingenting - hverken snakke, tage hende op, lægge hende ned igen eller noget.. Hun skriger bare.. Og det er også uanset, om der er sket noget vildt om dagen eller hun bare har tøffet rundt herhjemme i nattøj og lavet ingenting.. 

Nu er problemet, at lillebror snart skal ind på sit eget værelse, som ligger lige ved siden af hendes, og derfor har vi brug for, at hun stopper den adfærd ret hurtigt.. Men vi har prøvet alt, og ingenting hjælper.. 

Så vil lige høre, om vores datter er helt unormal eller om det stopper af sig selv, eller om I har nogle gode råd, hvis I selv har prøvet det? 

Min datter på 4 1/2 år gør det samme og har altid gjort det. Hvis hun vågner dårligt om natten, skriger hun som om, der står en morder foran hende. Altid. Og hun kan skrige i lang tid, selvom man kommer ind til hende og trøster.

Lillesøster (som ellers sover rædselsfuldt) har sovet igennem det fra dag 1, nok fordi hun var vant til lyden fra min mave. Det har aldrig været et problem.

Jeg har opgivet at gøre noget specielt for at få min datter til at stoppe, for for mig virker det ikke til noget, hun kan styre. Jeg satser på, at hun vokser fra det.

fehår skriver:

Min datter på 4 1/2 år gør det samme og har altid gjort det. Hvis hun vågner dårligt om natten, skriger hun som om, der står en morder foran hende. Altid. Og hun kan skrige i lang tid, selvom man kommer ind til hende og trøster.

Lillesøster (som ellers sover rædselsfuldt) har sovet igennem det fra dag 1, nok fordi hun var vant til lyden fra min mave. Det har aldrig været et problem.

Jeg har opgivet at gøre noget specielt for at få min datter til at stoppe, for for mig virker det ikke til noget, hun kan styre. Jeg satser på, at hun vokser fra det.

Lillebror vågner nemlig bare af det med det samme.. Og der er mega lydt i vores hus.. Og især mellem de to værelser

Min dreng på knap 5 år, kan stadig "vågne" (han vågner ikke) af et mareridt, hvor man ikke kan komme i kontakt med ham, det hjælper at flytte ham ind til os og ligge 5-10 min og så tilbage i seng igen. - det er heldigvis mere og mere sjældent det sker.

De to andre vågner ikke, på trods af at deres værelser ligger ved siden af hans 

Anonym skriver:

Hvor mange af jer oplever stadig, at jeres 3+ årige skriger om natten? Altså ikke vågner med et mareridt og græder, men skriger som om, at barnet blev mishandlet?! 

Vores datter har altid gjort det uanset om det var pga. et mareridt, overstimulering, at hun havde brug for noget eller ja hvad det nu kunne være.. Når hun gør det, så er hun nærmest helt umulig at få ned på jorden igen.. Jeg plejer at kunne få hende ned ved ikke at gøre noget andet end at holde om hende.. Men det er ikke altid, at det virker.. Og hendes far må absolut ingenting - hverken snakke, tage hende op, lægge hende ned igen eller noget.. Hun skriger bare.. Og det er også uanset, om der er sket noget vildt om dagen eller hun bare har tøffet rundt herhjemme i nattøj og lavet ingenting.. 

Nu er problemet, at lillebror snart skal ind på sit eget værelse, som ligger lige ved siden af hendes, og derfor har vi brug for, at hun stopper den adfærd ret hurtigt.. Men vi har prøvet alt, og ingenting hjælper.. 

Så vil lige høre, om vores datter er helt unormal eller om det stopper af sig selv, eller om I har nogle gode råd, hvis I selv har prøvet det? 

https://www.laegerformidler.dk/night-terror-soevnraedsel/

Måske? 

Min datter gjorde det samme. Da hun blev 4, mindskedes hyppigheden til 3-4 gange om ugen. Omkring 4,5 år blev det måske en gang om ugen og ved 5-års alderen stoppede det helt. Hold ud! Det er sindssygt frustrerende, men stopper på et tidspunkt. 

Det er ikke night terror.. 

Men der er så ikke noget at gøre? Hvad pokker gør man så, når den mindste vågner af det? 

Anonym skriver:

Det er ikke night terror.. 

Men der er så ikke noget at gøre? Hvad pokker gør man så, når den mindste vågner af det? 

Vi har night terrors så det er udfra det jeg svarer selvom det ikke er det..

vi deler os op som forældre.. den ene tager den mellemste der "skriger" og den anden tager den mindste og distraherer...

det er monster hårdt... heldigvis sover den ældste fra det der ligger i  køjeseng med den mellemste..

Jeg ville overveje at snakke med sundhedsplejersken om det.. hvis I virkelig er sikre på det ikke er night terrors (som godt kan komme selvom vi voksne ikke synes der har været noget specielt i løbet af dagen) så er det måske værd at få undersøgt om der er andet der tricker..

den ældste havde f.eks. forstoppelse der gjorde at han sov forfærdeligt indtil det blev opdaget og løst.. det var kun om natten det var et problem...

Det lyder da slet ikke som natteterror TS beskriver. Ved natteterror kan/må man ikke røre barnet, det gør det værre . TS beskriver at det eneste hun må gøre er at holde om hende. (Der vil et barn med natteterror flegne helt ud, da man derved bliver en del af mareridtet)

Anonym skriver:

Det er ikke night terror.. 

Men der er så ikke noget at gøre? Hvad pokker gør man så, når den mindste vågner af det? 

Tænker at den mindste hurtig vender sig til det.

Min ældste havde natteterror på et tidspunkt hvor han delte værelse med sin lillebror, der gik ikke længe så vågnede han ikke længere af det.