Good for you med den erkendelse - og for ungerne - det er slet ikke for sent at gøre op med de skidte vaner, selvom det kan være skide svært. Her er nogle af de ting, som virker herhjemme:
- Vores børn har ikke deres egen skærm/Ipad/telefon og de voksnes telefoner er ikke legetøj.
- Det er ikke spil på telefonerne.
- De voksnes telefoner er lagt på en hylde i entreen når vi kommer hjem.
- Hvis vi ser film, ser vi film - ikke alt muligt andet. Fjernsynet er kun tændt hvis vi reelt sidder sammen og kigger på det. At se noget sammen er en social ting; vi taler om det vi ser.
- Der er ikke skærm hver dag.
- Det er ikke de voksnes opgave at underholde børn. Børn må gerne kede sig. Men vi forsøger til gengæld at være klar på at gribe deres initiativer, så der roder ofte med hulebyggeri og fingermaling herhjemme.
- Der går virkelig mange timer i en familie med praktiske ting. Vasketøj, madlavning, indkøb, rengøring, reparationer.... når ungerne er med tager det endnu længere tid, til gengæld laver vi noget meningsfyldt sammen og skal ikke ordne praktik ved siden af.
- Vi “laver” selvfølgelig også ting nu og da: Vi spiller spil, bygger huler, krea (klippe; klistre, male, glimre, gips, aftryk, glas, kort, osv), læser bøger, snakker, leger med biler, snakker mere, bager, ser på gamle billeder, bygger lego...
Men den helt store pointe er vist noget med at lade være med altid at tænke i aktiviteter man skal iværksætte, men mere bare være sammen om alt det “almindelige”... der kan snildt gå et par timer med at rydder ud og op i køkkenskabene og se hvad der gemmer sig/lege TV-køkken/smørre madpakker ... i en stor sammenblanding. Effektivt er det ikke nødvendigvis, men hyggeligt ...