Jeg skal have medicinsk abort

Jeg ved ikke om den passer det rigtige sted.

Nå men jeg er desværre blevet gravid med den nye mand jeg ser og jeg/vi skal selvfølgelig have en medicinskabort da vi kun har kendt hinanden langt under en måned. Så det er bedst for os begge og vi er selvfølgelig enige.

jeg har det rigtig stramt over det. Går ikke ind for abort og jeg har en søster som ikke kan blive gravid så det gør så ondt på mig. Jeg har selvfølgelig ikke fortalt hende det men jeg græder bare hele tiden

jeg er så bange for at få en medicinskabort, så vil hære om der er nogle der kan og vil fortælle mig om hele forløbet ?

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om den passer det rigtige sted.

Nå men jeg er desværre blevet gravid med den nye mand jeg ser og jeg/vi skal selvfølgelig have en medicinskabort da vi kun har kendt hinanden langt under en måned. Så det er bedst for os begge og vi er selvfølgelig enige.

jeg har det rigtig stramt over det. Går ikke ind for abort og jeg har en søster som ikke kan blive gravid så det gør så ondt på mig. Jeg har selvfølgelig ikke fortalt hende det men jeg græder bare hele tiden

jeg er så bange for at få en medicinskabort, så vil hære om der er nogle der kan og vil fortælle mig om hele forløbet ?

 

Jeg har fået en medicinsk abort og en kirurgisk . 
en medicins abort er hvor du kommer op til sygehus lægen de scanner dig. Så skal du spise 1-2 piller ( husker ikke præcist )når de taget er der ingen vej tilbage. så skal du gå hjem og lægge dig på sofaen og slappe af . Efter nogle timer begynder du at bløde ( kraftigere end mens ) og efter få timer er det “ ovre “ . Jeg havde ingen smerter overhovedet og den er klart at fortrække fremfor en kirurgisk .  

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om den passer det rigtige sted.

Nå men jeg er desværre blevet gravid med den nye mand jeg ser og jeg/vi skal selvfølgelig have en medicinskabort da vi kun har kendt hinanden langt under en måned. Så det er bedst for os begge og vi er selvfølgelig enige.

jeg har det rigtig stramt over det. Går ikke ind for abort og jeg har en søster som ikke kan blive gravid så det gør så ondt på mig. Jeg har selvfølgelig ikke fortalt hende det men jeg græder bare hele tiden

jeg er så bange for at få en medicinskabort, så vil hære om der er nogle der kan og vil fortælle mig om hele forløbet ?

 

- Men btw ,  har du overvejet om det er det rigtige for DIG at få en abort ? hvis du er meget ulykkelig skal du virkelig tænke over det  .

Er du sikker på, at du SKAL have en abort når du er så ked af det som du er?

Altså det er aldrig fedt at få en abort, men nogle gange er det den rigtige beslutning. Hvor langt er du henne? Har du tid til at tænke dig godt om?

Jeg fik en medicinsk abort i 2006.

Jeg ved ikke om det er anerledes nu, men jeg fik nogle piller på sygehuset også skulle jeg hjem (kan ikke huske om jeg skulle tage flere piller hjemme?) også ville aborten gå i gang.

Det er utrolig individuelt, du kan læse at vedkommende over mig oplevede ingen smerter.

Jeg oplevede tilgengæld de mest smertefulde ve-ligende smerter nogensinde. Det gjorde så ondt. Efterfølgende blødte jeg i flere måneder. Men der er heller ikke nogen der fortæller dig at ved en medicinsk abort så kommer ‘fosteret’ ud på et tidspunkt.. Jeg var kun 16 og det var ret traumatisk.

Mens andre oplever det som lidt kraftige menses smerter også er de videre. Jeg ville selv vælge kirurgisk abort næste gang. 

men det lyder til du ikke er helt afklaret og jeg vil sige at du virkelig skal mærke efter hvad DU vil. Selvom man godt ved at en abort måske er den bedste beslutning, så kan det altså godt være et traume og vil sidde på ens sjæl. Det skal man vide. 

Jeg er stor fortaler for abort hvis man synes det er det rigtige - min erfaring er blot at mange neglicerer smerten både fysisk og psykisk. 

håber på at du træffer den helt rigtige beslutning for dig ❤️ Kram! 

Sikke da en øv situation du er i

Jeg har ikke selv prøvet en medicinsk abort. Kun kirurgisk. Men det har min kusine, mener bare hun fik nogle stikpiller som sætte gang i blødningen, det gik efter omstændighederne rigtigt fint blødte som ved en kraftig menstruation men smertefrit, udover lidt murren fornemmelse 

Enig med nogle af de andre, hvis du/I er helt overbevist om at en medicinsk abort er det rette, burde du vel ikke være så ked af det?

Jeg blev gravid første gang jeg var sammen med min kæreste, og vi besluttede at beholde det, selvom det absolut ikke var meningen.

Det endte dog med en medicinsk abort, da foster var dødt ved scanning i uge 10.

Og nu er jeg helt ærlig, så hvis du ikke ønsker at læse det, så stop med at læse nu.

Det er da værste jeg har prøvet i mit liv. Efterfølgende har jeg født 3 gange og det synes jeg ikke var nært så slemt.

De første par timer svarede det til mega menssmerter, vi kørte afsted, da vi skulle spise hos svigerne, men da vi kom til min kærestes lejlighed, måtte jeg ind og ligge og så meldte vi afbud for fy føj. Det endte med at jeg kastede blod op og også lige måtte en tur op akutten, alt var dog fint og som det skulle være. Vi fik lidt søvn og så var der intet næste morgen, men dagen efter igen, fik jeg voldsomme smerter og så kom klumpen ud. 

Så hvis du er langt nok henne, vælg kirurgisk 

Jeg har fået medicinsk abort to gange, og mine smerter kunne klares med Panodil og ipren. Jeg oplevede det slet ikke voldsomt, og alt foregik stille og roligt hjemme.

Første gang havde pillerne dog ikke den ønskede effekt. Blødte som alm mens og til kontrolscanning kunne de se, at det ikke var ude. Fik flere piller og det kom ud få timer efter.

Anden gang gik planmæssigt. Blødte klumper og lidt kraftig mens, og alt kom. Blødte en smule ca. tre uger i alt. Jeg ville klart vælge det igen. Synes det virker mere naturligt end kirurgisk, og man slipper for narkose.

Hold da op. Jeg ryster lidt på hovedet. 

Ts spørger ind til selve forløbet og egentlig ikke ind til valget om abort..

Synes faktisk ikke man kan være bekendt at stikke lidt til hovedet, om underforstået, om det er det rigtige valg ts har truffet..

Det er altså helt normalt at abort  tricker nogle følelser i den der skal igennem det, gråd, forvirring, vrede mmog det er helt okay og en fuldstændig normal reaktion, men det er da ikke ensbetydende med at valget ikke er det rigtige..

At få barn med en man har "kendt" i langt under i måned er måske hellere ikke det mest genovervejet valg. Og tænker faktisk også der er en mand i det her, der potentielt også har en holdning.. Så ved jeg godt at mændene bliver kastet for ulvene herinde, hvis han ikke har undgået en graviditet, men ikke synes er barn er det fedeste..  Men Come on ladys.

Nogle gange må vi som voksne træffe nogle rigtige trælse lorte valg, taget udfra et større perspektiv. 

Ts. Har selv fået en medicinsk abort  i uge 8. Det gik ganske fredelig. Jeg oplevede det uden smerter og som en lidt kraftigere menstruation blødning, der varede i en lille uge  

Tanker til dig.

Jeg har fået en medicinsk abort pga. hjertet var stoppet med at slå. Det oplevede jeg også ganske gnidningsfrit. Faktisk så roligt at jeg frygtede lidt om alt var ude, men det var det. 

Keg sørgede for at passe ekstra godt på mig selv de dage, og tilbragte tre dage i sengen med gode blade, serier og slik