Mange øjne på mit barn

Min skønne mansedreng er 2.9 år, han er kærlig, mor glad (er alenemor), smilende, let til grin, spurter rundt på sin gravko eller politi motorcykle, eller lægger puslespil, leger med sit værktøj m.m, han vil helst mor leger med, men kan også selv herhjemme.

I dagplejen er de bekymret, udover han får hjælp til sprog, skal ligesom guides til at lege med de andre, og går nemt i stå, nogle dage viser han ingen interesse i børnene, dårlig øjenkontakt (Opleves ikke hjemme), han er glad nok siger de, ergoterapeut har set ham en enkelt gang, og nu mener de også børnepsykolog skal vurdere ham, jeg føler mig som den værste mor i verdenen, tænker de omsorgssvigt eller hvad tænker de?

De tænker hvordan de kan hjælpe ham. Når man kalder andre fagpersoner ind er det for at få sparring til handlemuligheder i institution/dagpleje, hvordan kan man gøre dagen lettere for ham altså udelukkende en hjælp til ham, dagplejer/institution eller forældre.

At de hente en børnepsykolog ind, kan være de har en bekymring omkring hans trivsel og evt mistanke til en diagnose, (ud fra de ting du skriver evt autisme, dog er det udelukkende ud fra hvad du skriver, med dårlig øjenkontakt, sprog og brug for guiding i legen) det behøver absolut ikke at have noget med dine forældreevner at gøre 

Anonym skriver:

Min skønne mansedreng er 2.9 år, han er kærlig, mor glad (er alenemor), smilende, let til grin, spurter rundt på sin gravko eller politi motorcykle, eller lægger puslespil, leger med sit værktøj m.m, han vil helst mor leger med, men kan også selv herhjemme.

I dagplejen er de bekymret, udover han får hjælp til sprog, skal ligesom guides til at lege med de andre, og går nemt i stå, nogle dage viser han ingen interesse i børnene, dårlig øjenkontakt (Opleves ikke hjemme), han er glad nok siger de, ergoterapeut har set ham en enkelt gang, og nu mener de også børnepsykolog skal vurdere ham, jeg føler mig som den værste mor i verdenen, tænker de omsorgssvigt eller hvad tænker de?

Jeg går ud fra, at det er dig, der har skrevet før vedr autisme..? 
Ingen sætter lighedstegn mellem et barn inden for spektret og så omsorgssvigt. Mange børn er ordblinde, bagud, kognitivt udfordrede, neurologisk udfordret osv. Det er ikke forældrenes skyld... ret fokus mod din dreng - hvad kan I i fællesskab gøre for at støtte ham. Jo tidligere diagnose jo bedre - hvis der er en berettigelse til at give en diagnose. Han får ikke en diagnose uden at have en. Og en psykolog kan rådgive om I skal videre til udredning men kan ikke diagnostisere. 
Lyset er ikke på dig .. men der er fokus på st hjælpe din søn. Ingen tager ham fra dig og han bliver ved med at være din dejlig dreng uanset udfordringer. 

Anonym skriver:

Min skønne mansedreng er 2.9 år, han er kærlig, mor glad (er alenemor), smilende, let til grin, spurter rundt på sin gravko eller politi motorcykle, eller lægger puslespil, leger med sit værktøj m.m, han vil helst mor leger med, men kan også selv herhjemme.

I dagplejen er de bekymret, udover han får hjælp til sprog, skal ligesom guides til at lege med de andre, og går nemt i stå, nogle dage viser han ingen interesse i børnene, dårlig øjenkontakt (Opleves ikke hjemme), han er glad nok siger de, ergoterapeut har set ham en enkelt gang, og nu mener de også børnepsykolog skal vurdere ham, jeg føler mig som den værste mor i verdenen, tænker de omsorgssvigt eller hvad tænker de?

Jeg har både haft børnepsykolog, ergo terapeut og social rådgiver ind over min datter og har det til dels stadig. 

Ærligt har jeg været så glad for det, psykologen fandt lige nøjagtig de områder hvor min datter havde de største udfordringer, det har været en kæmpe hjælp. Derudover har ergo kunne komme med råd til hvordan man skærmer min datter og giver hende rum til hun i hverdagen kunne få ro i børnehaven. 

Det har ærligt været en kæmpe hjælp, og en god start. I dag er hun 6 år og går på special skole, vi er så glade for det, for pt udvikler hun sig med lynets hast, hun er simpelthen nået så langt. 

Uden den hjælpe var hun blevet tabt i systemet. 

Mit bedste råd, er at sammenarbejde, tage i mod vejledning, og se ikke sort på der er udfordringer. Man er ikke i tvivl om et barn er i trivsel eller ej.

Naha skriver:

Jeg har både haft børnepsykolog, ergo terapeut og social rådgiver ind over min datter og har det til dels stadig. 

 

Ærligt har jeg været så glad for det, psykologen fandt lige nøjagtig de områder hvor min datter havde de største udfordringer, det har været en kæmpe hjælp. Derudover har ergo kunne komme med råd til hvordan man skærmer min datter og giver hende rum til hun i hverdagen kunne få ro i børnehaven. 

 

Det har ærligt været en kæmpe hjælp, og en god start. I dag er hun 6 år og går på special skole, vi er så glade for det, for pt udvikler hun sig med lynets hast, hun er simpelthen nået så langt. 

Uden den hjælpe var hun blevet tabt i systemet. 

 

Mit bedste råd, er at sammenarbejde, tage i mod vejledning, og se ikke sort på der er udfordringer. Man er ikke i tvivl om et barn er i trivsel eller ej.

Og som en anden skriver, det at man ønsker at få andre fag personer ind er ikke = du er en dårlig forælder. Men derimod at man som fagperson ser barnet og lytter til barnet, og derved prøver at finde lige nøjagtig den helt rigtige hjælp til barnet

Anonym skriver:

Min skønne mansedreng er 2.9 år, han er kærlig, mor glad (er alenemor), smilende, let til grin, spurter rundt på sin gravko eller politi motorcykle, eller lægger puslespil, leger med sit værktøj m.m, han vil helst mor leger med, men kan også selv herhjemme.

I dagplejen er de bekymret, udover han får hjælp til sprog, skal ligesom guides til at lege med de andre, og går nemt i stå, nogle dage viser han ingen interesse i børnene, dårlig øjenkontakt (Opleves ikke hjemme), han er glad nok siger de, ergoterapeut har set ham en enkelt gang, og nu mener de også børnepsykolog skal vurdere ham, jeg føler mig som den værste mor i verdenen, tænker de omsorgssvigt eller hvad tænker de?

Det kunne ligeså godt være min dreng du beskriver der han hangar den i alder

Han gik til talepædagog, han skulle hjælpes i gang med lege. Ofte legede han for sig selv med de samme 2-3 dyr i hjørnet, interesserede sig ikk for de andre børn osv. hjemme var han glad, udadvendt talte til alle vi mødte på gaden der gad snakke med ham. 
der blev også sat børnepsykolog på. Og hun så ingen tegn på at der var noget galt overhovedet. Så snart Jans sprog blev bedre så åbnede han sig også for de andre børn. 

idag er han knap 7 år. God i skolen, mange venner, utrolig vellidt og følger godt med i timerne osv. 

så jeg ville ikke være bekymret men i stedet tænke at det er dejligt at de har fokus på ham

Anonym skriver:

Det kunne ligeså godt være min dreng du beskriver der han hangar den i alder

Han gik til talepædagog, han skulle hjælpes i gang med lege. Ofte legede han for sig selv med de samme 2-3 dyr i hjørnet, interesserede sig ikk for de andre børn osv. hjemme var han glad, udadvendt talte til alle vi mødte på gaden der gad snakke med ham. 
der blev også sat børnepsykolog på. Og hun så ingen tegn på at der var noget galt overhovedet. Så snart Jans sprog blev bedre så åbnede han sig også for de andre børn. 

idag er han knap 7 år. God i skolen, mange venner, utrolig vellidt og følger godt med i timerne osv. 

så jeg ville ikke være bekymret men i stedet tænke at det er dejligt at de har fokus på ham

Nu googler jeg selvfølgelig det de siger om ham, og der står jo tegn på mistrivsel/omsorgssvigt eller autisme

Hvad med øjenkontakten hos jer og du blev ikke i tvivl om du var den bedste mor? Trods jeg ved jeg er nærværende og gør alt for mine børn.

Anonym skriver:

Nu googler jeg selvfølgelig det de siger om ham, og der står jo tegn på mistrivsel/omsorgssvigt eller autisme

Hvad med øjenkontakten hos jer og du blev ikke i tvivl om du var den bedste mor? Trods jeg ved jeg er nærværende og gør alt for mine børn.

Ham var heller ikk god til øjenkontakt i vuggestuen med pædagogerne og de mistænkte også autisme. Derfor satte de en børnepsykolog på. Og som sagt. Så var der intet at komme efter. 

nej jeg følte mig aldrig som en dårlig forælder. Vidste jeg altid gjorde det bedste for ham. Så jeg var ikke bekymret. 

jeg tænkte blot. At hvis det var autisme så tog vi den derfra. Vidste ihverfald det intet havde med mistrivsel at gøre. 

Anonym skriver:

Nu googler jeg selvfølgelig det de siger om ham, og der står jo tegn på mistrivsel/omsorgssvigt eller autisme

Hvad med øjenkontakten hos jer og du blev ikke i tvivl om du var den bedste mor? Trods jeg ved jeg er nærværende og gør alt for mine børn.

Det har også været påtalt hos os at min datter var dårlig til øjenkontakt, dog kunne min sp fortælle at hun havde set hvor god øjenkontakt min datter har/havde med mig dengang. Min datter kikke helst ikke fremmede mennesker i øjnene, hun er blevet bedre med alderen, men det er stadig svært for hende