Åh, de kræsenpinde! :(

Godaften.

Jeg har to sønner på 2 og 4. Det hører mere til undtagelsen end reglen, at de spiser vores aftensmad. 

De har fået mad fra 6 måneder, sådan lidt blw-inspireret, men også grovblendet, hjemmelavet mos. De har begge fået en lækker diæt fra starten med mange smage og konsistenser. For mig er mad lidt en hobby, så jeg laver meget forskelligt - men der er altså også dage, hvor den bare står på pasta med pesto, hjemmebagt pizza, tomatsuppe etc.

Den lille har været udfordret fra starten. Han var svær at få mad i og fik hurtigt brækfornemmelser og det kan han stadig få. F.eks. kastede han op, da han ville smage tahin og fik det i munden.

Den store har været nærmest altædende, indtil omkring 3-års alderen. Den lille har været med til at smage på alt, men ikke altid spise så meget og fra 2-års alderen er den store skepsis sat ind og han kan sige, at han ikke kan lide noget, nærmest inden, han har set det!

Vi gør meget ud af hyggelig stemning. Aldrig tvang!!! Og altid noget på tallerkenen jeg ved de kan lide, fx en bolle m smør, peberfrugt, kikærter etc. De får ikke usunde alternativer, men de dage, hvor de slet ikke rører maden, får de en portion havregrød inden sengetid.

Jeg laver så meget lækker mad og jeg gør mig så umage for at lave lækre tallerkener til dem. Jeg vil så gerne have, at de også kan spise med, men over halvdelen af gangene ryger det i skraldespanden. Jeg laver ikke underlig mad eller overdrevet fancy. Altså, der er bare tale om fx daal, tikka massala, græskarsuppe, kartoffelsuppe osv. (Som er almindeligt hos os)

De er også nogle gange med til at lave maden og smage på ingredienserne undervejs.

Please, fortæl mig, at det går over! Jeg har læst om neofobi. Jeg får grå hår af den kræsenhed! Jeg vil bare ikke give op og servere tomatsuppe med hvidløgsflutes hver dag!!

What to do?

Vi har også altid været vant til at spise meget alsidigt på tværs af landegrænser. Jeg ser ikke vores 3 og 5 årig som særlig kræsne, men måske burde jeg ud fra det du beskriver. Vi er meget afslappede omkring maden. 

Vi har perioder, hvor de spiser alt, smager på alt og så har vi perioder, hvor de spiser rugbrød med smør til aftensmad.

Jeg har engang læst, at vi er mest tilbøjelige til at ville have vores børn til at smage på nye ting til aftensmad, hvor kapaciteten er ved at være opbrugt. Men vi giver som regel nogenlunde det samme til morgenmad, hvor de egentlig er mest modtagelige. 

Vi laver ofte varm mad i weekenden og får rugbrød om aftenen. Der var vi aldrig nogen problemer med at de ikke vil smage på det. 

Jeg tror det forrige kommentarist sagde at kapaciteten er lavest ved aftensmåltidet. 

mine er ikke kræsne, men den ældste har aldrig rigtig fattet pointen med kartofler. Engang imellem kan der snige sig lidt kartoffel ned, men ellers tænder det ikke lyst til mad. 

Jeg ved ikke om det er fordi det som kartoflen kan tilbyde ift. til nærig får hun dækket andetsteds eller at vi bare ikke spiser mange kartofler og klassisk dansk mad (for jeg laver ikke sovs)

hvis jeg var i dine sko ville jeg ikke give op på madeventyret. Bare der er et eller andet de kan lide så går det nok. Jeg selv kunne ikke lide pasta med kødsovs eller ketchup som barn, en en dag kunne jeg. Den erkendelse ville jeg ikke have fået hvis min far havde holdt op med at lave det. 

De er lige så kræsne omkring frokostbordet, skal det siges, så det har ikke noget med tidspunktet at gøre.

Jeg er slet ikke bekymret over deres ernæring, for de ting, de kan lide er heldigvis sunde og de bliver mætte hver dag. Det er bare træls, at de vil spise så lidt forskelligt.

Vores Dreng spiste alt ind til han blev 2 1/2og var syg så ville han ikke spise nogle form for fars kun kylling og pølser. Grønt spiser han det meste plus frugt pasta og ris han har aldrig kunne lig kartofler. Vi skulle dele manden op så det ikke rørte hinanden og ingen sovs

vi har brugt meget tid på at have ham med i køkkenet og man må smage på alt

han er 11 nu og far er kommet til på banen spiser stadig meget grønt og frugt og kun ris og pasta. Det vil sige hvis vi får bøf eller lasagne eller nåede andet med fars gemmer vi lidt til ham som han laver til stegt fars på panden med krydderier og nåede til.

Jeg syntes vi er nåede et kæmpe stykke men ja i mange år fik han meget af det samme. 

feks. Hel stykke kylling stegt eller kogt kylling så små stykker stegt, revet kogt kylling, kylling på spyd ja vi har virkelig tænk ud af voksen så han ikke føler han spiste det sammen. Og vi har altid spist nåede andet. 
En lige meget alder har han fået salat og grønt til maden også i skolen 

Min nu 10 årige dreng spiste alt ind til han blev 9-10 måneder, så ville han pludselig ikke spise noget som helst. Han har været ekstremt kræsen lige siden. Det er så vanvittigt frustrerende! Jeg mistede også glæden ved at lave mad når man hver eneste gang blev mødt med rynken på næsen og "ad". Det er i løbet af årene blevet bedre og jo ældre han bliver des bedre bliver han til at overbevise sig selv om, at han godt tør smage på ny mad. Nu får vi årstidernes børnekasse hvor han bliver udfordret til en grad hvor han kan være med, så nu går det efterhånden bedre og han er ikke længere mere kræsen end alle andre børn. 

Så.. min erfaring er at det kommer med alderen. Men det tager meget lang tid. Lad dem tage det i deres eget tempo. I gør alt det rigtige

Herhjemme er der ikke tvang til at spise noget, dog SKAL man smage på maden. Det er forbudt at tale grimt om maden, altså fx ad, ulækker, smager grimt osv. Der er ikke noget mad der er ulækkert, vi er blot forskellige med forskellig smag - så hvis man ikke kan lide det, kan man sig det på en pæn måde, fx det bryder jeg mig ikke om.

Og så er der standard reglen om at man skal smage tingene 7 gange førend man ved med sikkerhed at man ikke kan lide det. Så selvom de ikke kunne lide rosenkål måneden før, så bliver de bedt om at smage igen. Det tager børn absolut ikke skade af, og ofte opdager de jo at det smager ganske glimrende.

Min datter elsker stort set alt, min dreng har tidligere været meget kræsen, han har også noget med mund-følsomhed og nemt til át få bræk fornemmelser, så det spiller da ind i forhold til hvad han gerne vil have, konsistenser osv. Det er dog blevet bedre med alderen.

Her må de også gerne få en rugbrødsmad hvis de slet ikke kan lide maden, jeg ville dog ikke tilbyde alle mulige lækre alternativer, for så frister det ukendte (farlige) jo ikke.

Jeg synes kræsenhed er synd og skam for børn (tænk hvad man går glip af i livet fordi man vokser op med troen på at man ikke kan lide nogle bestemte ting), og jeg synes man gør børnene en bjørne-tjeneste hvis man blot giver efter og lader dem spise det de har lyst til.

Anonym skriver:

Godaften.

Jeg har to sønner på 2 og 4. Det hører mere til undtagelsen end reglen, at de spiser vores aftensmad. 

De har fået mad fra 6 måneder, sådan lidt blw-inspireret, men også grovblendet, hjemmelavet mos. De har begge fået en lækker diæt fra starten med mange smage og konsistenser. For mig er mad lidt en hobby, så jeg laver meget forskelligt - men der er altså også dage, hvor den bare står på pasta med pesto, hjemmebagt pizza, tomatsuppe etc.

 

Den lille har været udfordret fra starten. Han var svær at få mad i og fik hurtigt brækfornemmelser og det kan han stadig få. F.eks. kastede han op, da han ville smage tahin og fik det i munden.

Den store har været nærmest altædende, indtil omkring 3-års alderen. Den lille har været med til at smage på alt, men ikke altid spise så meget og fra 2-års alderen er den store skepsis sat ind og han kan sige, at han ikke kan lide noget, nærmest inden, han har set det!

Vi gør meget ud af hyggelig stemning. Aldrig tvang!!! Og altid noget på tallerkenen jeg ved de kan lide, fx en bolle m smør, peberfrugt, kikærter etc. De får ikke usunde alternativer, men de dage, hvor de slet ikke rører maden, får de en portion havregrød inden sengetid.

Jeg laver så meget lækker mad og jeg gør mig så umage for at lave lækre tallerkener til dem. Jeg vil så gerne have, at de også kan spise med, men over halvdelen af gangene ryger det i skraldespanden. Jeg laver ikke underlig mad eller overdrevet fancy. Altså, der er bare tale om fx daal, tikka massala, græskarsuppe, kartoffelsuppe osv. (Som er almindeligt hos os)

De er også nogle gange med til at lave maden og smage på ingredienserne undervejs.

Please, fortæl mig, at det går over! Jeg har læst om neofobi. Jeg får grå hår af den kræsenhed! Jeg vil bare ikke give op og servere tomatsuppe med hvidløgsflutes hver dag!!

What to do?

Nu ved jeg ikke hvordan du laver mad men daal, tahin, Tikka Masala kan jo været krydret. Jeg tror ikke at det er noget jeg ville have fået mine børn til at spise.

Serverer du helt almindelige børneretter - lasagne, spagetti  med kødsovs (uden for mange krydderier), frikadeller, fiskefrikadeller, laks? Det lyder til du serverer mad med kraftig smag.

og noget helt andet - dine børn er 2 og 4..?  Jeg levede af frikadeller, kyllingelår, majs og hvidt brød i lang tid. Da jeg va 10 spiste jeg næsten alt.

Du skriver at du kan lide at lave meget forskelligt mad. Ud over at det måske er for krydret kan du måske lave for varieret mad. Jeg kan sagtens sætte mig ind i ikke at gide spise det samme for 3.-4. gang. 
Men især hvis det er nye ting skal de prøves mange gange af børn. Jeg læste følgende råd:

• Introducer en type mad mindst 10 gange, før du konkluderer, at barnet ikke kan lide maden. Maden bør tilbydes gentagne gange over dage og uger, og gerne i forskellige sammenhænge

Hvis du gerne vil have at de kan spise daal, græskar suppe .. så server det flere gange og ikke kun en mandag aften for så at servere noget andet dagen efter.

Mine børn på 4 og 6 spiser bestemt også meget selektivt - især den store spiser brød med ost, havregryn, tomater, pasta med ketchup, majs og ærter - og så søde sager ☺️.

Jeg har også været frustreret - og også bekymret. Da han var lille voksede han ikke som han skulle, og vi gik derfor til børnelæge og blev tjekket op.

De lagde enormt stor vægt på, at presset skal fjernes fra maden.

Vi har nu følgende tilgang til vores børns mad:

- der er altid noget på bordet, vi ved de vil have. Safe foods ��

- de styrer selv, hvad de vil have på tallerkenen

- vi presser dem ikke - men kan godt spørge, om de ikke vil smage på noget.

- der er ikke nogen spise-tvang. Spiser man ikke aftensmad får man tilbudt godnatmad (fx havregrød med mælk)

Det har hjulpet en lille smule på, hvad den store vil have - han er lidt mere åben over for grøntsager. Hvis vi begynder at presse på for at smage noget nyt, reagerer han ved at ville spise endnu mindre varieret. Så jeg tror på, at det er den rette vej frem. I hvert fald for vores børn.

Jeg er helt sikker på, det går over. Der er jo ingen voksne, der spiser på den måde. Og jeg har sluppet frustrationen - vi laver det mad, vi gerne vil have og børnene spiser det af det, som de gider have.