Er jeg god nok ?

Heej 

Jeg har virkelige bare brug for at få det her ud, da jeg kan føle mig lidt alene med det. 

Jeg har i februar fået min spiral ud, da min beder hvaldel og jeg mente at vi i år skulle prøve at få et barn. 

Vi besluttede os for at tag den stille og roligt så min krop lige kunne komme sig over ikke at være styret af hormoner m.m. her havde jeg regelmæssig mens, den kom altid en uge før udgang af hver måneden indtil vi ramte juni.

Fra juni har det bare gået ned af bakke, i juni fik jeg ingen mens dog en masse mavesmerter, kvalme m.m. midt juli for jeg noget der minder om mens, men det har slet ikke samme styrke som det plejer, faktisk gik jeg ikke med bind de dage, da der ikke kom noget med mindre jeg stak finger op.

Og mig som troede at det ikke kunne blive være, august ramte og jeg startede måneden ud med at pletbløde i 2 dage i streg, det var frisk blod blandet med mit udflåd. 1 uge før min mens skulle komme pletblødte jeg 2 dag igen som i starten af måneden. Mit udflåd begyndt at ændre sige til at blive klumpet og grynet, ingen lugt vil jeg understrege. Jeg fik mange mavesmerter i venstre side on and off, og min menstruation kom de 2 sidste dage i august måneden.

Jeg tog til læge og hun tog en prøve som viste at alt var fint og det bare var mig der var skør/stresset, jeg var jo ung der var masser af tid (mig 27 min kæreste 35).

September kom og igen for jeg pletblødninger denne gang 3 dage i streg, 6 dage før min menstruation, mit udflåd er den samme som august på trods af jeg bruget stik piller.

Også rammer vi oktober jeg havde 5 dage med svingende smerter i venstre side lige under navlen, de svingede i styrke, men de var vedvarende. Og en uge efter er jeg begyndt at pletbløde frisk blod ingen klumper.

Jeg er så forvirret og så frustrer over at jeg på ingen måde har styr på min krop, jeg skammer over være en kvinde, jeg skammer mig over for min kæreste da jeg ikke endnu er blevet gravid. 

Jeg tør ikke længer at tag en graviditets i frygt for endnu en negativ test.

Jeg har fået en tid hos gynækologen og jeg frygter den dag, jeg frygter at vedkommende ikke vil tag mine problemer seriøst, jeg frygter at han/hun vil sige at det er kun fordi jeg er tyk, ja jeg frygter jeg skal forsæt leve i uvisheden.  

Så kære jer har i nogle gode råd til hvad jeg skal gøre? for at hjælpe mig selv og min krop?

Kære du

Jeg bliver helt trist over at læse din besked. Hvor er du hård ved dig selv og hvor tager du mange ting på dig, som noget du selv skulle være skyld i.

For hvordan i al verden skulle det kunne være din eller dit kvindekøns skyld, at der er rod i din cyklus? Og hvordan i alverden skulle det medføre skam (som jo ville forudsætte at du havde gjort noget forkert) overfor din mand? Som om du tror at kvindelighed sidder i regelmæssig cyklus og hurtig forplantningsevne?

Jeg ville ønske for dig, at du ville tage alle dine symptomer alvorligt og som udtryk for, at du har brug for og krav på at blive undersøgt og udredt af en professionel, og herunder selvfølgelig insistere på at blive taget alvorligt. Skulle du møde en læge, som affærdiger dine oplevelser uden solide forklaringer, så kræver du svar, eller går i sidste ende videre til den næste.

Held og lykke til dig

StortOgSmåt skriver:

Kære du

Jeg bliver helt trist over at læse din besked. Hvor er du hård ved dig selv og hvor tager du mange ting på dig, som noget du selv skulle være skyld i.

For hvordan i al verden skulle det kunne være din eller dit kvindekøns skyld, at der er rod i din cyklus? Og hvordan i alverden skulle det medføre skam (som jo ville forudsætte at du havde gjort noget forkert) overfor din mand? Som om du tror at kvindelighed sidder i regelmæssig cyklus og hurtig forplantningsevne?

Jeg ville ønske for dig, at du ville tage alle dine symptomer alvorligt og som udtryk for, at du har brug for og krav på at blive undersøgt og udredt af en professionel, og herunder selvfølgelig insistere på at blive taget alvorligt. Skulle du møde en læge, som affærdiger dine oplevelser uden solide forklaringer, så kræver du svar, eller går i sidste ende videre til den næste.

Held og lykke til dig

1000 Tak for de varme ord !!

det var lige noget jeg hvad brug for at høre.

Jeg er nok ret hård overfor mig selv, og det er noget som jeg virkelige kæmper med at blive beder til at håndtere. 

Jeg har bare så mange gange oplevet ikke blive hørt af lægen.

Igen sidste jeg var der inden græd færdig og med smerter fik jeg af vide at selv om vi ønsker et barn for vi det ikke bare lige, det er jo ikke et supermarkedet. 

Derefter siger hun at jeg selv må vurdere mine test resultater, og selv tag stilling til om jeg skal videre i forløbet. og til sidste rundede hun af med at sige ses om 1 1/2 hvis det ikke har lykkes jer indtil da...

så ja jeg frygter min tid.

StortOgSmåt skriver:

Kære du

Jeg bliver helt trist over at læse din besked. Hvor er du hård ved dig selv og hvor tager du mange ting på dig, som noget du selv skulle være skyld i.

For hvordan i al verden skulle det kunne være din eller dit kvindekøns skyld, at der er rod i din cyklus? Og hvordan i alverden skulle det medføre skam (som jo ville forudsætte at du havde gjort noget forkert) overfor din mand? Som om du tror at kvindelighed sidder i regelmæssig cyklus og hurtig forplantningsevne?

Jeg ville ønske for dig, at du ville tage alle dine symptomer alvorligt og som udtryk for, at du har brug for og krav på at blive undersøgt og udredt af en professionel, og herunder selvfølgelig insistere på at blive taget alvorligt. Skulle du møde en læge, som affærdiger dine oplevelser uden solide forklaringer, så kræver du svar, eller går i sidste ende videre til den næste.

Held og lykke til dig

1000 Tak for de varme ord !!

det var lige noget jeg hvad brug for at høre.

Jeg er nok ret hård overfor mig selv, og det er noget som jeg virkelige kæmper med at blive beder til at håndtere. 

Jeg har bare så mange gange oplevet ikke blive hørt af lægen.

Igen sidste jeg var der inden græd færdig og med smerter fik jeg af vide at selv om vi ønsker et barn for vi det ikke bare lige, det er jo ikke et supermarkedet. 

Derefter siger hun at jeg selv må vurdere mine test resultater, og selv tag stilling til om jeg skal videre i forløbet. og til sidste rundede hun af med at sige ses om 1 1/2 hvis det ikke har lykkes jer indtil da...

så ja jeg frygter min tid.

1000 Tak for de varme ord !!

det var lige noget jeg hvad brug for at høre.

Jeg er nok ret hård overfor mig selv, og det er noget som jeg virkelige kæmper med at blive beder til at håndtere. 

Jeg har bare så mange gange oplevet ikke blive hørt af lægen.

Igen sidste jeg var der inden græd færdig og med smerter fik jeg af vide at selv om vi ønsker et barn for vi det ikke bare lige, det er jo ikke et supermarkedet. 

Derefter siger hun at jeg selv må vurdere mine test resultater, og selv tag stilling til om jeg skal videre i forløbet. og til sidste rundede hun af med at sige ses om 1 1/2 hvis det ikke har lykkes jer indtil da...

 

så ja jeg frygter min tid.

 

Hun er ikke empatisk din læge. Men.. hun har ret i at det ikke bare sker hurtigt når man ønsker det - for ret manges vedkommende. Jeg blev overrasket over at man kun er 30-40 pct sikker på graviditet med et super befrugtet æg , der sættes op. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind. 
Jeg ville fokusere på at være god ved mig selv. Motioner og spis gode ting for kroppen: Smoothies, frugt, fiskeolie, fisk, nødder og grønsager. Få sovet ordentligt og øv dig i at sige sætninger, der understreger, at du er ok. Gå i svømmehallen og sauna osv. Alt det der er godt for krop og sjæl. 
Det er hvert fjerde par, der får en eller anden hjælp ifht fertilitet. Så du er bestemt ikke alene og hvorfor dunke dig i hovedet over noget, du ikke er herre over.
Det kan lige så godt være hos din mand at problemet ligger- og det er jo heller ikke noget du ville dømme eller klantre ham for..? “Ej idiot - hvorfor skal du lige have dårlig sædkvalitet. Nu gider jeg ikke være sammen med dig .. “det er der jo ingen kvinde der siger. Så tal pænere til dig selv. Du taler dårligere til dig selv end du ville til den værste du kender. Det er synd.

Held og babystøv

Og … få noget professionel hjælp ifht selvværdet måske. Det kan også være gavnligt,når du skal være mor- for ikke at betvivle dig selv hele tiden i den forbindelse.

og måske skifte læge..?